Om Madforlivet.com

Sund Kost - Anette Harbech OlesenFå inspiration til et sundt liv. Gode tips til sund mad, sund kost og din daglige velvære. Blog af forfatter Anette Harbech Olesen.

Følg min blog på Facebook

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Gratis Nyhedsbrev

Få gratis opskrifter og nye spændende nyheder om kost og sundhed. Sendes én gang om måneden.

Email:

Søg på Madforlivet.com

Log på Madforlivet.com

Log på (For Behandlere)

Foodfight.eu - Måske årets vigtigste bog om mad!
Skrevet af Anette Harbech Olesen   
Fredag, 22. april 2011 00:00

Foodfight.eu

Endelig politikere der tør melde klart ud om problemerner med danskernes madvaner!

Køb "Foodfight.eu" på Saxo.com for 169 kroner.

Lad mig starte med at sige, at Foodfight.eu er en fantastisk bog - måske en af de vigtigste danske bøger på området i nyere tid. Den tør tage fat om det yderst delikate emne, at vores samfundsstruktur og vores regering har et kæmpestort ansvar for kvaliteten af udbudte fødevarer, men også… og hold fast… ansvar for danskernes dårlige madvaner, høje udvikling af kræft og fedme. Det faktum, at den nuværende regering har givet stort set frie hænder til fødevareindustrien, har ifølge forfatterne haft katastrofale konsekvenser for fødevaresundheden i dette land. Fordi hovedformålet bliver profit og ikke sundhed, så har vi som borgere og forbrugere tabt, skriver de to forfattere Christel Schaldemose og Benny Engelbrecht, der begge er EU parlamentarikere for Socialdemokratiet.

Forfatterne konkluderer på baggrund af en række vægtige OG uvildige forskningsresultater, at jo mere liberalt systemet er i et land, jo federe er dets befolkning. Det handler om, at du som borger ikke får den fornødne viden, om hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det handler om en lovgivning, der er udarbejdet ud fra industrielle interesser og ikke sundhedsmæssige, om en fødevareproduktion, der alene har monetære og ikke sundhedsmæssige interesser og en fødevareforskning, der primært er styret af industrien og dermed altså ikke er uvildig. Og disse ting kan vi jo i allerhøjeste grad nikke genkendende til i Danmark.

Derfor er det IKKE forbrugernes skyld, at der spise for megen fast food, chips og cola, men derimod fødevareindustriens, supermarkedernes og regeringens. Bogen har det klare mål, at få skabt en holdningsændring i samfundet. At få gjort gældende i alle led, at den mad vi spiser, er det vi består af, og at det derfor er afgørende, at udbuddet af kvalitetsfødevarer er højt, og at der forskes og oplyses uafhængigt af monetære interesser. Der foreslås undervisning af børn i, hvor råvarerne kommer fra, og i hvordan man laver god mad. Forfatterne har hentet udsagn fra en række fremragende eksperter, der bl.a. udtaler:

- Thorkild I.A. Sørensen, forsker i fedme: ”Fedme er ikke den fedes skyld”

- Professor og læge Ole Færgemann: ”Kød er ligeså farligt som rygning” og ”Det er forrygende kortsigtet, at man favoriserer den strategiske forskning på bekostning af den frie, uafhængige forskning”

- Katrine Klinken, forfatter: ”Danskerne er madanalfabeter”.

Min eneste lille anfægtelse af denne bog; at de to forfattere anvender bogen som et politisk manifest. Uanset politisk observans, så trætter det at læse om nedgøren af politiske artsfæller. Budskabet er alt for vigtigt til sådant fnidder, og havde stået om muligt endnu klarere uden disse udfald. Men kan du se bort fra det, er det suveræn læsning.

Fem kæmpestore stjerner til bogen for at den tør tage fat i dette helt, helt essentielle emne, der kan være afgørende for Danmarks fremtid. Uanset hvilken blok, der vinder næste valg, så bør dette emne, efter min mening, være højt på dagsordenen.

Foodfight.eu Bog

Køb "Foodfight.eu" på Saxo.com for 169 kroner.

