Mad For Livet

Inspiration til et sundere liv Inspiration til et sundere liv

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store passion gennem de sidste 15 år. Jeg blogger om mad, spændende nyheder, gode tips, forskning og sunde opskrifter. Jeg håber, du får gavn af mine indlæg og send mig endelig en email, hvis du har forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Sunde Tips På Facebook

Mine Nyeste Bøger

"Kolesterolkogebogen"

Køb ved Saxo.com

den glutenfri kogebog

"Den Glutenfri Kogebog"

Køb ved Saxo.com

Mine Seneste E-bøger

 magnesium ebog

"Magnesium"
Udkom 7. august 2014
Download her for kun 49,-

mad mod kræft

"Mad Mod Kræft"
Udkom 25. februar 2014
Download her for kun 99,-

din optimale vægt

"Din Optimale Vægt"
Udkom 1. Januar 2014
Download her for kun 49,-

 

Søg på Madforlivet.com

Søg i mere end 977 artikler.

Follow Me on Pinterest

Log på Madforlivet.com

Er der plastik i din mad?

Vi anvender virkelig meget plastik i dagligdagen, og vi forurener også med plastik, måske endda helt uden at vide det. Nu viser det sig, at vi også spiser plastik. Mikroplastik er som navnet antyder mikroskopisk, og er den type plastik, der desværre også er at finde i vores mad. Det påviste Madmagasinet i går.

Hvordan er det muligt, at der kan komme plastik i vores mad? Det kommer såmænd fra miljøet, fra luften omkring os, fra tøj, der indeholder flere og flere plastikfibre, som frigives under tøjvask og tørretumbling og fra plastaffald. En stor del af mikroplastaffaldet udledes via spildevandet, og  ledes dermed ud i vores verdenshave, men spredes også på vores marker som gødning. Hvad værre er, mikroplastik er i en mindre og langt mere farlig form, end den øvrige, synlige plastic.

Verdenshavene er stærkt forurenede, og der har dannet sig hele øer af plastaffald på størrelse med Texas. En ny undersøgelse viser, at der er plastik i 30% af de undersøgte fisk.  Det uheldige her er, at andre miljøgifte fra havene kan sætte sig fast i de små plaststykker, som fiskene spiser og dermed øge fiskenes toxicitet.  

Madmagasinet undersøgte i deres udsendelse om emnet 13 produkter, og der blev fundet mikroplastik i 12 produkter. Det var primært i honning, øl og i vand på flaske. Også fisk og skaldyr indeholder mikroplastik.

Mikroplastik kan via maden optages i blodbanen og i vævet. Det er ikke sundt, og kan potentielt skabe irritation og gener. En anden sundhedsfarlig cocktail er, at andre kemikalier kan sætte sig i plasten, som eksempelvis de stærkt toksiske bromerede flammehæmmere.

En halv milliard mikro plasstykker udledes hver time via danske rensningsanlæg. Vi tørretumbler og udleder mirkoplastik og forurener dermed vores natur, ofte uden at være klar over det. Derfor er der stærkt behov for handling og politisk indgriben,  og jo før der kommer klare retningslinier på området, jo bedre.

Du kan læse mere om fisk og hvilke fisk, der er bedst at spise HER

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.

Fedt eller sukker - hvad er værst?

Er du også forvirret over de mange forskellige udmeldinger om mad?  Hvad er sundt og hvad er usundt, er fedt farligt, og er sukker nu også så skadeligt, som vi hører? Det er ikke helt let gerne at ville leve sundt i Danmark. 

Vi får at vide, at indtag af mættet fedt kan gøre os syge, men nylige studier tilbageviser mættet fedt som årsag til udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme. Derimod kommer der mere og mere fokus på inflammation som årsag til udvikling af stort set alle velfærdssygdomme. Indtag af forarbejdede og raffinerede, umættede fedtsyrer kan netop fremme inflammationsniveauerne i kroppen. Det kan indtag af store mængder kød, kødpålæg og mælkeprodukter også, men det hører vi som landbrugsland ikke så meget om. 

Det er veldokumenteret, at sukker i store mængder ikke er sundt. Det belaster vores system, skaber blodsukkerubalancer og stress. Vi spiser alt for meget sukker i Danmark, fordi sukker blandes i en lang række fødevarer som eksempelvis morgenmadsprodukter, læskedrikke og fast food, men også fordi vi generelt godt kan lide den søde smag. 

MEN det allerværste du ifølge den seneste forskning kan udsætte din krop for, er kombinationen. Kombinationen af forarbejdede fedtstoffer og sukker kan ganske enkelt få fatale konsekvenser for dit helbred og din livvidde. 

En særlig kombination af fedt, sukker og salt kan ifølge ny forskning skabe en afhængighedslignende tilstand i hjernen, idet kombinationen af disse fødevarer påvirker samme områder i hjernen som kokain. Dårligt fedt, sukker og salt kan altså gøre dig afhængig af disse fødevarer, fordi de påvirker særlige belønningsområder i hjernen, og dermed giver stor tilfredshed og nydelse, men altså også afhængighed. 

Måske kender du det, hvis du engang imellem spiser fast food? Det er muligvis vanskeligt kun at nøjes med en chip fra chips posen, ligesom cremekiks og pommes frites ofte er designet, så de netop lige præcis indeholder den kombination af dårligt fedt, sukker og salt, som gør, at du føler en særlig form for tilfredsstillelse. Kan dette være en af årsagerne til fedmeepidemien i den vestlige verden? Det bedste du efter min mening kan gøre er at lade være med at spise det, og undlade at lære dine børn at spise det. Når der skal hygges, så lav maden selv af gode, økologiske råvarer og gode fedtstoffer og drop bare sukkeret. Gode, sunde madvaner er den bedste gave vi kan give os selv og vores børn og børnebørn. Du kan læse mere om børn og sunde madvaner HER

Kilder: Gearhardt, A.N., Corbin, W.R., and K.D. 2009. Brownell. Preliminary validation of the Yale Food Addiction Scale. Appetite. 52(2): 430–436. Colantuoni, C., Schwenker, J., McCarthy, P., et al. 2001. Excessive sugar intake alters binding to dopamine and mu-opioid receptors in the brain. Neuroreport. 12(16): 3549–3552. Volkow, N.D., WangEr du også forvirret over de mange forskellige udmeldinger om mad?  Hvad er sundt og hvad er usundt, er fedt farligt, og er sukker nu også så skadeligt, som vi hører? Det er ikke helt let gerne at ville leve sundt i Danmark. 

Mættet fedt - fødevareministerens fedt fadæse

Fødevareminister Dan Jørgensen udtalte I Politiken torsdag den 12. marts, at danskerne spiser for usundt. Vi skal ifølge ministeren tage os sammen og leve sundere og spise mindre mættet fedt. Vi danskere kunne givetvis godt leve sundere, men hvis jeg var ansvarlig minister for gældende fødevarelovgivning, -rådgivning og -politik, så ville jeg måske  lige klappe hesten et øjeblik. For når snakken falder på danskernes stigende indtag af mættet fedt, så bærer Fødevareministeriet efter min mening selv en betragtelig del af skylden. 

