Mad For Livet

Inspiration til et sundere liv Inspiration til et sundere liv

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store passion gennem de sidste 15 år. Jeg blogger om mad, spændende nyheder, gode tips, forskning og sunde opskrifter. Jeg håber, du får gavn af mine indlæg og send mig endelig en email, hvis du har forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Sunde Tips På Facebook

Mine Nyeste Bøger

"Kolesterolkogebogen"

Køb ved Saxo.com

den glutenfri kogebog

"Den Glutenfri Kogebog"

Køb ved Saxo.com

Mine Seneste E-bøger

 magnesium ebog

"Magnesium"
Udkom 7. august 2014
Download her for kun 49,-

mad mod kræft

"Mad Mod Kræft"
Udkom 25. februar 2014
Download her for kun 99,-

din optimale vægt

"Din Optimale Vægt"
Udkom 1. Januar 2014
Download her for kun 49,-

 

Søg på Madforlivet.com

Søg i mere end 991 artikler.

Follow Me on Pinterest

Log på Madforlivet.com

Multiple sclerose - ny forskning

 
Tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin indgår som en afgørende komponent i kroppens evne til at beskytte os mod udvikling af sygdommen MS multiple sclerose samt mod attacks under aktiv sygdom.  
 
Forekomsten af MS er højest i vores solfattige, nordlige områder af verden. Forskere fra The Mayo Clinic i USA har sammen med Dr. Michael Holick påvist, at udvikling af MS blandt andet kan hænge sammen med lave niveauer af D3 vitamin. Det er nemlig via solens stråler og kroppens kolesterol, at vi danner D3 vitamin. Vi ved, at vi danskere kun danner D3 vitamin i perioden juni-august, så medmindre vi rejser til sydlige og solrige himmelstrøg en gang om måneden, så har vi behov for ekstra tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. 
 
Behovet for D3 vitamin varierer fra person til person. D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og der er derfor behov for gode fedtstoffer for at sikre optimal optagelighed og anvendelse. Meget tyder på, at tilstrækkeligt høje niveauer af såvel D3 vitamin som essentielle fedtsyrer har en beskyttende effekt i forhold til udvikling af multiple sclerose.
 
Forskere fra John Hopkins Universitetet i Baltimore har undersøgt betydningen af D3 vitamin i forhold til MS i rotter. De fandt, at tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer forebyggede udvikling af MS, men at det også holdt sygdommen i skak og forebyggede attacks og degeneration under sygdom. På The Mayo Clinic i USA behandler de sclerose patienter med 20,000 i.u. D3 vitamin dagligt. De har særdeles gode resultater. Der er ikke rapporteret om et eneste tilfælde af overdosering.
 
Herhjemme er ADT 400 i.u., hvilket for langt de fleste danskere om vinteren ikke er tilstrækkeligt. Behandling med høje doser D3 vitamin bør dog altid foregå i samråd med din læge eller uddannet behandler. Der ses gode resultater ved akut anvendelse af høje doser D3 vitamin, hvis et attack er under opsejling. I mange tilfælde kan det afværges. En god tommelfingerregel er at ligge på 70-100 nnm/ll D3 vitamin året rundt, også ved MS. Tal eventuelt med din læge eller behandler om mulighederne, og husk KUN at indtage D3 vitamin, aldrig D2 vitamin. 
Kilde: Proc Natl Acad Sci USA; 2013, Dec 9th. 
 
OBS! Nye studier fra Weill Cornell Medical College i New York viser, at MS også kan hænge sammen med forekomsten af toksiner fra bakterien clostridium perfringens i tarmen. Den potentielle synder hedder giftstoffet epsilon toksin, og det dannes som et biprodukt af bakterien Clostridium perfringens, der er en af de almindeligste årsager til fødevarebårne sygdomme. Endnu en god grund til at opretholde en afbalanceret tarmflora. Toksinet dannes nemlig ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen. Du kan læse mere om betydningen af en sund fordøjelse HER
 
Du kan læse mere om D3 vitamin HER
Du kan læse mere om D3 vitamin kontra D2 vitamin HER
Du kan læse et australsk studie om D3 vitamin og sclerose HER 
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.

E-vitamin kan beskytte mod lungebetændelse

 
Undersøgelser på mus har vist, at E-vitamin hæmmer inflammation og kan beskytte mod lungebetændelse. Det viser sig, at indtag af E-vitamin kan opregulere antallet af immunforsvarsceller, der er i stand til at bekæmpe bakterielle angreb og inflammation i lungevævet.  
 
Der er mange andre fordele ved indtag af E-vitamin, idet E-vitamin styrker hud, hår og slimhinder. E-vitamin agerer også som en effektiv antioxidant i kroppen og beskytter kroppens og hjernens fedtstoffer mod harskning. 
 
Husk, at når vi taler om E-vitamin, så er det yderst væsentligt at indtage hele E-vitaminfamilien og IKKE kun alpha-tokoferol. Indtag kun af alpha-tokoferol (som er det ene stof, der findes i de fleste danske vitaminpræparater) kan føre til mangel på de andre medlemmer af E-vitamin familien, nemlig gamma, beta og delta tokoferol samt de fire tokotrienoler, hvoraf gamma tokotrienol er særdeles vigtig. Du kan læse mere om E-vitamin, kvaliteter og effekter HER
Kilde: J Immunol 2014, Dec. 15

Rabarber er super sunde

 
Lige nu pibler de første spæde rabarber frem i landets haver, og det er netop nu, at de er allerbedst. Rabarber er en virkelig sund og fiberrig råvare. De fleste af os forbinder måske rabarber med mormors søde frugtgrød og kompot, men rabarber er faktisk ikke en frugt, men derimod en grønsag. Rabarber stammer oprindeligt fra Kina, hvor man tilbage fra før vor tidsregning anvendte dem som lægemiddel mod forstoppelse. Først i 1800 tallet blev rabarber introduceret til danskerne, og da var det netop grød og kompot, som de blev anvendt til.
 
Nye, sprøde og tynde rabarber er fantastisk lækre, de indeholder ikke ret mange kalorier, men derimod en masse fibre, plantenæringsstoffer og C vitaminer. Stænglerne er røde, og det skyldes deres høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har antioxidanteffekt i kroppen. Så rabarber er super sunde. Rabarber er dog syrlige i smagen, da de indeholder en del oxalsyre. Ofte skal oxalsyrens skarpe smag modsvares af store mængder sukker, men her får du tre opskrifter med rabarber, hvor sukkerindholdet er lavt, men den smagsmæssige oplevelse i top. 
Du kan finde opskriften på denne velsmagende rabarberkage uden tilsat sukker, mælk eller gluten HER
Du kan finde opskriften på rabarbersyltetøj med orange og vanille HER og på saute' af rabarber, spidskål og nye kartofler HER

Fakta om probiotika af Amanda Williams

Dette gæsteindlæg er skrevet af Amanda Williams, direktør for Cytoplan i England
 
Mit navn er Amanda Williams, jeg er direktør for et ledende kosttilskudsfirma i England. Jeg er uddannet sygeplejerske og ernæringekspert og har anvendt probiotika i min praksis i 25 år og har deltaget i udviklingen af probiotikaprodukter igennem de seneste 16 år. I min virksomhed sælger vi såvel probiotika i kapsel- som i pulverform, og min virksomhed har forhandlet og fremstillet probiotikakapsler i 35 år og probiotikapulver i 14 år, og jeg har derfor stor personlig erfaring indenfor dette område. Alle former for probiotika kan indtages i enten kapsel- eller pulverform, og jeg vil i dette indlæg fremlægge såvel fordele som ulemper ved indtag af de forskellige former.
 