 

Kommentarer  

 
#1 Søren Nielsen 27.-04.-2011 08:58
Hej Anette,

Sikke en gang typisk "vi-giver-samfundet-skylden-for-vores-situation".

Du skriver direkte at det er samfundets skyld at vi bliver fede, at det er samfundets skyld at vi drikker store mængder cola, spiser chips og fast-food? Hvor mange personer kan du finde, der tror at 1. samfundet tvinger usund mad i halsen på ham/hende, og 2. at vedkommende virkelig er i tvivl om hvorvidt en dobbelt-whopper-cheese-med-bacon-menu hører til de sunde, lødige måltider?

Vi er enige i at der skal en holdningsændrin g til, men lad være at tage ansvaret fra danskerne, og lægge det over på regeringen og samfundet! Folk ved udmærket om de spiser for meget, for usundt eller for sødt. De vælger bare ikke at gøre noget ved det.

Der har aldrig været så mange programmer, bøger og generel information om vægttab og sundhed som nu, udvalget af grøntsager, sunde madvarer, økologi har aldrig været større end nu.

Folk må tage ansvar for deres eget liv!
Citér
 
 
#2 Anette Harbech Olesen 27.-04.-2011 09:34
Hej Søren,
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at hver enkelt må tage ansvar for eget liv. MEN for at kunne tage ansvar, må du have viden. Viden om hvad der er sundt for dig at spise og hvad der er usundt. En sådan uvildig viden har vi som forbrugere ikke fået her i Danmark. Fødevareindustr ien spiller med når der skal forskes og når der skal udarbejdes kostråd og informeres, og det holder ikke. Det svarer til at sætte ræven til at vogte høns, og det er årsagen til, at det i Danmark er noget nær umuligt at gennemskud en fødevares lødighed. Hvis vi vil sundhed, så skal vi sætte den enkelte i stand til at træffe de rette valg gennem uvildig forskning, uvildig oplysning og sund og bæredygtig fødevareprodukt ion og udbydelse. Forskere med Thorkild I.A. Sørensen i spidsen, har jo f.eks. fundet ud af, at tilsætningsstof fer sandsynligvis er medvirkende til udvikling af fedme?? så det er virkjelig vanskeligt at være forbruger i Danmark. Rigtig mange af de fødevarer der udbydes i landets supermarkeder har intet med sundhed at gøre, og her mener jeg, at alle har et ansvar, såvel fødevareministe r Henrik Høegh, som supermarkederne s indkøbschefer, landbruget og fødevareindustr ien har alle SAMMEN med vi forbrugere ansvar. Ingen kan fraskrive sig dette, som det forsøges af henrik Høegh i JP d. 21.04.11

Mange hilsner Anette
Citér
 
 
#3 Søren Nielsen 27.-04.-2011 09:58
Jeg tror ikke at folk er i tvivl om hvad der er sundt og usundt! Tilsætningsstof fer er kommet for at blive - alternativet, som er at 100% af alle spiselige varer på hylderne er rent økologiske, er vist ikke realistisk. Selvfølgelig skal tilsætningsstof fer overvåges, og det mener jeg også de bliver. Kan det gøres bedre? Ja, sikkert, men giv nu ikke fødevare-industrien skylden for at vi bliver overvægtige. Jeg giver heller ikke Toyota skylden for at jeg får en fartbøde.
Som udgangspunkt kræver et indkøb af dagligvarer blot at man vender varen om, og læser energi-fordelings-tabellen på bagsiden. Det er ikke raketvidenskab at finde det felt der opgiver antal kcal. pr 100 gram, og derefter gange op med varens vægt. Jeg ved ikke om I ønsker en "rød-gul-grøn" mærkning af fødevarer, men man kan bare ikke pakke sig ind i lovgivninger og tro at den hellige grav er velforvaret. Jeg kan spise mig tyk i økologisk frugt, og jeg kan tabe mig på Marabou-diæten, hvis det var det jeg ønskede
Citér
 