Fødevareministeriet har ansvaret for Fødevarestyrelsens udarbejdelse af officielle kostråd. Undersøgelser viser, at danskerne rent faktisk lytter til de officielle kostråd, men lige præcis, når det kommer til fedt, så har danskerne efter min mening været ladt godt og grundigt i stikken. Vi har ikke fået tilstrækkelig god eller korrekt information om de forskellige former for fedt, eller om, hvilke der var sunde eller usunde at spise. Fødevarestyrelsens budskab om fedtstoffer til danskerne har således igennem årene været reduceret til korte, unuancerede og udokumenterede råd som: Fedt er farligt og skær ned på fedtet.

Efter margarineskandalen, hvor transfedtsyrer og margariner blev anbefalet danskerne som gode erstatninger for smør, er industrielt fremstillede transfedtsyrer blevet forbudt. Transfedtsyrer betragtes i dag som verdens farligste fedtstof. De transfedtsyrer, der tidligere fandtes i rigtig mange fødevarer som margariner, blandingsprodukter, chokolade, færdigt bagemix, mayonaisesalater, børnemad, pulvermad, fast food, frituremad, færdigretter og mange andre fødevarer, har siden 2004 uden stor ståhej, været erstattet af mættet fedt, primært fra palme- og kokosolie. Muligvis en detalje, som ministeren har overset i forbindelse med sin nylige udmelding. Denne ændring har heller ikke givet anledning til en nuancering af de officielle advarsler mod mættet fedt, til trods for, at man allerede i 2004 vidste, at indtag af mættet fedt ikke var farligt eller øgede risikoen for udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme? 

Der er i de seneste år offentliggjort en række store studier, der frikender indtag af mættet fedt i forhold til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og andre velfærdssygdomme. Derfor giver det ingen mening, at såvel minister som Fødevarestyrelsen via de officielle kostråd stadig advarer mod indtag af mættet fedt. I særlig grad ikke, når man samtidig via kostrådene anbefaler danskerne at spise mælkeprodukter, kød og kødpålæg. Vi har som landbrugsland været rigtig gode til at tilgodese egne landbrugsprodukter, når der skulle udarbejdes officielle kostråd, og disse fødevarer indeholder ikke alene mættet fedt, men også fedtsyrer, som fremmer inflammation i kroppen. Derfor ligger der en stor sundhedsfordel i at nedtone indtaget af disse fødevarer. Det hører vi intet om, og vi ligger i dag i verdenstoppen med vort rekordhøje indtag af kød og mælkeprodukter.

Man har fra officiel side også undladt at informere om de betragtelige sundhedsmæssige gevinster der er ved indtag af uspolerede omega 3 fedtstyrer , økologiske fisk og uforarbejdede vegetabilske olier. På denne måde har man effektivt hindret den enkelte borger i at tage aktivt ansvar for egen sundhed. Når fødevareministeren så alligevel tillader sig at lægge ansvaret for et stigende indtag af mættet fedt over på den enkelte dansker, så må vi høfligt opfordre ministeren til at rulle ærmerne op og udvise handling fremfor de stadige, populistiske udmeldinger. Indfør uvildige, grundige og opdaterede råd om mad, og følg dem gerne op med en langt mere klar og effektiv lovgivning i relation til behandling af sarte fedtstoffer, harskningsgrader og mærkning. Hvis fødevareministeren virkelig bekymrer sig om befolkningens sundhed, så indfør en fødevarelovgivning på dette område, der tager afsæt i et sundhedsperspektiv fremfor i industrielle interesser. Og var det så i øvrigt ikke også fødevareministeren, der fornylig kårede den særdeles fedtmættede ret, stegt flæsk med persillesovs, til nationalret?

Du kan læse mere om fedt og fedtkvaliteter HER  Du kan købe min e-bog Smør eller Margarine HER

Er D vitamin farligt?

Vi har i medierne i de seneste dage kunnet læse overskrifter som ”D vitamin er en dræber” og ”D vitamin kan slå dig ihjel”. De voldsomme overskrifter er fremkommet på baggrund af offentliggørelsen af verdens største undersøgelse om D vitamin og hjertedødelighed, foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse. 247, 574 mennesker har deltaget i undersøgelsen, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Endocrinology and Metabolism. 

Resultatet viser med stor tydelighed, at D3 vitamin er vigtigt, og at tilstrækkeligt høje niveauer kan beskytte mod for tidlig hjertedød. Resultatet viser også, at for høje niveauer af D3 vitamin ligeledes kan øge risikoen for tidlig hjertedød, dog ikke i samme grad som for lave niveauer. Over halvdelen af alle danskere mangler det vigtige D3 vitamin i vintermånederne. 

Til trods herfor, så vælger forskerne, at formidle deres forskningsresultat som en advarsel mod indtag af D3 vitamin i tilskudsform. De vælger dermed at støbe kuglerne til ovenstående overskrifter, og de skaber en angst i befolkningen mod indtag af det livsvigtige D3 vitamin. De oplyser desuden, at det er muligt at spise sig til tilstrækkeligt D3 vitamin i vintermånederne. Men lad os lige slå fast; det er ikke muligt via maden at spise sig til tilstrækkelige mængder D3 vitamin, og de fleste danskere har derfor behov for et kvalitetstilskud af D3 vitamin i perioden september til maj. Det optimale niveau er iflg. forskningsresultatet 70 nnm/ll året rundt. Andre forskningsresultater viser, at niveauer på mellem 70-100 nmm/ll året rundt beskytter dig mod en lang række sygdomme, ikke kun hjertesygdomme. 

D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi overhovedet kan danne. Lave niveauer øger risikoen for udvikling af en meget lang række sygdomme, men D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der potentielt kan overdoseres. Alting kan overdrives, og meget høje niveauer D3 vitamin (over 125 nnm/ll) er heller ikke optimale. Det kan dog oplyses, at der ikke er indrapporteret et eneste dødsfald i hele verden på grund af overdosering af D3 vitamin. Vi danner imellem 10-20,000 i.u. (250-500 mcg) ved at opholde os i solen uden solfaktor i en halv time, og de hospitaler, der behandler sclerose patienter med højdosis D3 vitamin, anvender 20,000 i.u. (500 mcg) om dagen. Der er ikke indrapporteret et eneste tilfælde af overdosering. Behandlingen viser derimod bemærkelsesværdigt gode resultater. Jeg tager personligt 2000 i.u. (50 mcg) dagligt, det er 5 x den anbefalede dosis i Danmark, og jeg har netop fået målt mine niveauer. De lå på 59 nnm/ll. Mine tal understreger, at vores behov for D3 vitamin tilskud er dybt individuelle. 

Det kan derfor undre, at forskerne vælger den vinkel i relation til formidling af deres undersøgelse. De kunne jo også have benyttet anledningen til at opfordre danskerne til at tage et højkvalitets D3 vitamin tilskud hver eneste dag, vinteren igennem, for det er faktisk det resultatet af deres forskning lægger op til. 