Probiotika i kapselform: Langt de fleste probiotikaprodukter tilbydes i kapselform, da kapsler er brugervenlige og samtidig isolerer og beskytter indholdet. Probiotikaprodukter i kapselform er ganske enkelt lettere at tage end probiotika i pulverform, og det alene har selvfølgelig betydning. Hvis et præparatet ikke tages, så virker det selvsagt heller ikke. Kapslerne har således en fordel og beskytter samtidig indholdet mod mavesyren. Kapslen sikrer, at probiotikaen, der indeholder en lang række forskellige stammer, der virker forskellige steder i tarmen, er aktive gennem hele fordøjelseskanalen. Probiotika i kapselform indtages sammen med et måltid, hvilket sikrer, at de levende kulturer optages de rette steder i tarmen og således kan udøve deres effekt.
 
Probiotika i pulverform: Den probiotika i pulverform, som vi sælger i England, er næsten identisk med det pulver, der sælges i Danmark. Dette pulver kan også med stor fordel anvendes, og i særlig grad ved alvorlige tarmproblemer. Ulempen er dog, at pulveret først skal blandes i lunkent vand, stå i 5 minutter og herefter røres og drikkes lige før man går i seng. Det er ikke altid let at huske og kan også være ubelejligt lige før sengetid. Såfremt probiotikapulveret ikke tages nøjagtigt på denne måde, virker det ikke. Risikoen for fejl i denne sammenhæng kan være høj, og min erfaring er derfor, at probiotika i pulverform bedst anvendes under professionel supervision, således at patientens dosering og indtag kan kontrolleres. Derfor er produktet ikke optimalt at forhandle i løssalg eller som tilbud til mennesker, der ikke kan følge de angivne instrukser nøjagtigt. Givet til de rette mennesker og under de rette omstændigheder, kan det dog være et virkelig effektfuldt produkt. Det er også velegnet til de mennesker, der ikke kan lide eller ikke kan synke kapsler. Det probiotikapulver, der i dag sælges i Danmark, er ikke mælkefrit, og det indeholder store mængder majsstivelse. Begge fødevarer kan for nogle mennesker være problematiske.
 
Kvalitet og skræddersyede behandlinger er afgørende: Der er enkelte gode probiotikaproducenter i verden og rigtig mange mindre gode. Vi anvender kun råvarer fra de bedste producenter i verden, der leverer forskningsbaserede data på deres produkter og blandinger. De forsker blandt andet i, hvordan de forskellige kulturer optræder, i hvilke kombinationer, og hvordan de virker i forskellige biologiske miljøer. Disse resultater påviser også produktets indhold af aktive kulturer, så samtlige produkter kvalitetscheckes grundigt. Mine erfaringer har lært mig vigtigheden af at lytte til såvel kollegers som patienters tilbagemeldinger. Hvis en kollega observerer at der opnås bedre resultater med en bestemt type probiotika, så er det for mig at se afgørende. Endvidere er lydhørhed overfor patienters eventuelle problemer med at tolerere et bestemt produkt en væsentlig information. Jeg modtager kontinuerligt tilbagemeldinger om gode resultater ved indtag af probiotika i kapselform. Probiotika i pulverform kan ligeledes have rigtig god effekt, hvis det indtages korrekt og tilpasses den enkelte patient. Derfor må konklusionen være, at særligt to faktorer er afgørende for et godt resultat; kvaliteten af probiotikaproduktet samt den individuelle tilpasning til den enkelte patient. 
Du kan læse mere om probiotika HER
Du kan læse om, hvordan du køber food state vitaminer og mineraler med 33% rabat HER
Du kan tilmelde dig denne uvildige informationssite, der bringer uvildige forskningsresultater om brugen af probiotika HER

 

Probiotika må ikke fremover kaldes probiotika

Siden december måned 2012 har det indenfor EU været forbudt at kalde probiotika for probiotika. Selvom udtrykket probiotika er en ældgammel latinsk-medicinsk betegnelse for mælkesyrekulturer, der rent faktisk kan oversættes til "for livet", så har EU besluttet, at betegnelsen probiotika ikke må anvendes. Forklaringen er fra EU's side, at probiotika betegnelsen indikerer, at der kan være en sundhedsfordel ved at indtage det. For at beskytte uforvarende forbrugere mod noget sådant, har man altså besluttet helt at forbyde det.
 
Jeg har fuld forståelse for, at diverse lynsyrnede yoghurtprodukter eller fødevarer tilsat ganske få mælkesyrekulturer ikke bør anprises med betegnelsen "indeholder probiotika". Jeg er ligeledes opmærksom på, at rigtig mange kosttilskud, der sælges som probiotika, er af så ringe kvalitet, at de givetvis ingen effekt har. Men at lade sådanne forhold diktere, at samtlige produkter ikke må anvende betegnelsen probiotika, er for mig et stykke politisk makværk af dimensioner.
 
Nyere forskning har slået fast, at vores tarmflora har afgørende betydning i forhold til immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme. Vores stadigt stigende forbrug af antibiotika samt vores nutidige levevis kompromitterer den gavnlige mælkesyreflora i tarmen, hvorfor daglige tilskud af probiotika for mange er væsentligt og afgørende for sundhed og balance. Siden forbuddet i 2012 er salget af probiotika kosttilskud faldet med 4% indenfor EU. For mig at se et skridt i den helt forkerte retning, idet rigtig mange mennesker har gavn af tilskud af probiotika. Det ville for mig at se have været ønskeligt, og i befolkningssundhedens interesse, såfremt man i stedet havde opsat regler for kvalitet og indhold af levende kulturer, førend betegnelsen "probiotika" måtte anvendes. Det ville have givet mening. Husk også, at alle behandlinger med antibiotika bør følges op af 2-3 måneders dagligt indtag af probiotika af høj kvalitet. Hvad monstro bliver det næste? At vitaminer ikke må kaldes vitaminer?
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER og HER

Ramsløg er super sunde

 
Skovbundene visse steder i Danmark er lige nu dækket af stærkt duftende ramsløg, der er sprængfyldte med vitaminer og mineraler og dermed udgør de et super boost til immunforsvaret. Ramsløg smager godt, og dufter og smager mildt af hvidløg. Længere nede i nyhedsbrevet finder du opskriften på en delikat ramsløgspesto, men du kan også pakke fisk og kylling ind i ramsløgsblade. Du kan anvende snittet ramsløg i enhver salat, du kan supplere den hjemmelavede pizza med friskhakkede ramsløg, og du kan lave denne lækre tomattærte med ramsløg - også helt uden gluten.
 
Ramsløg højner enhver ret, så skynd dig ud og pluk de sunde løg, men vær opmærksom på, at det er ramsløg du plukker og ikke de giftige liljekonvaller, der ligner til forveksling.
 
Du kan finde opskriften på tomattærte med ramsløg HER  og du kan finde opskriften på ramsløgspesto HER

Progesteron kan hjælpe kvinder med brystkræft

Dette indlæg er inspireret af Anette og Jens-Ole Paulin, forfattere til bogen "Naturlig Hormonterapi". 
 
Naturligt progesteron kan hjælpe kvinder med brystkræft. Dr. Rajendra Badwe fra Tate Memorial Hospital i Indien har påvist, at høje progesteronniveauer i forbindelse med en brystkræftoperation, vil kunne mindske risikoen for tilbagefald og øge overlevelsesgraden hos kvinder med brystkræft.
 