 
#4 Anette Harbech Olesen 27.-04.-2011 11:55
Hej igen Søren,
Ja, du har nok desværre ret i at tilsætningsstof fer er kommet for at blive, men det håber jeg da ikke, at du mener er godt for folkesundheden? Jeg tro ikke at det er danske forbrugere, der har efterspurgt dem, eller selv er "skyld" i al den kemi, der tilsættes vores mad? Og hvad med coctaileffekten ?
Jeg oplever meget ofte mennesker, der er yderst forvirrede over, hvad der er godt at spise og hvad der er mindre godt. Her taler vi ikke burgere, chips og cola, men f.eks. hele problematikken med hensyn til fedt og kulhydrater. Mange er forvirrede på et højere plan, netop fordi vi ikke har en sober og uvildig ernæringsoplysn ing her i Danmark. Så jeg synes ikke at der er så enkel som du gør det til. Jeg synes bare vi allesammen skulle trække i arbejdstøjet og se at få rettet op på miseren. Jeg påtager mig gerne mit ansvar, men alle led må nødvendigvis arbejde i samme retning, før det kan bedre den danske folkesundhed.
Citér
 
 
#5 Søren Nielsen 27.-04.-2011 13:10
Som udgangspunkt ønsker jeg heller ikke tilsætningsstof fer i maden.. Jeg spiser gerne økologiske varer, men vi ønsker jo heller ikke at smide enorme mængder mad ud fordi holdbarheden reduceres på råvarerne.
Man kan jo ikke sætte sig ned og sige: Kartofler er godt, og svinekød er dårligt. Det er jo kombinationen af alt hvad vi spiser (og ikke mindst: mængden)der afgører hvorvidt vi sprænger BMI indexet. Hvordan vil du foreslå en deklaration på de enkelte varer til julemiddagen: Hhv flæskesteg, kartofler og rødkål, lidt chips til og sovsen, (det hele er naturligvis økologisk), således at jeg lever sundt? Svaret er naturligvis, at det kan du ikke. Det kræver jo at du ved hvordan jeg sætter min mad sammen, samt hvor meget jeg spiser.

Jeg er bare imod den umyndiggørelse af individet som denne tankegang repræsenterer. "Samfundet skal nok bestemme hvordan du levet sundt, lever længe, og får mest livskvalitet."
Citér
 
 
#6 Anette Harbech Olesen 27.-04.-2011 17:46
Kære Søren, Jeg tror faktisk, at vi er mere enige end du er klar over. Jeg kunne ikke forestille mig noget værre, end et samfund der umyndiggør den enkelte, det var en skrækkelig tanke. MEN jeg må bare sige, at efter min allerbedste overbevisning, og med den viden og erfaring, som jeg gennem årene har tilegnet mig, så er forudsætningern e for at de fleste danske forbrugere kan træffe et for sig sundt valg i supermarkedet, ikke tilstede. Når forudsætningen i form af velunderbygget og uvildig viden ikke er tilstede i befolkningen, så ser det sløjt ud med folkesundheden. Og det må vi jo sige, at det gør i Danmark. For mig at se er der INGEN der skal unddrage sig ansvar, tværtimod.
Citér
 
 
#7 Heidi Sørensen 11.-09.-2011 17:52
Rigtig god diskussion. Jeg er enig med jer begge to. Og mener ikke kun det gælder fødevarerne og uoverskuelige varedeklaration er. Jeg venter barn nr. 2 til november og er selvfølgelig meget optaget af produkter til børn. Jeg har efterhånden lært at tyde varedeklaration erne på fødevarer, men synes det kan være svært hvad der er ok at vælge til sine børn hvis man vil være fri for kemi og alle mulige hormonforstyrre nde stoffer. Man skulle tro at når man køber en sut til sit barn, så er der ikke risiko for at den indeholder stoffer der kan gøre skade - for når det sælges til børn, må det jo være ok.... Men sådan er virkeligheden bare ikke, og det synes jeg er ærgerligt.
Citér
 
 
#8 Anette Harbech Olesen 11.-09.-2011 20:43
Kære Heidi, jeg er helt enig, det er beskæmmende, at vi forbrugere ikke sikres bedre mod giftige og sundhedsskadeli ge stoffer. Når det drejer sig om vores børns sundhed, er det helt uacceptabelt. Tak for din kommentar KH Anette
Citér
 

Tilføj kommentar