Du kan læse Overlæge Dr. med Henrik Heys gæsteindlæg om D3 vitamin HER

Du kan læse mere om betydningen af D3 vitamin HER og om forskellen på D2 og D3 vitamin HER

D vitamin er vigtigt for knoglesundheden

Dette gæsteindlæg er skrevet af overlæge Dr. med. Henrik Hey fra Vejle Sygehus

Skandinavien er i verdens top hvad angår udviklingen af folkesygdommen osteoporose (knogleskørhed, porøse knogler). Således udvikler mindst hver 3. kvinde - og hver 6. mand knogleskørhed med risiko for knoglebrud, samt rygsmerter pga. sammenfald af én eller flere ryghvirvler. I dag skønnes det, at tæt på 500.000 danskere har osteoporose og antallet vil forsat stige i årene fremover. Tidligere opfattede man osteoporose som en kvindesygdom, men det er nu også blevet en almindelig sygdom blandt mænd. I langt de fleste tilfælde er årsagen til osteoporose hos mænd arv, hormonelle forstyrrelser, usund livsstil med for dårlig mad, for meget alkohol, tobaksrygning samt for lidt motion.

De samfundsmæssige økonomiske konsekvenser er store. Alene udgifterne til lægemidler til de cirka 100.000 patienter udgør op mod 200 millioner kroner. Af de resterende 400.000 osteoporose patienter får ca. halvdelen over 50 år D vitamin og kalcium behandling. Udgifterne til denne behandling udgør op mod 100 millioner kroner, som dog betales af patienterne. De samlede udgifter i forbindelse med operationer af brud (alene ca.11.000 lårbensbrud årligt og heraf optræder mere end 3000 blandt mænd), genoptræning, hjemmehjælp, andre sociale foranstaltninger og i værste fald plejehjemspladser, er langt større. Den samlede behandling beløb sig i 2011 til ca.11,7 milliarderkroner Behandlingsudgifterne vil være betydelig højere i dag.

Når de senere års kampagner af forebyggende behandling med D-vitamin og kalk synes at have slået fejl, skyldes det, bl.a. at Sundhedsmyndighederne har været for tilbageholdende med information og anbefalinger af tilstrækkeligt høje doser med vitamin D. I tillæg hertil, har man startet osteoporose profylaksen for sent, nemlig først fra omkring 70 års alderen. De mængder af D vitamin, som vi som danskere kan spise os til, har ikke været tilstrækkelige, ligesom forbrugerne ikke har fået tilstrækkelig information om produkternes gavnlige effekt. De doser som er blevet anbefalet af sundhedsmyndighederne til raske nemlig10 µg har ikke været tilstrækkelige. Det er forsat over 30% af befolkningen (1.9 millioner) der har for lave D vitamin værdier i blodet < 50 nmol/l og mere end 25% har svært lave værdier, der ligger under 25 nmol/l. Det til trods for at mange danske og udenlandske specialister har anbefalet tilskud med højere doser af D vitamin. Det er vigtigt at erkende, at D-vitamin er essentielt for og forbedrer såvel kalk- som fosfatoptagelsen. Samtidig bidrager D3 vitamin til et øget input af kalk til knoglerne. Derved mindskes risikoen for udvikling af osteoporose.

Der findes i dag ikke nogen helbredende behandling af osteoporose. Man kan ved forskellige nye knoglevenlige behandlingsformer bevare og styrke knoglestrukturen, men man kan ikke genskabe en normal knoglestruktur. Det er derfor helt afgørende, at man ved forbyggende indsats forsøger at bevare og vedligeholde skelettet intakt.

Dette kan ske ved livsstils-ændringer, herunder ved at spise mere varieret sund mad med mange forskellige råvarer, men almindelig sund levevis sikre ikke organismen den tilstrækkelige mængde D vitamin. Derfor er supplerende terapi med D3 vitamin tilskud nødvendigt for de fleste danskere i vinterhalvåret. Solens stråler fører til dannelsen af D3 vitamin i huden, men ikke tilstrækkeligt til at dække behovet i vinterhalvåret som varer 7 måneder. Den solmængde vi får i løbet af sommerhalvårets fem måneder begrænses væsentligt på grund af stigende indendørs livsførelse med stillesiddende arbejde foran computere, anvendelse af tablets og for langt ophold foran TV skærmen. Dette medfører mangel på D3 vitamin, som igen fører til dårlig immunforsvar og øget sygelighed, led og muskelsmerter hos unge, ligesom den hyppigst forekommende tarmsygdom; irritabel tyktarm, kan skyldes mangel på D3 vitamin.

Det aktive D3 vitamin har betydning for tarmens kalcium optagelse. Lever man tilstrækkeligt sundt kan man få man tilstrækkeligt med kalcium og magnesium gennem maden, men er det ikke tilfældet, så kan et kvalitetstilskud med kalcium og magnesium ofte være nødvendigt.

Man skal endvidere ophøre med rygning og begrænse den ugentlige alkoholindtagelse til under sundhedsstyrelsens grænse på maksimalt 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder. Man skal sørge for daglig motion hele livet igennem. Endvidere skal man være opmærksom på at overvægtige har et langt større D vitamin behov end normalvægtige, for at vedligeholde normale D vitamin koncentrationer i blodet.

De officielle D vitamin anbefalinger på 10 mikrogram er utilstrækkelige. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge -  få målt din D3 vitaminkoncentration i blodet. Den skal helst være over 50 nmol/l, mens den optimale værdi er mere end 75 nmol/l. EU tillader for raske voksne op til 100 mikrogram D vitamin dagligt uden risiko for bivirkninger. Derfor anbefales det, at du trygt kan tage 20 – 80 mikrogram i døgnet. De største indtag skal anvendes af overvægtige med BMI over 30.  Sidstnævnte gruppe har oftest de lavest målte D vitaminer i blodet.

Injektionsbehandling er sjælden nødvendig. I de få tilfælde hvor det anvendes skal lægen anvende D3 og ikke D2 vitamin. Årsagen er at D3 er mere potent og analysemetoderne for D2 er usikre.

Du kan læse artiklen "Er D vitamin farligt?" HER Du kan læse mere om D vitamin HER

Du kan læse mere om, hvordan du styrker din knoglesundhed HER 

Ny forskning om blodsukker og diabetes

ny forskning om diabetes

Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet viser, at weekendens levevis hjemme ved mor og far med slik, sofahygge og fastfood påvirker børnenes blodsukkerniveauer negativt, ligesom børnenes fedtniveauer i blodet er højere om mandagen end i løbet af ugen. 

Undersøgelsen er netop offentliggjort og konkluderer på baggrund af en sammenligning af over 800 blodprøver fra børn i alderen 8 til 11 år, at de forhøjede blodsukker og lipidniveauer i blodet, kan lægge grunden til udvikling af diabetes om 25-30 år. Type II diabetes er den hastigst voksende livsstilssygdom i den vestlige verden. Type II diabetes udvikles på baggrund af uhentsigtsmæssig livsstil, og det er en sygdom, som det er muligt at helbrede ved at ændre livsstil. Det handler primært om valg af mad og prioritering af motion, og det var da også tydeligt, at i de perioder, hvor de deltagende børn havde spist sundt, sovet godt og fået motioneret, at deres blodsukker-, insulin- og lipidtal i blodet lå langt lavere. 

I et andet, mindre studie har forskere fra Tel Aviv Universitetet Wolfson Medical Center i Israel fundet, at mennesker,med risiko for at udvikle diabetes, i særlig grad har gavn af at spise et stort og varieret morgenmåltid og et mindre aftensmåltid. De fleste deltagere i deres undersøgelse spiste lige modsat, og det påvirkede blodsukkerniveauerne negativt. Ved at ændre spisevaner og spise mere til morgenmad, gerne såvel gode proteiner, sunde fedtstoffer, bær, grønsager og fuldkorn, og derimod indtage et mindre, men også varieret aftensmåltid, så lykkedes det deltagerne at stabilisere blodsukkerniveauerne og dermed opnå større balance og overskud.