Faktisk startede det hele med, at der i 1989 blev udgivet en artikel , der beskrev en hypotese. Den gik ud på, at de kvinder, der blev opereret for brystkræft i den periode af deres cyklus, hvor progesteronniveauerne var høje, havde en højere overlevelsesrate og færre tilbagefald. Dr. Rajendra Badwe arbejdede dengang i London, og han satte sig for at efterprøve hypotesen. Han påviste, at der var hold i den. Kvinder, der blev opereret i den første del af cyklus, hvor niveauerne af østrogen er høje, havde en overlevelsesrate på 40%, målt over10 år. De kvinder, der blev opereret i anden del af cyklus, hvor progesteronniveauerne er høje, havde en overlevelsesrate på 70%.
 
Flere studier har sidenhen understøttet disse resultater, og da det ikke er muligt at operere alle kvinder i anden fase af cyklus, så kan det løses med et tilskud af progesteron før operationen. Det koster ikke mange penge at tilføre brystkræftramte kvinder et sådant tilskud af progesteron. Ulemperne er der ingen af, for der er ingen konstaterede bivirkninger ved en sådan behandling. Hvorfor er dette ikke praksis i Danmark og hvorfor hører vi ikke om dette?
 
Tak til Anette og Jens-Ole Paulin for at bringe denne væsentlige information frem. Du kan læse hele artiklen og meget mere på deres hjemmeside HER
 
Naturligt progesteron kan udvindes af yamsroden og købes i udlandet som creme til påsmøring. Visse typer brystkræft kan være progesteronreceptorpositive, og derfor bør progesteroncreme kun anvendes, såfremt dette er grundigt undersøgt, og kun såfremt der er konstateret mangel på progesteron. Behandling med progesteroncreme skal altid foregå under supervision af en erfaren læge. 
 
Kilde: Timing of surgery during menstrual cycle and survival of premenopausal women with operable breast cancer. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8018400 

Mauritius - et eventyr

 
Vi har i mange år drømt om en ferie på øen Mauritius, der ligger i det indiske ocean, lige øst for Madagaskar. Mauritius er en ø med en sammensat befolkning, der lever fredeligt og demokratisk med ikke mindre end ni forskellige religioner. Hovedparten af befolkningen er dog hinduer, og den grundholdning smitter positivt af, når du møder øens beboere.
 
For os var det et væsentligt ønske, at vores rejse ikke bare klappede, men også blev rigtig god og mindeværdig. Derfor havde vi bedt Discovery Travel om at stå for planlægningen. Det var en god beslutning, og både hotel og omgivelser var perfekte. Vi boede på Le Telfair på den sydlige del af øen, og havde dette pragtfulde kolonitidshotel som base. Alt var smagfuldt indrettet, servicen og ikke mindst maden var i absolut top. Vi var rundt at se den sydlige del af øen, vi sejlede, svømmede med delfiner, quad-bikede og selvfølgelig nød vi solen, vandet, maden og omgivelserne overmåde meget. I bund og grund nok den allerstørste force ved øen, udover de mange venlige mennesker. Du kan læse mere om øen og hotellet HER

Statistik, kemo og kræft

Denne artikel er skrevet til kræftforeningen Tidslerne og har været bragt i deres medlemsblad nr. 2, 2015

Følelsen af selv at kunne gøre en forskel, at handle fremfor blot at lade sig behandle, kan påvirke helbredelsesprocessen positivt, når vi oplever alvorlig sygdom. At kunne træffe de bedste beslutninger kræver, at vi hver især har et konkret og uvildigt vidensgrundlag at træffe beslutningerne ud fra. Den nødvendige, konkrete og uvildige viden er bare yderst vanskelig at få adgang til i Danmark. Det skyldes efter min mening primært, at sundhedsvæsenet ofte anvender statistik og forskningsresultater forkert. 

Står vi og har behov for behandling, så får vi oplyst, at det behandlingsforløb vi tilbydes er baseret på et solidt videnskabeligt og evidensbaseret grundlag. I Danmark henholder vi os til kun at foreslå og anvende såkaldt evidensbaserede medicinske tiltag i officielle behandlingstilbud. Så langt så godt. Problemet ligger i tolkningen og den statistiske anvendelse af de evidensbaserede studier.

Resultater fra kliniske forsøg kan angives som en procentsats - for eksempel som en relativ gevinst eller risiko eller en absolut gevinst eller risiko. Den relative procentsats er et udtryk for udfaldet i behandlingsgruppen divideret med samme risiko i kontrolgruppen. Lad os antage, at risikoen for at dø af brystkræft rammer 2 ud af 1000 kvinder. En given behandling sænker den risiko, så kun 1 ud af 1000 kvinder dør. Her vil den relative gevinst ved denne behandlingsform kunne præsenteres som 50%, hvorimod den absolutte gevinst fremkommer ved at tage gevinsten i kontrolgruppen minus gevinsten i forsøgsgruppen, i dette tilfælde 0,2% minus 0,1% = 0,1%. Altså en ganske væsentlig forskel, når du skal beslutte, om du vil tage imod behandlingen.  

Lad mig give et eksempel. En god veninde fik brystkræft. Hun fik på hospitalet oplyst, at hun ville øge sine overlevelseschancer med 35%, hvis hun tog imod kemobehandling. Hun undersøgte selv sagen, læste Ralph Moss' cancerreport (se link herunder) og undrede sig over den høje % sats, som lægen havde anvendt. Den "gevinst" hun kunne regne sig frem til via Ralph Moss, lå nemlig meget lavere, under 3%. Forskellen ligger i måden at anvende statistik på. I Danmark er der tradition for at anvende relative % satser, når ”gevinsterne” ved en behandling fremlægges. Relative % satser kan på papiret give store gevinster, i dette tilfælde på 35 %. Hendes absolutte gevinst ved kemo lå derimod på under 3%. For mig at se en ganske væsentlig information, som de fleste patienter givetvis ville sætte pris på at kende. 

Professor Gerd Gigerenzer er ekspert i risikoanalyse ved Max Plancks Instituttet i München. I bogen ”Better Doctors, Better Patients, Better Decisions” har han sammen med en lang række internationale eksperter sat fokus på det, han kalder sundhedssektorens statistiske ordblindhed. Bogen konkluderer, at årsagen til de stadigt voksende udgifter i sundhedssektoren er lægers og patienters manglende evne til at forholde sig kritisk til statistisk evidens om undersøgelses- og behandlingsformers fordele og ulemper.

Gigerenzer oplyser i bogen, at det eksempelvis er helt almindeligt indenfor sundhedsvæsenet at anvende relative risici, når fordelene skal beskrives, for så at bruge absolutte risici for ulemperne. Det kaldes for mismatch framing, for det får behandlingen til at fremstå mere positiv og eventuelle ulemper mindre skadelige. 

