Om Madforlivet.com

Sund Kost - Anette Harbech OlesenFå inspiration til et sundt liv. Gode tips til sund mad, sund kost og din daglige velvære. Blog af forfatter Anette Harbech Olesen.

Følg min blog på Facebook

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Gratis Nyhedsbrev

Få gratis opskrifter og nye spændende nyheder om kost og sundhed. Sendes én gang om måneden.

Email:

Søg på Madforlivet.com

Log på Madforlivet.com

Log på (For Behandlere)

Ny omega 3 rig kylling fra Danpo - Salgspop?
Skrevet af Anette Harbech Olesen   
Lørdag, 05. februar 2011 13:57

Omega 3 kylling fra Danpo

Danpo lancerer nu en "Omega-3 rig kylling" eller "Hørfrø kyllingen", som de også kalder den. De lancerer den som en helt ny banebrydende kategori af sunde fødevarer, og som en kylling ekstra rig på de sunde, flerumættede Omega-3-fedtsyrer. Kyllingerne fodres med hørfrø, hvilket skulle øge kødets indhold af omega 3 fedtsyrer, som mange mennesker mangler. Men hvad Danpo måske har glemt i denne sammenhæng, så er omega 3 fedtsyrer ekstremt sarte, og de tåler ikke hverken den behandling eller den hårdhændede opvarmning, som kyllinger udsættes for, når de grilles, wokkes eller steges. Så harskner de sarte fedtsyrer, og alt det såkaldt sundhedsfremmende forsvinder. Så spar os for den slags salgspop Danpo, og gi' os istedet sunde, økologiske kyllinger, der har levet et anstændigt liv og fået god, sund økologisk foder. De koster lidt mere, men de smager SÅ meget bedre, giver os næring og så der er mad til flere dage i sådan en karl.

Så køb økologisk, betal det mere. Vi skal ikke som forbrugere acceptere den skændsel dansk og udenlandsk kyllingeproduktion er idag. Vælg derfor økologisk - både ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, men så sandelig også ud fra et menneskeligt sundhedsperspektiv.

Opdatering 11/2/2011: Flere aviser har nu taget emnet op, og Danpo skal nu undersøges for for falsk markedsføring for deres Hørfrøkylling-reklamefilm, se nedenfor (Politiken 8. Februar). Flere andre har også rettet kritik mod hørfrøkyllingen, særligt for sammenligningen med fisk (Jyllandsposten 9. Februar).

Læs også: "Mere om hørfrøkyllingen fra Danpo"

Læs også: Gode råd om hørfrø

Hvad er din holdning til Danpo's nye produkt? Del din mening nedenfor.

 

Kommentarer  

 
#1 Allan Fay Larsen 08.-02.-2011 20:06
Er jeg den eneste der tænker på at man kan springe kyllingen over og spise de frø og grøntsager der har naturligt indhold af omega olier og få det fulde udbytte af dem uden at de skal igennem en kylling hvor meget af omega olierne går tabt?
Citér
 
 
#2 Anette Harbech Olesen 11.-02.-2011 12:43
Hej Allan,

Tak for din kommentar, og du har fuldstændig ret. Ved dagligt at spise kværnede hørfrø, kerner og valnødder eller fisk kan man uden problemer sikre sig de for kroppen livsvigtige omega 3 fedtsyrer.

Mange hilsner
Anette
Citér
 
 
#3 Lillian 08.-04.-2011 22:41
Men fiskens omega 3 går vel også i stykker, under stegning?
Citér
 
 
#4 Anette Harbech Olesen 09.-04.-2011 05:31
Hej Lillian, Jo et vist tab er der, men det er derfor at det kan anbefales at tilberede fisk skånsomt, max. 160 grader og så lidt længere tid :-) så bevarer du flere af de gavnlige omega 3 fedtsyrer. Indholdet af de gode omega 3 fedtsyrer er også langt højere i fede fisk end i den såkaldte hørfrøkylling.
Citér
 

Tilføj kommentar