Kilde: Diabetologia; "High-energy breakfast with low-energy dinner helps control blood sugar in people with type 2 diabetes"; Researchers from Tel Aviv University Wolfson Medical Center in Israel

Glaskål - sådan bruger du glaskål

Glaskål kan tilberedes lækkert og indbydende, og den sjove kål med den sprøde konsistens er en ren lækkerbisken med saftigt indhold, rig på fibre og næringsstoffer og let at tilberede. Og så smager glaskål rigtig godt. Glaskål kaldes også for knudekål, og den har en mild, og sødlig kålsmag.

Om sommeren kan du anvende glaskål som den er, bare skyl den og skær den i stænger og spis den som en lækker snack. Du kan også rive den frisk i salater eller marinere fintskårne skiver i olie, citron, honning og krydderurter og tilsætte det til salater. Det smager fantastisk.

Du kan lave ovnbagte fritter af glaskål, som du bager og derefter vender i ekstra jomfruolivenolie og krydderier. Glaskål egner sig også godt til råkostsalater, wokretter og i friske salater. Du kan stuve, sylte og rive glaskål og servere den til fisk, fjerkræ, vildt og kød. Glaskål er virkelig en anbefalelsesværdig grønsag, fyldt med fibre, og den er let at anvende. Så spring ud i det, køb glaskål næste gang du ser dem på torvet eller hos grønthandleren. Du kan finde opskriften på delikate fritter af glaskål HER 

Multiple Sclerose og D3 vitamin


Tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin indgår som en afgørende komponent i kroppens evne til at beskytte os mod udvikling af sygdommen MS multiple sclerose samt mod attacks under aktiv sygdom.  
 
Forekomsten af MS er højest i vores solfattige, nordlige områder af verden. Forskere fra The Mayo Clinic i USA har sammen med Dr. Michael Holick påvist, at udvikling af MS blandt andet kan hænge sammen med lave niveauer af D3 vitamin. Det er nemlig via solens stråler og kroppens kolesterol, at vi danner D3 vitamin. Vi ved, at vi danskere kun danner D3 vitamin i perioden juni-august, så medmindre vi rejser til sydlige og solrige himmelstrøg en gang om måneden, så har vi behov for ekstra tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. 
 
Behovet for D3 vitamin varierer fra person til person. D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og der er derfor behov for gode fedtstoffer for at sikre optimal optagelighed og anvendelse. Meget tyder på, at tilstrækkeligt høje niveauer af såvel D3 vitamin som essentielle fedtsyrer har en beskyttende effekt i forhold til udvikling af multiple sclerose.
 
Forskere fra John Hopkins Universitetet i Baltimore har undersøgt betydningen af D3 vitamin i forhold til MS i rotter. De fandt, at tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer forebyggede udvikling af MS, men at det også holdt sygdommen i skak og forebyggede attacks og degeneration under sygdom. På The Mayo Clinic i USA behandler de sclerose patienter med 20,000 i.u. D3 vitamin dagligt. De har særdeles gode resultater. Der er ikke rapporteret om et eneste tilfælde af overdosering.
 
Herhjemme er ADT 400 i.u., hvilket for langt de fleste danskere om vinteren ikke er tilstrækkeligt. Behandling med høje doser D3 vitamin bør dog altid foregå i samråd med din læge eller uddannet behandler. Der ses gode resultater ved akut anvendelse af høje doser D3 vitamin, hvis et attack er under opsejling. I mange tilfælde kan det afværges. En god tommelfingerregel er at ligge på 70-100 nnm/ll D3 vitamin året rundt, også ved MS. Tal eventuelt med din læge eller behandler om mulighederne, og husk KUN at indtage D3 vitamin, aldrig D2 vitamin. 
Kilde: Proc Natl Acad Sci USA; 2013, Dec 9th. 
 
OBS! Nye studier fra Weill Cornell Medical College i New York viser, at MS også kan hænge sammen med forekomsten af toksiner fra bakterien clostridium perfringens i tarmen. Den potentielle synder hedder giftstoffet epsilon toksin, og det dannes som et biprodukt af bakterien Clostridium perfringens, der er en af de almindeligste årsager til fødevarebårne sygdomme. Endnu en god grund til at opretholde en afbalanceret tarmflora. Toksinet dannes nemlig ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen. Du kan læse mere om betydningen af en sund fordøjelse HER
 
Du kan læse mere om D3 vitamin HER
Du kan læse mere om D3 vitamin kontra D2 vitamin HER
Du kan læse et australsk studie om D3 vitamin og sclerose HER 

Probiotika - Klar besked om probiotika

probiotika 

Betydningen af en sund tarmflora og tilstrækkeligt med gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen er væsentlig. Forskningen har heldigvis også i de seneste år sat fokus på tarmsundheden, og resultaterne underbygger, at rigtig mange sygdomme og symptomer har deres udspring i en uafbalanceret tarmflora.

For et par år siden deltog jeg i Institute for Functional Medicines symposium, der netop handlede om betydningen af en sund fordøjelse. Nogle af verdens førende gastroenterologer var hidkaldt, og det var dejligt at få velfunderet og uvildig viden om emnet. Forskningen og undervisningen var således 100% uafhængig af kosttilskuds- og medicinalindustrien.

På symposiet blev flg. slået fast:

  • Det er en rigtig god ide at fremme en god balance i tarmen ved dagligt indtag af velsyrnede yoghurter, kefir, mælkesyregærede grønsager eller tilskud af probiotika.
  • Langt de bedste resultater blev opnået ved indtag af mælkesyrebakterier eller probiotika på kapsler med ikke mindre end 15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.
  • Flest mælkesyrebakterier overlevede, når kapslerne blev taget sammen med et måltid. En række undersøgelser underbygger dette faktum. Mælkesyrebakterier taget på fastende hjerte og i pulverform havde i undersøgelserne ikke samme gode effekt. De er ofte dyrere og indholdet af levende kulturer er lavt. Indtil fornylig indeholdt en dosis frysetørret probiotikapulver, solgt i Danmark, 3 mia. enheder. Firmaet har netop fordoblet dette antal til 6 mia. enheder, men som forbruger får du stadig efter min mening alt for lidt for pengene og erfaringsmæssigt også en for lille effekt i forhold til probiotika i kapselform med mindst 15 mia. enheder eller mere pr. dosis. 

Det blev på symposiet flere gange slået fast, at det absolut bedste vi kunne gøre for at styrke vores sundhed, var at styrke vores tarmflora. Ligeledes blev det gentaget adskillige gange, at probiotika skulle indtages sammen med et måltid for at opnår størst effekt.

Cirka 70% af vores immunforsvar er knyttet til tarmen, og det har behov for tilstrækkeligt med gode mælkesyrebakterier for at kunne virke og beskytte dig effektivt. Men mælkesyrefloraen har trange kår, og den udfordres af vores levevis og ikke mindst af vort høje indtag af antibiotika, syreneutraliserende medicin og anden medicinsk behandling. Derfor er det en god tommelfingerregel altid at tage probiotika dagligt i mindst to måneder efter en antibiotikabehandling. Indtager du andre former for medicin, så kan det også betale sig at være opmærksom på at styrke tarmfloraen. 