Et andet eksempel herpå er kampagner for brystkræft screeninger. I brochurer om mammografi undersøgelser fremgår det som regel, at de kvinder, der deltager i screeningerne, mindsker deres risiko for at dø af brystcancer med 20-30%. Som det er nu, dør 5 ud af 1.000 kvinder af brystkræft. Ved at screene for brystkræft vil 4 ud af 1.000 kvinder formodentlig dø af sygdommen. Det er altså maximalt 1 ud af 1000, der ”reddes”, en absolut gevinst svarende til 0,1 %. (Jf. Cochrane max en ud af 2000, altså 0,05%. Du kan læse mere via linket herunder). I screeningsbrochurer, der informerer beslutningstagende politikere samt de kvinder, der skal vælge, om de vil deltage, fremstilles fordelene således med relative procentsatser. Det fremgår af brochurerne, at screeningerne vil kunne mindske risikoen for at dø af brystkræft med 20%. Omvendt anvendes der som regel absolutte tal, når de potentielle skadevirkninger skal beskrives, hvis de da overhovedet nævnes. Her forlyder det ofte, at faren for at mammografistrålingen skal kunne forårsage brystkræft er minimal, i størrelsesordenen 1 ud af 5.000. 

Gigerenzer påpeger i bogen, at mange beslutninger i hele sundhedssektoren er baseret på vildledende information til skade for såvel læger som patienter. Samfundsøkonomisk er det også en glidebane, for pengene anvendes forkert og bevilges ofte på et helt forkert grundlag. Faktisk er situationen i dag så alvorlig, at vi ligger langt fra sundhedslovens ideal om informeret samtykke, siger han. ”I relation til screeninger — mammografier inklusive — er misinformeret samtykke reglen og informeret samtykke undtagelsen”, forklarer Gigerenzer. 

Den fejlagtige anvendelse af statistik har ikke blot voldsomt store økonomiske konsekvenser, fordi Sundhedssektorens fokus fordrejes, men vores penge bevilges og anvendes ofte også på et forkert grundlag. Samtidig kan anvendelsen af mismatch framing have voldsom stor og negativ betydning for de patienter, det vedrører. Den deciderede fejlagtige information betyder jf. Gigerenzer konkret, at mellem 50 og 200 kvinder ud af 1.000 får taget unødvendige biopsier. Derudover estimerer han, at mellem 2 og 10 kvinder ud af 1.000 unødigt får fjernet brystet helt eller delvist, ligesom over 90% af de kvinder, der får diagnosen brystkræft, overbehandles med kemoterapi. 

Jeg har ofte undret mig over, hvorfor veluddannede og dygtige, danske læger ikke finder det bedst, at informere deres patienter fuldt og helt, eksempelvis ved at oplyse såvel relative som absolutte gevinster eller risici. Det er den eneste måde, hvorpå patienten kan skabe sig et fuldstændigt og korrekt beslutningsgrundlag. Hvorfor skal der kunne opstå tvivl om lægens ærinde? Ved alene at anvende relative % satser, når en behandling anbefales, vil man som patient kunne få et indtryk af, at lægens ærinde er at "sælge" en kemobehandling. I særlig grad når bivirkningerne og langtidsvirkningerne ved behandlingerne nedtones. 

Hvorfor skal det i det hele taget som patient i det danske sundhedssystem være så vanskeligt at få klar besked og intelligent sparring? Det er vores liv og vores helbred, det gælder. Det er i bund og grund os alle sammen, der betaler via skattebilletten, og derfor kan vi efter min mening også roligt tillade os at stille krav. Vi må kunne forlange, at der informeres korrekt, så vi får et velkvalificeret grundlag at træffe ofte livsvigtige beslutninger ud fra.  

Du kan læse mere om mammografiscreeninger HER

Du kan finde såvel relative som absolutte % satser på Cochranes hjemmeside HER

eller via Ralph Moss' Cancer Decisions, der i øvrigt inderligt kan anbefales, hvis du læser engelsk HER

Kilde: Professor Gerd Gigerenzer, ”Better Doctors, Better Patients, Better Decisions”

 

Er der plastik i din mad?

Vi anvender virkelig meget plastik i dagligdagen, og vi forurener også med plastik, måske endda helt uden at vide det. Nu viser det sig, at vi også spiser plastik. Mikroplastik er som navnet antyder mikroskopisk, og er den type plastik, der desværre også er at finde i vores mad. Det påviste Madmagasinet i går.

Hvordan er det muligt, at der kan komme plastik i vores mad? Det kommer såmænd fra miljøet, fra luften omkring os, fra tøj, der indeholder flere og flere plastikfibre, som frigives under tøjvask og tørretumbling og fra plastaffald. En stor del af mikroplastaffaldet udledes via spildevandet, og  ledes dermed ud i vores verdenshave, men spredes også på vores marker som gødning. Hvad værre er, mikroplastik er i en mindre og langt mere farlig form, end den øvrige, synlige plastic.

Verdenshavene er stærkt forurenede, og der har dannet sig hele øer af plastaffald på størrelse med Texas. En ny undersøgelse viser, at der er plastik i 30% af de undersøgte fisk.  Det uheldige her er, at andre miljøgifte fra havene kan sætte sig fast i de små plaststykker, som fiskene spiser og dermed øge fiskenes toxicitet.  

Madmagasinet undersøgte i deres udsendelse om emnet 13 produkter, og der blev fundet mikroplastik i 12 produkter. Det var primært i honning, øl og i vand på flaske. Også fisk og skaldyr indeholder mikroplastik.

Mikroplastik kan via maden optages i blodbanen og i vævet. Det er ikke sundt, og kan potentielt skabe irritation og gener. En anden sundhedsfarlig cocktail er, at andre kemikalier kan sætte sig i plasten, som eksempelvis de stærkt toksiske bromerede flammehæmmere.

En halv milliard mikro plasstykker udledes hver time via danske rensningsanlæg. Vi tørretumbler og udleder mirkoplastik og forurener dermed vores natur, ofte uden at være klar over det. Derfor er der stærkt behov for handling og politisk indgriben,  og jo før der kommer klare retningslinier på området, jo bedre.

Du kan læse mere om fisk og hvilke fisk, der er bedst at spise HER

Fedt eller sukker - hvad er værst?

Er du også forvirret over de mange forskellige udmeldinger om mad?  Hvad er sundt og hvad er usundt, er fedt farligt, og er sukker nu også så skadeligt, som vi hører? Det er ikke helt let gerne at ville leve sundt i Danmark. 

Vi får at vide, at indtag af mættet fedt kan gøre os syge, men nylige studier tilbageviser mættet fedt som årsag til udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme. Derimod kommer der mere og mere fokus på inflammation som årsag til udvikling af stort set alle velfærdssygdomme. Indtag af forarbejdede og raffinerede, umættede fedtsyrer kan netop fremme inflammationsniveauerne i kroppen. Det kan indtag af store mængder kød, kødpålæg og mælkeprodukter også, men det hører vi som landbrugsland ikke så meget om. 

Det er veldokumenteret, at sukker i store mængder ikke er sundt. Det belaster vores system, skaber blodsukkerubalancer og stress. Vi spiser alt for meget sukker i Danmark, fordi sukker blandes i en lang række fødevarer som eksempelvis morgenmadsprodukter, læskedrikke og fast food, men også fordi vi generelt godt kan lide den søde smag. 

MEN det allerværste du ifølge den seneste forskning kan udsætte din krop for, er kombinationen. Kombinationen af forarbejdede fedtstoffer og sukker kan ganske enkelt få fatale konsekvenser for dit helbred og din livvidde. 

En særlig kombination af fedt, sukker og salt kan ifølge ny forskning skabe en afhængighedslignende tilstand i hjernen, idet kombinationen af disse fødevarer påvirker samme områder i hjernen som kokain. Dårligt fedt, sukker og salt kan altså gøre dig afhængig af disse fødevarer, fordi de påvirker særlige belønningsområder i hjernen, og dermed giver stor tilfredshed og nydelse, men altså også afhængighed. 

Måske kender du det, hvis du engang imellem spiser fast food? Det er muligvis vanskeligt kun at nøjes med en chip fra chips posen, ligesom cremekiks og pommes frites ofte er designet, så de netop lige præcis indeholder den kombination af dårligt fedt, sukker og salt, som gør, at du føler en særlig form for tilfredsstillelse. Kan dette være en af årsagerne til fedmeepidemien i den vestlige verden? Det bedste du efter min mening kan gøre er at lade være med at spise det, og undlade at lære dine børn at spise det. Når der skal hygges, så lav maden selv af gode, økologiske råvarer og gode fedtstoffer og drop bare sukkeret. Gode, sunde madvaner er den bedste gave vi kan give os selv og vores børn og børnebørn. Du kan læse mere om børn og sunde madvaner HER

Kilder: Gearhardt, A.N., Corbin, W.R., and K.D. 2009. Brownell. Preliminary validation of the Yale Food Addiction Scale. Appetite. 52(2): 430–436. Colantuoni, C., Schwenker, J., McCarthy, P., et al. 2001. Excessive sugar intake alters binding to dopamine and mu-opioid receptors in the brain. Neuroreport. 12(16): 3549–3552. Volkow, N.D., WangEr du også forvirret over de mange forskellige udmeldinger om mad?  Hvad er sundt og hvad er usundt, er fedt farligt, og er sukker nu også så skadeligt, som vi hører? Det er ikke helt let gerne at ville leve sundt i Danmark. 

Mættet fedt - fødevareministerens fedt fadæse

Fødevareminister Dan Jørgensen udtalte I Politiken torsdag den 12. marts, at danskerne spiser for usundt. Vi skal ifølge ministeren tage os sammen og leve sundere og spise mindre mættet fedt. Vi danskere kunne givetvis godt leve sundere, men hvis jeg var ansvarlig minister for gældende fødevarelovgivning, -rådgivning og -politik, så ville jeg måske  lige klappe hesten et øjeblik. For når snakken falder på danskernes stigende indtag af mættet fedt, så bærer Fødevareministeriet efter min mening selv en betragtelig del af skylden. 

Fødevareministeriet har ansvaret for Fødevarestyrelsens udarbejdelse af officielle kostråd. Undersøgelser viser, at danskerne rent faktisk lytter til de officielle kostråd, men lige præcis, når det kommer til fedt, så har danskerne efter min mening været ladt godt og grundigt i stikken. Vi har ikke fået tilstrækkelig god eller korrekt information om de forskellige former for fedt, eller om, hvilke der var sunde eller usunde at spise. Fødevarestyrelsens budskab om fedtstoffer til danskerne har således igennem årene været reduceret til korte, unuancerede og udokumenterede råd som: Fedt er farligt og skær ned på fedtet.

Efter margarineskandalen, hvor transfedtsyrer og margariner blev anbefalet danskerne som gode erstatninger for smør, er industrielt fremstillede transfedtsyrer blevet forbudt. Transfedtsyrer betragtes i dag som verdens farligste fedtstof. De transfedtsyrer, der tidligere fandtes i rigtig mange fødevarer som margariner, blandingsprodukter, chokolade, færdigt bagemix, mayonaisesalater, børnemad, pulvermad, fast food, frituremad, færdigretter og mange andre fødevarer, har siden 2004 uden stor ståhej, været erstattet af mættet fedt, primært fra palme- og kokosolie. Muligvis en detalje, som ministeren har overset i forbindelse med sin nylige udmelding. Denne ændring har heller ikke givet anledning til en nuancering af de officielle advarsler mod mættet fedt, til trods for, at man allerede i 2004 vidste, at indtag af mættet fedt ikke var farligt eller øgede risikoen for udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme? 

Der er i de seneste år offentliggjort en række store studier, der frikender indtag af mættet fedt i forhold til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og andre velfærdssygdomme. Derfor giver det ingen mening, at såvel minister som Fødevarestyrelsen via de officielle kostråd stadig advarer mod indtag af mættet fedt. I særlig grad ikke, når man samtidig via kostrådene anbefaler danskerne at spise mælkeprodukter, kød og kødpålæg. Vi har som landbrugsland været rigtig gode til at tilgodese egne landbrugsprodukter, når der skulle udarbejdes officielle kostråd, og disse fødevarer indeholder ikke alene mættet fedt, men også fedtsyrer, som fremmer inflammation i kroppen. Derfor ligger der en stor sundhedsfordel i at nedtone indtaget af disse fødevarer. Det hører vi intet om, og vi ligger i dag i verdenstoppen med vort rekordhøje indtag af kød og mælkeprodukter.

Man har fra officiel side også undladt at informere om de betragtelige sundhedsmæssige gevinster der er ved indtag af uspolerede omega 3 fedtstyrer , økologiske fisk og uforarbejdede vegetabilske olier. På denne måde har man effektivt hindret den enkelte borger i at tage aktivt ansvar for egen sundhed. Når fødevareministeren så alligevel tillader sig at lægge ansvaret for et stigende indtag af mættet fedt over på den enkelte dansker, så må vi høfligt opfordre ministeren til at rulle ærmerne op og udvise handling fremfor de stadige, populistiske udmeldinger. Indfør uvildige, grundige og opdaterede råd om mad, og følg dem gerne op med en langt mere klar og effektiv lovgivning i relation til behandling af sarte fedtstoffer, harskningsgrader og mærkning. Hvis fødevareministeren virkelig bekymrer sig om befolkningens sundhed, så indfør en fødevarelovgivning på dette område, der tager afsæt i et sundhedsperspektiv fremfor i industrielle interesser. Og var det så i øvrigt ikke også fødevareministeren, der fornylig kårede den særdeles fedtmættede ret, stegt flæsk med persillesovs, til nationalret?

Du kan læse mere om fedt og fedtkvaliteter HER  Du kan købe min e-bog Smør eller Margarine HER

Er D vitamin farligt?

Vi har i medierne i de seneste dage kunnet læse overskrifter som ”D vitamin er en dræber” og ”D vitamin kan slå dig ihjel”. De voldsomme overskrifter er fremkommet på baggrund af offentliggørelsen af verdens største undersøgelse om D vitamin og hjertedødelighed, foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse. 247, 574 mennesker har deltaget i undersøgelsen, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Endocrinology and Metabolism. 

Resultatet viser med stor tydelighed, at D3 vitamin er vigtigt, og at tilstrækkeligt høje niveauer kan beskytte mod for tidlig hjertedød. Resultatet viser også, at for høje niveauer af D3 vitamin ligeledes kan øge risikoen for tidlig hjertedød, dog ikke i samme grad som for lave niveauer. Over halvdelen af alle danskere mangler det vigtige D3 vitamin i vintermånederne. 

Til trods herfor, så vælger forskerne, at formidle deres forskningsresultat som en advarsel mod indtag af D3 vitamin i tilskudsform. De vælger dermed at støbe kuglerne til ovenstående overskrifter, og de skaber en angst i befolkningen mod indtag af det livsvigtige D3 vitamin. De oplyser desuden, at det er muligt at spise sig til tilstrækkeligt D3 vitamin i vintermånederne. Men lad os lige slå fast; det er ikke muligt via maden at spise sig til tilstrækkelige mængder D3 vitamin, og de fleste danskere har derfor behov for et kvalitetstilskud af D3 vitamin i perioden september til maj. Det optimale niveau er iflg. forskningsresultatet 70 nnm/ll året rundt. Andre forskningsresultater viser, at niveauer på mellem 70-100 nmm/ll året rundt beskytter dig mod en lang række sygdomme, ikke kun hjertesygdomme. 