Vi er mange, der i mange år har arbejdet med probiotika tilskud, og de absolut bedste resultater har vi opnået med mælkesyrebakterier i kapselform og af høj kvalitet. Mine personlige favoritter er således Udo's probiotika samt Biosyms probiotika, der begge har et højt indhold af levende probiotikakulturer. Der er mange penge i salg af probiotika og derfor også store interesser på spil. Skal du ud at købe probiotikatilskud, så check derfor altid emballagen for antallet af levende kulturer pr. kapsel, og opbevar dine probiotika på køl. Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora her på bloggen.

Kilder: "The impact of meals on a probiotic during transit through a model of the human upper gastrointestinal tract", T.A. Tompkins, Benef Microbes. 2011 Dec 1;2(4):295-303. doi: 10.3920/BM2011.0022. & Research by Gerard Mullin, professor MD gastroenterologist & master in nutrition.

SmartFish - Nye gode næringsdrikke

Ældre, idrætsudøvere, småtspisende børn, kræftpatienter og mange andre af os kan i perioder af livet have behov for et ekstra næringstilskud i form af et næringskoncentrat af høj kvalitet.  Derfor blev jeg også glad, da jeg så, at det norske firma Smartfish, producerer næringsdrikke af virkelig høj kvalitet, tilsat de vigtige omega 3 fedtsyrer fra en god fiskeolie. Sukkerindholdet er lavt, næringsindholdet i top. Smartfish er en dedikeret virksomhed, der brænder for at lave et godt produkt, og de har udført en række videnskabelige studier med deres næringsdrikke. Disse studier viser meget fine resultater for såvel idrætsudøvere som børn, ældre og kræftpatienter. Jeg har anbefalet produkterne til to bekendte med kræft, og de er begge meget begejstrede. Indtag af næringsdrikkene har betydet meget for dem i perioder med kvalme og madlede, og de har følt mere energi og mindsket vægttab. 

Du kan læse mere om Smartfish næringsdrikke på www.smartfish.no

Kan man spise sig til tilstrækkeligt D vitamin?

Det er der et kort og meget kontant svar på; nej, det er ikke muligt at spise sig til tilstrækkelige D3 vitaminniveauer. Det fastslår en række danske eksperter fra DTU i en rapport til Fødevareministeriet i 2013. Denne rapport var også en af årsagerne til, at det anbefalede daglige indtag af kosttilskud med D3 vitamin blev hævet til 10 mcg. dagligt. Et niveau, der efter de fleste eksperters mening, stadig er sat for lavt.

D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne i vores krop. Vi har D vitamin receptorer overalt, og D3 vitamin beskytter os ganske enkelt mod udvikling af sygdom. Tilstrækkeligt høje niveauer året rundt er derfor afgørende for bevarelse af kropslig sundhed og balance.

I gamle dage troede man, at D vitamin primært havde betydning for knoglesundheden. I dag ved vi, at D vitamin er afgørende for immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme som for højt blodtryk, sukkersyge, sclerose, osteoporose, træthed, visse former for kræft, psoriasis og generelt lavt immunforsvar. Ja, selv influenza kan undgås, hvis du har tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer i kroppen. Det skønnes, at cirka 70% af alle danskere har for lave D3 vitamin niveauer i november måned og alt for mange har lave niveauer hele året rundt.

Vi danner D3 vitamin i kroppen ud fra solens stråler og via kroppens kolesterol. To studier, foretaget af Brot samt Holick, viste, at vi der lever i de nordlige lande primært danner D vitamin i juni og juli måned, hvor solen står højt på himmelen. Og vel at mærke kun hvis vi nyder solen i mindst en halv time hver dag uden at smøre os ind i solcreme med faktor. Solcreme med faktor blokerer for 98% af D3 vitamin dannelsen, og er i øvrigt i forskernes søgelys med mistanke om at kunne være kræftfremkaldende. Du kan ikke spise dig til tilstrækkelige D3 vitamin niveauer via maden, men kan derimod opholde dig i solen om sommeren og supplere med et D3 vitamin tilskud fra september til maj. Der findes lidt D vitamin i laks, æg og fede mælkeprodukter, men ofte ødelægges en stor del af D vitaminerne ved tilberedning eller forarbejdning. Konventionel laks skal vi iøvrigt som kvinder være varsomme med at spise, da indholdet af dioxiner, methylkviksølv og hormonforstyrrende kemi er højt. Økologisk laks kan du derimod med sindsro spise. 

Husk at D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der bedst indtages sammen med et fedtholdigt måltid og en multivitaminmineralpille af høj kvalitet. Det sikrer en høj optagelighed og anvendelighed i kroppen. Du skal kun indtage D vitamin i form af D3 vitamin, ikke i form af det syntetiske D2 vitamin, der kan føre til mangel på det livsvigtige D3 vitamin, og det er en god ide at sikre dig, at du ligger på 100 nnm/ll D3 vitamin i blodet året rundt. Du kan læse meget mere om det vigtige D3 vitamin HER  

Sænk dit blodtryk med rødbedesaft

Rødbedesaft kan sænke dit blodtryk let og effektivt viser ny forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, herunder dit blodtryk. Friskpresset rødbedesaft er således en af de mest effektive midler til afbalancering af blodtrykket.  

Ved at måle blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand, målte forskerne nitrat niveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt at at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til blot at drikke vand. Forskerne konkluderede, at undersøgelsen viste at effekten af en dosis af 100 g rødbede på blodtrykket var særdeles positiv og mærkbar samt, at disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager kan sænke blodtrykket. 

Det er også en god ide at drikke tilstrækkeligt med vand, hvis dit blodtryk er for højt. Alene det at drikke tilstrækkeligt med frisk og rent vand hver dag, kan have en positivt afbalancerende effekt på blodtrykket. Det kan du læse mer om HER 

Du kan finde opskriften på en lækker smoothie med rå rødbede HER på rødbedejuice HER og rødbedesuppe HER

D2 eller D3 vitamin

d2 eller d3 vitamin

D3 vitamin er et livsvigtigt vitamin og nok det væsentligste vitamin, du kan danne i din krop. Det er veldokumenteret, at tilstrækkeligt med D3 vitamin året rundt er afgørende for bevarelse af kropslig sundhed og balance. Mangel på D3 vitamin medfører øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at praktiserende læger i Danmark ikke umiddelbart må måle patienternes D3 vitaminniveauer. Der skal være helt særlige omstændigheder, der taler for det. Det til trods for, at rigtig mange danskere – unge som ældre – går rundt med for lave D3 vitamin niveauer i kroppen. Når en dansk patient så, ofte efter lang tids diffuse symptomer, får konstateret mangel på D3 vitamin, så behandles de hyppigt hos lægen med injektioner af D2 vitamin.

Indtag og injektioner af syntetisk D2 vitamin afhjælper ikke mangelen på det livsvigtige D3 vitamin og kan i værste fald føre til mangel på D3 vitamin. Behandlingen kan altså virke stik imod hensigten. Et faktum, der er blevet belyst i en artikel i Ugeskrift for Læger helt tilbage i 2012. Ovenikøbet tilbydes disse injektioner til patienterne mod egenbetaling.