D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi overhovedet kan danne. Lave niveauer øger risikoen for udvikling af en meget lang række sygdomme, men D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der potentielt kan overdoseres. Alting kan overdrives, og meget høje niveauer D3 vitamin (over 125 nnm/ll) er heller ikke optimale. Det kan dog oplyses, at der ikke er indrapporteret et eneste dødsfald i hele verden på grund af overdosering af D3 vitamin. Vi danner imellem 10-20,000 i.u. (250-500 mcg) ved at opholde os i solen uden solfaktor i en halv time, og de hospitaler, der behandler sclerose patienter med højdosis D3 vitamin, anvender 20,000 i.u. (500 mcg) om dagen. Der er ikke indrapporteret et eneste tilfælde af overdosering. Behandlingen viser derimod bemærkelsesværdigt gode resultater. Jeg tager personligt 2000 i.u. (50 mcg) dagligt, det er 5 x den anbefalede dosis i Danmark, og jeg har netop fået målt mine niveauer. De lå på 59 nnm/ll. Mine tal understreger, at vores behov for D3 vitamin tilskud er dybt individuelle. 

Det kan derfor undre, at forskerne vælger den vinkel i relation til formidling af deres undersøgelse. De kunne jo også have benyttet anledningen til at opfordre danskerne til at tage et højkvalitets D3 vitamin tilskud hver eneste dag, vinteren igennem, for det er faktisk det resultatet af deres forskning lægger op til. 

Du kan læse Overlæge Dr. med Henrik Heys gæsteindlæg om D3 vitamin HER

Du kan læse mere om betydningen af D3 vitamin HER og om forskellen på D2 og D3 vitamin HER

D vitamin er vigtigt for knoglesundheden

Dette gæsteindlæg er skrevet af overlæge Dr. med. Henrik Hey fra Vejle Sygehus

Skandinavien er i verdens top hvad angår udviklingen af folkesygdommen osteoporose (knogleskørhed, porøse knogler). Således udvikler mindst hver 3. kvinde - og hver 6. mand knogleskørhed med risiko for knoglebrud, samt rygsmerter pga. sammenfald af én eller flere ryghvirvler. I dag skønnes det, at tæt på 500.000 danskere har osteoporose og antallet vil forsat stige i årene fremover. Tidligere opfattede man osteoporose som en kvindesygdom, men det er nu også blevet en almindelig sygdom blandt mænd. I langt de fleste tilfælde er årsagen til osteoporose hos mænd arv, hormonelle forstyrrelser, usund livsstil med for dårlig mad, for meget alkohol, tobaksrygning samt for lidt motion.

De samfundsmæssige økonomiske konsekvenser er store. Alene udgifterne til lægemidler til de cirka 100.000 patienter udgør op mod 200 millioner kroner. Af de resterende 400.000 osteoporose patienter får ca. halvdelen over 50 år D vitamin og kalcium behandling. Udgifterne til denne behandling udgør op mod 100 millioner kroner, som dog betales af patienterne. De samlede udgifter i forbindelse med operationer af brud (alene ca.11.000 lårbensbrud årligt og heraf optræder mere end 3000 blandt mænd), genoptræning, hjemmehjælp, andre sociale foranstaltninger og i værste fald plejehjemspladser, er langt større. Den samlede behandling beløb sig i 2011 til ca.11,7 milliarderkroner Behandlingsudgifterne vil være betydelig højere i dag.

Når de senere års kampagner af forebyggende behandling med D-vitamin og kalk synes at have slået fejl, skyldes det, bl.a. at Sundhedsmyndighederne har været for tilbageholdende med information og anbefalinger af tilstrækkeligt høje doser med vitamin D. I tillæg hertil, har man startet osteoporose profylaksen for sent, nemlig først fra omkring 70 års alderen. De mængder af D vitamin, som vi som danskere kan spise os til, har ikke været tilstrækkelige, ligesom forbrugerne ikke har fået tilstrækkelig information om produkternes gavnlige effekt. De doser som er blevet anbefalet af sundhedsmyndighederne til raske nemlig10 µg har ikke været tilstrækkelige. Det er forsat over 30% af befolkningen (1.9 millioner) der har for lave D vitamin værdier i blodet < 50 nmol/l og mere end 25% har svært lave værdier, der ligger under 25 nmol/l. Det til trods for at mange danske og udenlandske specialister har anbefalet tilskud med højere doser af D vitamin. Det er vigtigt at erkende, at D-vitamin er essentielt for og forbedrer såvel kalk- som fosfatoptagelsen. Samtidig bidrager D3 vitamin til et øget input af kalk til knoglerne. Derved mindskes risikoen for udvikling af osteoporose.

Der findes i dag ikke nogen helbredende behandling af osteoporose. Man kan ved forskellige nye knoglevenlige behandlingsformer bevare og styrke knoglestrukturen, men man kan ikke genskabe en normal knoglestruktur. Det er derfor helt afgørende, at man ved forbyggende indsats forsøger at bevare og vedligeholde skelettet intakt.

Dette kan ske ved livsstils-ændringer, herunder ved at spise mere varieret sund mad med mange forskellige råvarer, men almindelig sund levevis sikre ikke organismen den tilstrækkelige mængde D vitamin. Derfor er supplerende terapi med D3 vitamin tilskud nødvendigt for de fleste danskere i vinterhalvåret. Solens stråler fører til dannelsen af D3 vitamin i huden, men ikke tilstrækkeligt til at dække behovet i vinterhalvåret som varer 7 måneder. Den solmængde vi får i løbet af sommerhalvårets fem måneder begrænses væsentligt på grund af stigende indendørs livsførelse med stillesiddende arbejde foran computere, anvendelse af tablets og for langt ophold foran TV skærmen. Dette medfører mangel på D3 vitamin, som igen fører til dårlig immunforsvar og øget sygelighed, led og muskelsmerter hos unge, ligesom den hyppigst forekommende tarmsygdom; irritabel tyktarm, kan skyldes mangel på D3 vitamin.

Det aktive D3 vitamin har betydning for tarmens kalcium optagelse. Lever man tilstrækkeligt sundt kan man få man tilstrækkeligt med kalcium og magnesium gennem maden, men er det ikke tilfældet, så kan et kvalitetstilskud med kalcium og magnesium ofte være nødvendigt.

Man skal endvidere ophøre med rygning og begrænse den ugentlige alkoholindtagelse til under sundhedsstyrelsens grænse på maksimalt 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder. Man skal sørge for daglig motion hele livet igennem. Endvidere skal man være opmærksom på at overvægtige har et langt større D vitamin behov end normalvægtige, for at vedligeholde normale D vitamin koncentrationer i blodet.

De officielle D vitamin anbefalinger på 10 mikrogram er utilstrækkelige. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge -  få målt din D3 vitaminkoncentration i blodet. Den skal helst være over 50 nmol/l, mens den optimale værdi er mere end 75 nmol/l. EU tillader for raske voksne op til 100 mikrogram D vitamin dagligt uden risiko for bivirkninger. Derfor anbefales det, at du trygt kan tage 20 – 80 mikrogram i døgnet. De største indtag skal anvendes af overvægtige med BMI over 30.  Sidstnævnte gruppe har oftest de lavest målte D vitaminer i blodet.