Direkte adspurgt om ikke man burde trække det skadelige D2 vitamin tilbage og kun tilbyde det virksomme D3 vitamin til praktiserende læger og patienter, svarer Sundhedsstyrelsen, at de ikke har planer om at trække D2 vitamin tilbage fra markedet.

Det er efter min mening direkte uforsvarligt at behandle mangel på D3 vitamin med D2 vitamin injektioner. Undersøgelser viser nemlig, at man umiddelbart efter D2 injektionerne vil se en stigning i D vitamin niveauerne, men efter nogle uger, så ser man ved måling et drastisk fald i såvel D2 som D3 vitamin niveauerne. 

En anden udfordring er også, at vi som danskere ikke kan købe højdosis D3 vitaminer som kosttilskud og dermed afhjælpe en eventuel mangel ad den vej. Der er i Danmark fastsat en anbefalet daglig dosis, der ligger langt under, hvad de fleste danskere reelt har behov for i vintermånederne. Det betyder, at det kan være overordenligt vanskeligt at være dansk borger med D vitamin mangel.

Forskellen på det syntetiske D2 vitamin og det aktive og virksomme D3 vitamin blev kortlagt for næsten 15 år siden af forskeren Michael Holick. Dengang var det almindeligt at anvende D2 vitamin i vitaminpiller og i dråber til nyfødte, ganske enkelt fordi denne form er billigere. Det er siden blevet udfaset uden den store opmærksomhed, og da jeg for nogle år checkede med Apotekerforeningen, fik jeg oplyst, at D2 vitamin ikke mere var at finde i danske vitaminpræparater. Alligevel har jeg netop erfaret, at apotekerne sælger D2 vitamin dråber til vores nyfødte babyer!!! 

Det er for mig at se afgørende, at der lige NU kommer fokus – ikke bare på det vigtige D3 vitamin – men på betydningen af alle mikronæringsstoffer. Vi skal anerkende betydningen af vitaminer og mineraler for kropslig sundhed og balance, og vi skal være opmærksomme på, at kvaliteten af de vitaminer og mineraler vi spiser, har afgørende betydning for om de virker eller ikke virker. Kosttilskud, dråber og injektionssprøjter med det syntetiske D2 vitamin bør ganske enkelt forbydes og fjernes fra markedet.

Har du lave D3 vitamin niveauer, så opnåes de bedste resultater ved indtag af høje doser D3 vitamin. D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der skal indtages sammen med et fedtholdigt måltid og meget gerne sammen med en højkvalitets multivitamin-mineraltablet, der understøtter kroppens mulighed for optimal anvendelse. Det bør tilstræbes, at alle danskere har D3 vitamin niveauer, der ligger på mindst 100 nnm/ll – året rundt. Du kan læse mere om det vigtige D3 vitamin HER på bloggen.

Du kan læse mere om D vitamin og solbadning HER på bloggen.

Kilde: Schmedes A, Hey H, Larsson I, Christensen MC, Brandslund I. Manglende respons på behandling med D-vitamin Ugeskr Læger 2012: 174 (9);566-69

MRSA bakterier

MRSA er en stafylokok bakterie, der har udviklet resistens overfor en række antibiotika typer. MRSA har udviklet sig eksplosivt i danske svinebesætninger. I dag er to ud af tre svinebesætninger i Danmark smittede med MRSA, og smitten er reelt ude af kontrol. Der er ingen, der har et nøjagtigt overblik over, hvilke besætninger, der er inficerede, og de danske myndigheder gør heller ikke umiddelbart noget ved den støt voksende forekomst.

Problemet er oprindeligt opstået på grund af svineavlernes voldsomt store forbrug af antibiotika. Størstedelen af landets konventionelle smågrise behandles hver dag med penicillin, som de primært får gennem foderet og i vandet. Det er uhyggeligt, for også de raske grise behandles med antibiotika - forebyggende.

Forbruget af antibiotika er svimlende stort og alt for højt i dansk landbrug, og det er da også landbrugets misbrug af antibiotika, der således er hovedårsagen til de store udfordringer vi idag har med resistente bakterier. Også hovedårsagen til problemet med resistente MRSA bakterier. MRSA gør ikke grisene syge, men derimod kan vi mennesker blive alvorligt syge, hvis vi smittes. De fleste mennesker, der er blevet smittet, arbejder i landbruget eller bor i nærheden af et landbrug. Fire mennesker er døde af MRSA smitte, men myndighederne gør intet for at komme den resistente MRSA bakterie til livs. Tværtimod viser det sig, ifølge Kjeld Hansen og Nils Mulvad, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at myndighederne har brugt deres autoritet til at nedtone problemet med MRSA multiresistente bakterier i stedet for at beskytte befolkningen.

MRSA bakterien kan smitte fra gris til gris og fra gris til menneske. Det frygtes nu, at bakterien også kan smitte fra menneske til menneske, og det skaber frygt, men også særdeles store udfordringer for landets hospitaler. Svinekødet som vi køber i landets supermarkeder kan også være inficeret, men langt den største risiko ligger i kontakten med svinebesætninger.

Man kan tillade sig at spørge, om det er i orden, at vi i Danmark tillader en fødevareproduktion, der anvender så megen antibiotika, at det kan gøre os alvorligt syge? Husk derfor på, at du hver dag har et valg ved køledisken, og at dit valg reelt kan påvirke udviklingen. Du kan sende et utvetydigt signal til regeringen og FødevareLandbrug om at du ikke vil finde dig i svinelandbrugets stadigt voksende forbrug af antibiotika.  Det kunne lade sig gøre, at komme salmonella til livs i dansk fjerkræ, nu må vi også tage os sammen og gøre en indsats og komme MRSA til livs til gavn for vores allesammen. Alt andet er ikke bare uetisk, det er også uacceptabelt.

Du kan læse mere om landbruget og MRSA bakterier HER

Patientens krav på korrekt og uvildig information - en historie fra det virkelige liv

patientens krav på uvildig information

Oplever du i løbet af dit liv alvorlig sygdom, så er en væsentlig del af helbredelsen, muligheden for selv at deltage aktivt i behandlingsforløbet. Følelsen af selv at kunne gøre en forskel, at handle fremfor blot at lade sig behandle, kan påvirke helbredelsesprocessen positivt. For at kunne handle og træffe de for dig rigtige beslutninger, så har du behov for konkret og uvildig viden. Det er bare virkelig vanskeligt at få, fordi vi indenfor sundhedsvæsenet idag, har fået sammenblandet industrielle, monetære interesser med behandling og forebyggelse af syge mennesker. Et efter min mening usundt koncept, der da også kan føre til temmelig bizarre oplevelser.

Lad mig give et eksempel. En god veninde fik brystkræft. Hun fik oplyst, at hun ville øge sine overlevelseschancer med 35%, hvis hun tog imod kemobehandling. Hun var en veluddannet kvinde, så hun undersøgte sagen, læste Ralph Moss' cancerreport og undrede sig over den høje % sats, som lægen havde anvendt. Den "gevinst" hun kunne regne sig frem til via Ralph Moss, lå nemlig meget lavere, under 3%. Forskellen ligger i måden at anvende statistik på. Danske kræftlæger har valgt kun at anvende relative % satser, der på papiret kan give store gevinster, i dette tilfælde en gevinst på 35 %. Hendes absolutte gevinst ved kemo lå derimod på under 3%. For mig at se en ganske væsentlig information.

Jeg har siden undret mig over, hvorfor dygtige, danske læger ikke oplyser begge % satser, så patienten har et fuldstændigt og langt mere korrekt beslutningsgrundlag. Hvorfor skal lægen "sælge" en kemobehandling, og hvorfor skal være så vanskeligt at drøfte andre behandlingsmuligheder og få klar besked?  I Danmark overbehandler vi hovedparten af vores brystkræftpatienter med kemo. Det medfører store omkostninger for den enkelte kvinde, ofte med varige skader til følge. Kemobehandling kan være den rigtige løsning men vi bør have muligheden for selv at træffe den beslutning på et korrekt oplyst vidensgrundlag? Du kan finde såvel relative som absolutte % satser på Cochranes hjemmeside eller via Ralph Moss' cancer Decisions, der iøvrigt inderligt kan anbefales, hvis du læser engelsk. Du kan se mere på www.cancerdecisions.com

Surdej - derfor er surdej sundt

 
Det er efter min mening overordentligt vanskeligt at købe rigtig godt brød hos danske bagere. Langt de fleste bagerbrød bages desværre på færdige melblandinger, rige på hvidt raffineret hvedemel, der får brødet til at hæve meget og hurtigt. En del rugbrød tilsættes maltsukker og eddike. Det betyder, at meget af det bagerbrød, der sælges idag, næsten kan sammenlignes med sandkage, så voldsomt kan det påvirke dit blodsukker. og du spiser det givetvis i den tro, at det er sundt. 
 
Heldigvis findes der også rigtig gode bagere rundt omkring, som eksempelvis nr. 24 i Graven i Aarhus, Det gode Brød i Odense og Aurions Bageri i Hjørring, der bager på økologisk, stenkværnet mel efter gamle traditioner. De bager brød, der får englene til at synge. Men sådanne bagere hænger ikke på træerne, og jeg tror, at netop den generelt dårlige kvalitet af almindeligt bagerbrød, er årsagen til, at flere og flere danskere vælger at bage deres eget brød.
 
Når der skal bages godt brød, så er det suverænt at have en god surdej. Det har cirka hver tiende dansker stående i køleskabet, hvilket også er et positivt tegn på, at bagelysten er høj i danske hjem. 
 
Surdejsbrød smager ikke bare bedre, det er også sundere end gærbrød. Vel at mærke hvis det er bagt af stenkværnet, økologisk fuldkornsmel. Det er lettere at bage med kerner og fiberrige, grove melsorter, når du bager med en surdej, for dejen hæver bedre op, og gør brødet luftigt og sprødt.
Det er let selv at lave en surdej af mel, tykmælk og vand. Det skal stå i flere dage ved stuetemperatur og udvikle sig, og mælkesyrebakterierne vil under gæringsprocessen omdanne melets sukkerarter til mælkesyre og eddike. I den proces dannes der kuldioxid, og det er den, der får dejen til at hæve. Det stenkværnede, økologiske mel er, i modsætning til det hvide, næringsdrænede mel, rigt på mineraler og andre sunde næringsstoffer. Ved at bage med surdej, så aktiverer du enzymer i melet, som gør mikronæringsstofferne lettere optagelige i tarmen. Samtidig har brød, bagt på surdej, en længere holdbarhed, end brød bagt på almindeligt gær.
Du kan finde opskriften på surdej HER
Du kan finde opskriften på et godt rugbrød, bagt på surdej HER

Kvinde - styrk din krop

Kvinde - styrk din krop er e-bogen til dig, der ønsker at leve sundt – uden for meget besvær og uden at give afkald på de gode ting i livet. Bogen indeholder enkle leveråd om mad og træning, hvor den sunde fornuft og uvildigheden går hånd i hånd med livsglæde, erfaring og videnskab. Det er enkle men effektive råd, der er lette at føre ud i livet. 
Bogen er på 97 sider og bugner af lækre sunde opskrifter til dagens måltider, to trænings-programmer af Birgitte Nymann, og ikke mindst kort og præcis information om naturlig optimering af kvinders hormonelle balancer, knoglesundhed og bevarelse af en smuk hud livet igennem.
E-bogen er kommet til verden i et unikt samarbejde mellem Saxo og undertegnede, og kan derfor sælges til Jer til en symbolsk pris på KUN kr. 20,-. Kvinde - styrk din krop kan downloades til KUN kr. 20,- HER

Ny forskning om olivenolie

ny forskning om olivenolie

En god ekstra jomfru olivenolie på mørk flaske er en rigtig god investering. Brug endelig olien med rund hånd i din madlavning, for ikke alene har den gode jomfruolivenolie kolesterolafbalancerende egenskaber og kan beskytte dig mod hjertekarsygdomme, gigt og diabetes. Ny forskning viser også, at et dagligt indtag af en god jomfruolivenolie kan beskytte dig mod Alzheimer's. 

Ekstra jomfruolivenolie, gerne økologisk og på mørk flaske, har så mange gavnlige og sundhedsfremmende egenskaber, at det virkelig kan betale sig hver dag at få 1-2 spsk af den livgivende olie. Brug den i dressingen eller over grønsagerne. Hvis jeg eksempelvis bager mine grønsager, så gør jeg det uden olie og krydderier. Når de er færdigbagte, tager jeg dem ud, lader dem køle lidt af, og så vender jeg dem i den gode ekstra jomfruolivenolie, tilsat friskhakkede krydderurter, salt og peber. Ved at undlade langvarig og hård opvarmning af olivenolien, bevarer du flere af oliens sundhedsfremmende egenskaber. Olivenolie tåler dog, i modsætning til rapsolie, kortvarig svitsning. Skal du stege frikadeller, så brug jomfrukokosolie (læs mere her på bloggen) eller gammeldags kærnet smør. 

Osteopatens syn på funktionelle lidelser

Tommy Hedelund DO M.R.O.DK Osteopat og Fysioterapeut skriver:
 
Overordnet set kan man i kroppen have 2 forskellige problemstillinger:
1) Strukturelle problemer. Det kan være patologi, altså sygdomme som kræft, et brækket ben, bindevævssygdomme mm. Dette er sygdomme som i mange tilfælde kræver hospitalsindlæggelse, medicinering osv. Derudover kan det være ikke-patologiske strukturelle problemer som et brækket ben, en fibersprængning, en discusprolaps. Dette er tilstande som kræver ro til at hele og hel eller delvis lægelig behandling som kirurgi og medicin, osteopatisk behandling eller lignende.
2) Funktionelle problemer. Det kan være eksempelvis smerter i bevægeapparatet som rygsmerter, knæ smerter, hovedpine, mavesmerter og lignende, hvor lægen ikke har kunnet påvise noget topografisk, som kan forklare disse smerter.
 
Ovenstående funktionelle problemer undersøger vi som osteopater for, og det er, hvad vi kalder dys- funktioner. Altså, osteopaten undersøger om funktionen af anatomien er dys og ikke, om strukturen er dys, for det er det lægen undersøger for. Osteopaten undersøger om anatomien virker, og lægen vil typisk undersøge om anatomien ser ud som forventet. Med andre ord, så undersøger vi hvert vores, og de to undersøgelser er ikke erstattende men supplerende i forhold til hinanden. Når lægen har sagt, at du ikke fejler noget, så tolker vi, osteopaterne, det som, at lægen siger: du fejler ikke noget i din topografi, det være sig sygdomme samt tilstande, som kan forklare dine smerter. Det betyder ikke, at der ikke er noget galt, da den funktionelle tilgang endnu ikke er undersøgt.
 