Injektionsbehandling er sjælden nødvendig. I de få tilfælde hvor det anvendes skal lægen anvende D3 og ikke D2 vitamin. Årsagen er at D3 er mere potent og analysemetoderne for D2 er usikre.

Du kan læse artiklen "Er D vitamin farligt?" HER Du kan læse mere om D vitamin HER

Du kan læse mere om, hvordan du styrker din knoglesundhed HER 

Ny forskning om blodsukker og diabetes

ny forskning om diabetes

Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet viser, at weekendens levevis hjemme ved mor og far med slik, sofahygge og fastfood påvirker børnenes blodsukkerniveauer negativt, ligesom børnenes fedtniveauer i blodet er højere om mandagen end i løbet af ugen. 

Undersøgelsen er netop offentliggjort og konkluderer på baggrund af en sammenligning af over 800 blodprøver fra børn i alderen 8 til 11 år, at de forhøjede blodsukker og lipidniveauer i blodet, kan lægge grunden til udvikling af diabetes om 25-30 år. Type II diabetes er den hastigst voksende livsstilssygdom i den vestlige verden. Type II diabetes udvikles på baggrund af uhentsigtsmæssig livsstil, og det er en sygdom, som det er muligt at helbrede ved at ændre livsstil. Det handler primært om valg af mad og prioritering af motion, og det var da også tydeligt, at i de perioder, hvor de deltagende børn havde spist sundt, sovet godt og fået motioneret, at deres blodsukker-, insulin- og lipidtal i blodet lå langt lavere. 

I et andet, mindre studie har forskere fra Tel Aviv Universitetet Wolfson Medical Center i Israel fundet, at mennesker,med risiko for at udvikle diabetes, i særlig grad har gavn af at spise et stort og varieret morgenmåltid og et mindre aftensmåltid. De fleste deltagere i deres undersøgelse spiste lige modsat, og det påvirkede blodsukkerniveauerne negativt. Ved at ændre spisevaner og spise mere til morgenmad, gerne såvel gode proteiner, sunde fedtstoffer, bær, grønsager og fuldkorn, og derimod indtage et mindre, men også varieret aftensmåltid, så lykkedes det deltagerne at stabilisere blodsukkerniveauerne og dermed opnå større balance og overskud.

Kilde: Diabetologia; "High-energy breakfast with low-energy dinner helps control blood sugar in people with type 2 diabetes"; Researchers from Tel Aviv University Wolfson Medical Center in Israel

Glaskål - sådan bruger du glaskål

Glaskål kan tilberedes lækkert og indbydende, og den sjove kål med den sprøde konsistens er en ren lækkerbisken med saftigt indhold, rig på fibre og næringsstoffer og let at tilberede. Og så smager glaskål rigtig godt. Glaskål kaldes også for knudekål, og den har en mild, og sødlig kålsmag.

Om sommeren kan du anvende glaskål som den er, bare skyl den og skær den i stænger og spis den som en lækker snack. Du kan også rive den frisk i salater eller marinere fintskårne skiver i olie, citron, honning og krydderurter og tilsætte det til salater. Det smager fantastisk.

Du kan lave ovnbagte fritter af glaskål, som du bager og derefter vender i ekstra jomfruolivenolie og krydderier. Glaskål egner sig også godt til råkostsalater, wokretter og i friske salater. Du kan stuve, sylte og rive glaskål og servere den til fisk, fjerkræ, vildt og kød. Glaskål er virkelig en anbefalelsesværdig grønsag, fyldt med fibre, og den er let at anvende. Så spring ud i det, køb glaskål næste gang du ser dem på torvet eller hos grønthandleren. Du kan finde opskriften på delikate fritter af glaskål HER 

Multiple Sclerose og D3 vitamin


Tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin indgår som en afgørende komponent i kroppens evne til at beskytte os mod udvikling af sygdommen MS multiple sclerose samt mod attacks under aktiv sygdom.  
 
Forekomsten af MS er højest i vores solfattige, nordlige områder af verden. Forskere fra The Mayo Clinic i USA har sammen med Dr. Michael Holick påvist, at udvikling af MS blandt andet kan hænge sammen med lave niveauer af D3 vitamin. Det er nemlig via solens stråler og kroppens kolesterol, at vi danner D3 vitamin. Vi ved, at vi danskere kun danner D3 vitamin i perioden juni-august, så medmindre vi rejser til sydlige og solrige himmelstrøg en gang om måneden, så har vi behov for ekstra tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. 
 
Behovet for D3 vitamin varierer fra person til person. D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og der er derfor behov for gode fedtstoffer for at sikre optimal optagelighed og anvendelse. Meget tyder på, at tilstrækkeligt høje niveauer af såvel D3 vitamin som essentielle fedtsyrer har en beskyttende effekt i forhold til udvikling af multiple sclerose.
 
Forskere fra John Hopkins Universitetet i Baltimore har undersøgt betydningen af D3 vitamin i forhold til MS i rotter. De fandt, at tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer forebyggede udvikling af MS, men at det også holdt sygdommen i skak og forebyggede attacks og degeneration under sygdom. På The Mayo Clinic i USA behandler de sclerose patienter med 20,000 i.u. D3 vitamin dagligt. De har særdeles gode resultater. Der er ikke rapporteret om et eneste tilfælde af overdosering.
 
Herhjemme er ADT 400 i.u., hvilket for langt de fleste danskere om vinteren ikke er tilstrækkeligt. Behandling med høje doser D3 vitamin bør dog altid foregå i samråd med din læge eller uddannet behandler. Der ses gode resultater ved akut anvendelse af høje doser D3 vitamin, hvis et attack er under opsejling. I mange tilfælde kan det afværges. En god tommelfingerregel er at ligge på 70-100 nnm/ll D3 vitamin året rundt, også ved MS. Tal eventuelt med din læge eller behandler om mulighederne, og husk KUN at indtage D3 vitamin, aldrig D2 vitamin. 
Kilde: Proc Natl Acad Sci USA; 2013, Dec 9th. 
 
OBS! Nye studier fra Weill Cornell Medical College i New York viser, at MS også kan hænge sammen med forekomsten af toksiner fra bakterien clostridium perfringens i tarmen. Den potentielle synder hedder giftstoffet epsilon toksin, og det dannes som et biprodukt af bakterien Clostridium perfringens, der er en af de almindeligste årsager til fødevarebårne sygdomme. Endnu en god grund til at opretholde en afbalanceret tarmflora. Toksinet dannes nemlig ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen. Du kan læse mere om betydningen af en sund fordøjelse HER
 
Du kan læse mere om D3 vitamin HER
Du kan læse mere om D3 vitamin kontra D2 vitamin HER
Du kan læse et australsk studie om D3 vitamin og sclerose HER 

Probiotika - Klar besked om probiotika

probiotika 

Betydningen af en sund tarmflora og tilstrækkeligt med gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen er væsentlig. Forskningen har heldigvis også i de seneste år sat fokus på tarmsundheden, og resultaterne underbygger, at rigtig mange sygdomme og symptomer har deres udspring i en uafbalanceret tarmflora.

For et par år siden deltog jeg i Institute for Functional Medicines symposium, der netop handlede om betydningen af en sund fordøjelse. Nogle af verdens førende gastroenterologer var hidkaldt, og det var dejligt at få velfunderet og uvildig viden om emnet. Forskningen og undervisningen var således 100% uafhængig af kosttilskuds- og medicinalindustrien.

På symposiet blev flg. slået fast:

  • Det er en rigtig god ide at fremme en god balance i tarmen ved dagligt indtag af velsyrnede yoghurter, kefir, mælkesyregærede grønsager eller tilskud af probiotika.
  • Langt de bedste resultater blev opnået ved indtag af mælkesyrebakterier eller probiotika på kapsler med ikke mindre end 15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.
  • Flest mælkesyrebakterier overlevede, når kapslerne blev taget sammen med et måltid. En række undersøgelser underbygger dette faktum. Mælkesyrebakterier taget på fastende hjerte og i pulverform havde i undersøgelserne ikke samme gode effekt. De er ofte dyrere, mere besværlige at indtage og indholdet af levende kulturer er lavt. 

Det blev på symposiet flere gange slået fast, at det absolut bedste vi kunne gøre for at styrke vores sundhed, var at styrke vores tarmflora. Ligeledes blev det gentaget adskillige gange, at probiotika skulle indtages sammen med et måltid for at opnår størst effekt.

Cirka 70% af vores immunforsvar er knyttet til tarmen, og det har behov for tilstrækkeligt med gode mælkesyrebakterier for at kunne virke og beskytte dig effektivt. Men mælkesyrefloraen har trange kår, og den udfordres af vores levevis og ikke mindst af vort høje indtag af antibiotika, syreneutraliserende medicin og anden medicinsk behandling. Derfor er det en god tommelfingerregel altid at tage probiotika dagligt i mindst to måneder efter en antibiotikabehandling. Indtager du andre former for medicin, så kan det også betale sig at være opmærksom på at styrke tarmfloraen. 

Vi er mange, der i mange år har arbejdet med probiotika tilskud, og de absolut bedste resultater har vi opnået med mælkesyrebakterier i kapselform og af høj kvalitet. De er lette at indtage, og de virker. Mine personlige favoritter er således Udo's probiotika samt Biosyms probiotika, der begge har et højt indhold af levende probiotikakulturer. Der er mange penge i salg af probiotika og derfor også store interesser på spil. Skal du ud at købe probiotikatilskud, så check derfor altid emballagen for antallet af levende kulturer pr. kapsel. Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora her på bloggen.

Kilder: "The impact of meals on a probiotic during transit through a model of the human upper gastrointestinal tract", T.A. Tompkins, Benef Microbes. 2011 Dec 1;2(4):295-303. doi: 10.3920/BM2011.0022. & Research by Gerard Mullin, professor MD gastroenterologist & master in nutrition.

SmartFish - Nye gode næringsdrikke

Ældre, idrætsudøvere, småtspisende børn, kræftpatienter og mange andre af os kan i perioder af livet have behov for et ekstra næringstilskud i form af et næringskoncentrat af høj kvalitet.  Derfor blev jeg også glad, da jeg så, at det norske firma Smartfish, producerer næringsdrikke af virkelig høj kvalitet, tilsat de vigtige omega 3 fedtsyrer fra en god fiskeolie. Sukkerindholdet er lavt, næringsindholdet i top. Smartfish er en dedikeret virksomhed, der brænder for at lave et godt produkt, og de har udført en række videnskabelige studier med deres næringsdrikke. Disse studier viser meget fine resultater for såvel idrætsudøvere som børn, ældre og kræftpatienter. Jeg har anbefalet produkterne til to bekendte med kræft, og de er begge meget begejstrede. Indtag af næringsdrikkene har betydet meget for dem i perioder med kvalme og madlede, og de har følt mere energi og mindsket vægttab. 

Du kan læse mere om Smartfish næringsdrikke på www.smartfish.no

Kan man spise sig til tilstrækkeligt D vitamin?

Det er der et kort og meget kontant svar på; nej, det er ikke muligt at spise sig til tilstrækkelige D3 vitaminniveauer. Det fastslår en række danske eksperter fra DTU i en rapport til Fødevareministeriet i 2013. Denne rapport var også en af årsagerne til, at det anbefalede daglige indtag af kosttilskud med D3 vitamin blev hævet til 10 mcg. dagligt. Et niveau, der efter de fleste eksperters mening, stadig er sat for lavt.

D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne i vores krop. Vi har D vitamin receptorer overalt, og D3 vitamin beskytter os ganske enkelt mod udvikling af sygdom. Tilstrækkeligt høje niveauer året rundt er derfor afgørende for bevarelse af kropslig sundhed og balance.

I gamle dage troede man, at D vitamin primært havde betydning for knoglesundheden. I dag ved vi, at D vitamin er afgørende for immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme som for højt blodtryk, sukkersyge, sclerose, osteoporose, træthed, visse former for kræft, psoriasis og generelt lavt immunforsvar. Ja, selv influenza kan undgås, hvis du har tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer i kroppen. Det skønnes, at cirka 70% af alle danskere har for lave D3 vitamin niveauer i november måned og alt for mange har lave niveauer hele året rundt.

Vi danner D3 vitamin i kroppen ud fra solens stråler og via kroppens kolesterol. To studier, foretaget af Brot samt Holick, viste, at vi der lever i de nordlige lande primært danner D vitamin i juni og juli måned, hvor solen står højt på himmelen. Og vel at mærke kun hvis vi nyder solen i mindst en halv time hver dag uden at smøre os ind i solcreme med faktor. Solcreme med faktor blokerer for 98% af D3 vitamin dannelsen, og er i øvrigt i forskernes søgelys med mistanke om at kunne være kræftfremkaldende. Du kan ikke spise dig til tilstrækkelige D3 vitamin niveauer via maden, men kan derimod opholde dig i solen om sommeren og supplere med et D3 vitamin tilskud fra september til maj. Der findes lidt D vitamin i laks, æg og fede mælkeprodukter, men ofte ødelægges en stor del af D vitaminerne ved tilberedning eller forarbejdning. Konventionel laks skal vi iøvrigt som kvinder være varsomme med at spise, da indholdet af dioxiner, methylkviksølv og hormonforstyrrende kemi er højt. Økologisk laks kan du derimod med sindsro spise. 

Husk at D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der bedst indtages sammen med et fedtholdigt måltid og en multivitaminmineralpille af høj kvalitet. Det sikrer en høj optagelighed og anvendelighed i kroppen. Du skal kun indtage D vitamin i form af D3 vitamin, ikke i form af det syntetiske D2 vitamin, der kan føre til mangel på det livsvigtige D3 vitamin, og det er en god ide at sikre dig, at du ligger på 100 nnm/ll D3 vitamin i blodet året rundt. Du kan læse meget mere om det vigtige D3 vitamin HER  

Sænk dit blodtryk med rødbedesaft

Rødbedesaft kan sænke dit blodtryk let og effektivt viser ny forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, herunder dit blodtryk. Friskpresset rødbedesaft er således en af de mest effektive midler til afbalancering af blodtrykket.  

Ved at måle blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand, målte forskerne nitrat niveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt at at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til blot at drikke vand. Forskerne konkluderede, at undersøgelsen viste at effekten af en dosis af 100 g rødbede på blodtrykket var særdeles positiv og mærkbar samt, at disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager kan sænke blodtrykket. 

Det er også en god ide at drikke tilstrækkeligt med vand, hvis dit blodtryk er for højt. Alene det at drikke tilstrækkeligt med frisk og rent vand hver dag, kan have en positivt afbalancerende effekt på blodtrykket. Det kan du læse mer om HER 

Du kan finde opskriften på en lækker smoothie med rå rødbede HER på rødbedejuice HER og rødbedesuppe HER

Følg mig på Facebook