I princippet kan osteopati hjælpe, hvor der er strukturelle tilstande og funktionelle problemer. Vi kan ikke behandle strukturelle patologiske problemer. Osteopatiens grundprincip er at hjælpe kroppen til selvheling gennem at løsne og stimulere. Som udgangspunkt heler kroppen sig selv, når noget er galt (ikke patologi). Når kroppen ikke heler, kan der være funktionelle problemer, som hindrer dette. Det er disse faktorer, vi kan hjælpe med. Så, fokus i behandlingen er altså ikke kun dine smerter men også årsagen bag, samt årsagen til, at det ikke går væk af sig selv.
 
Selvfølgelig er der overlapninger, det vil sige tilstande, hvor både topografien og funktionaliteten er med som problemstillinger. For eksempel kan et gammelt problem fra en forstuvet ankel skabe en kompensation i kroppen. Helt automatisk forsøger vi altid at bevæge os udenom smerterne, og dette kan vedligeholde eller blive årsagen bag et lændeproblem, som over tid kan udvikle sig til en discusprolaps, slidgigt ellerlignende. Altså et eksempel på, at et funktionelt problem i en ankel kan blive til et strukturelt problem. 
Du kan læse mere om funktionelle lidelser HER
Du kan læse Tommys artikel om osteopatisk behandling af dårlig fordøjelse HER
Du kan læse mere om Tommy Hedelund og hans dygtige kolleger HER  

Funktionel_medicin_mod_funktionelle_lidelser

Indenfor den funktionelle medicin, hvor jeg hører til og er uddannet, inddrages det hele menneske i behandlingen. Her ses der på selve årsagen til eventuelle symptomer, og der tilrettelægges skræddersyede behandligsplaner, der imødegår den årsagssammenhæng, som har fremkaldt symptomer eller dysfunktioner. 
 
Når vi bliver syge, lider af hovedpine, smerter eller bare ikke har den energi eller det overskud, som vi plejer, så har vi brug for hjælp til at få kigget på, hvad der kan være den bagvedliggende årsag. Det kan  helt enkelt være udløst af mangel på livsnødvendige mikronæringsstoffer som vitaminer eller mineraler. Andre gange kan det være mere komplicerede bagvedliggende årsager som stofskifteproblematikker, en uafbalanceret tarmflora, nedsat afgiftningsevne, en uopdaget borreliose, følger fra en whiplash, bivirkninger fra medicinske præparater eller mange mange andre årsager. 
 
Mange danskere vil gerne tage et medansvar for deres egen sundhed, mange vil gerne inddrages og gøre en indsats for at få det bedre. Det er faktisk også en væsentlig tilfredshedsfaktor, det at føle, at man selv har indflydelse på sin egen situation og kan påvirke den positivt. Sådanne ønsker stimuleres desværre ikke i særlig høj grad indenfor vores etablerede sundhedsvæsen, der ofte synes optaget af at udskrive recepter på medicin, der kan fjerne symptomerne, men som ofte ikke afhjælper selve årsagen. Når alvorlig sygdom rammer, så er der heller ikke stor mulighed for individuelle behandlingsplaner, det er som om at vi alle skal passe ned i de samme kasser eller behandlingsprotokoller. Og det gør vi jo ikke, for vi er jo alle vidt forskellige såvel udenpå som indeni. Når man trods alvorlige konkrete symptomer ikke føler sig mødt eller hørt, når man ikke modtager uvildige, brugbare og konkrete oplysninger om sammenhænge og behandlingsmuligheder, så bliver vi kede af det, og det påvirker os selvfølgelig psykisk. Krop og psyke kan ikke adskilles.   
 
Derfor er der efter min mening behov for et paradigmeskift og for helt nye tilgange til begreberne sundhed og sygdom, krop og psyke, Hvis ikke vi allesammen skal have en eller anden form for diagnose inden for få år, så skal vi lære vores børn at lytte til deres krops signaler og handle ud fra disse signaler. Vi skal motivere dem til helt naturligt selv at tage ansvar for deres sundhed og tænke sammenhænge, og vi skal selvfølgelig kunne modtage skræddersyede behandlinger, når vi er syge og har behov for behandling.
 
Der efterlyses derfor en større nysgerrighed, en bedre dialog og ikke mindst, helt afgørende, uvildige konkrete oplysninger og informationer, så den enkelte i højere grad kan træffe beslutninger og tage ansvar for egen sundhed. 
 
Vi har adskillige dygtige læger, der har specialiseret sig indenfor behandling af funktionelle lidelser, og vi har også en række funktionelt medicinske læger i Danmark.Du kan læse mere om funktionelle lidelser HER

Funktionelle lidelser - hvad dækker diagnosen over?

Funktionelle lidelser er en forholdsvis ny diagnose, der allerede hyppigt anvendes af danske læger, hospitaler og på socialmedicinske klinikker. Diagnoseformen er bred, og kan dække over det diffuse symptombillede, der fremkommer ved så forskellige lidelser som kronisk træthedssyndrom, whiplash, irritabel tyktarm, duft- eller kemikalieoverfølsomhed, stress, fibromyalgi, ikke dødelig hjerne og rygmarvsbetændelse (ME), uforklarlige smerter, følger efter uopdaget borreliose og kardiologisk syndrom X (uforklarlige hjertesmerter og arytmi uden påviselig forsnævring af hjertepulsåren). 
 
Vi har rigtig mange dygtige læger i Danmark, men vi uddanner mange specialister og læger, der behandler traditionelt ud fra fast definerede fysiske parametre. Derfor kommer de fleste læger til kort overfor disse mere diffuse lidelser, der ikke kan måles, vejes eller findes på baggrund af de fysisk medicinske traditioner. Af samme årsag er de læger, der ser på hele billedet, og er i stand til at hjælpe de patienter, der har diffuse symptomer med sammenhænge og skræddersyede behandlingsforslag efter min mening i høj kurs og stærkt efterspurgte. 
 
Umiddelbart kan det derfor forekomme behændigt at samle disse ofte multifaktorielle og vanskelige diagnoser under en samlet titel og behandle dem udelukkende ud fra et psykologisk perspektiv. Problemet for mange af de mennesker, der reelt lider af fysiske sygdomme er, at de på Forskningsklinikken for funktionelle Lidelser (FFL) udelukkende behandles som om deres lidelser er rent psykisk betingede, og desværre ofte behandles med antidepressiva. De får efter min mening ikke altid den konkrete fysiske og håndfaste hjælp ejheller den forståelse, som de har behov for. Et helt andet aspekt er også, at har man først fået diagnosen "Funktionel lidelse", så kan der være stor risiko for, at man ikke sidenhen bliver taget alvorligt i sundhedssystemet. Jf. en undersøgelse foretaget af Tryg Fonden rammes cirka hver 7. af uforklarlig sygdom. 
Du læse mere om den funktionel medicinske tilgang HER og du kan læse mere om osteopatens syn på funktionelle lidelser HER

Følg mig på Facebook