Om Madforlivet.com

Sund Kost - Anette Harbech OlesenFå inspiration til et sundt liv. Gode tips til sund mad, sund kost og din daglige velvære. Blog af forfatter Anette Harbech Olesen.

Følg min blog på Facebook

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Gratis Nyhedsbrev

Få gratis opskrifter og nye spændende nyheder om kost og sundhed. Sendes én gang om måneden.

Email:

Søg på Madforlivet.com

Log på Madforlivet.com

Log på (For Behandlere)

Til kamp mod de harske fiskeolier
Skrevet af Anette Harbech Olesen   
Tirsdag, 03. maj 2011 13:48

Harske fiskeolier

Der findes ingen dansk lovgivning, og heller ingen EU lovgivning, der angiver, hvor harsk en fiskeolie må være. Konsekvensen heraf er, at hovedparten af de fiskeolier, der sælges i danske forretninger, er harske. Altså i min personlige terminologi. Og givetvis også i din, når du hører, hvordan det hænger sammen.

En sammenslutning af internationale fiskeolieproducenter har dannet organisationen GOED, og har her fastsat en standard, som man som producent kan vælge, om man vil følge eller ej. Der er ingen repressalier for overtrædelse af GOED standarden.

GOED har valgt at sætte overliggeren højt kan jeg oplyse. Deres TOTOX standard er på max. 26 meq/kg. Når man tager i betragtning, at i Sverige er den farmaceutiske standard et TOTOX på max 5, at fiskeolier solgt til at blande i f.eks. minkfoder max må have et TOTOX niveau på 10, og at margarine, der er hærdet eller omestret fedt max må ligge på 15, så synes fiskeolieproducenterne åbenbart, at deres kunder kan nøjes med en betragtelig lavere kvalitet. Ja, vi kan endda konkludere, at det åbenbart i denne sammenhæng er bedre at være mink end at være menneske.

Mange producenter nøjes med at oplyse harskningsgraden i form af peroxidværdien, der iflg. det frivillige GOED max. må være på 5 meq/kg. Det er rent blålys. Peroxidværdien er nemlig et udtryk for den primære harskningsgrad. Når fiskeolien bliver rigtig harsk, og tro mig, det er der mange fiskeoliekapsler der er, så falder peroxidtallet, og anisidintallet stiger. Anisidin er udtryk for oliens sekundære harskningsgrad. Tager man så peroxidtallet, ganger det med 2 og lægger anisidin niveauerne til, så fremkommer TOTOX tallet, der er en svensk opfindelse. Hvorfor mon så få fiskeolieproducenter ønsker at oplyse anisidin niveauerne for deres produkt??

Det er altså dette tal, fiskeolieproducenterne mener må være max 26. I min verden, vil det være en yderst harsk olie. Disse produkter sælges rask væk - og i dyre domme - til ældre, til gigtplagede, til kræftpatienter og til børn....det er fuldt lovligt, og efter min mening helt uhørt, at det kan få lov at forekomme i et velfærdsland som vores. Der bør lovgives på området, og det kan ikke gå hurtigt nok. Et TOTOX tal på max 5, bør være standarden for fiskeolier solgt i Danmark.

Og det er der produkter, der lever op til - Gudskelov - for en god fiskeolie kan være sund og nødvendig for mange. Uvildige undersøgelser, gennem de seneste 10 år, har vist, at en fiskeolie som Eskimo 3, fra firmaet Anjo, er en af de mest stabile, du kan få. Pas derimod på med fiskeolier, der giver sig ud for at være gode og stabile, men som ikke er det - efter min standard altså.

Det værste af det hele er, at det er stort set umuligt som forbruger at gennemskue. Hvis du ligesom jeg synes, at dette er helt uacceptabelt, så lad os sammen gå til kamp mod de harske fiskeolier. Hjælp mig med at sprede dette budskab, og lad os tvinge fødevareministeren til at tage problemet alvorligt. Klik "Synes godt om" ved dette blogindlæg eller link evt. til det fra din egen hjemmeside. Lad os sammen gå til kamp mod de harske fiskeolier!

 

Kommentarer  

 
#1 Steen Jørgensen 03.-05.-2011 17:20
Jeg er helt enig i, hvad du skriver om harske fiskeolier. Men i min verden kommer vi let hen over det problem. Spis planteolier i stedet for. Gerne en olieblanding af hørfrøolie og kæmpenatlysolie . Under alle omstændigheder er fiskeolie ikke interessant, hvis "man" er vegetar eller veganer.
Og - ja, det vil så kræve at kroppen selv omsætter omega 3+6 fedtsyrerne til aktiverede fedtsyrer, men det er en anden sag. Og skal det endelig være - vil Krill olie formentlig være bedre omend jeg ikke kender Totox værdier for den slags produkter. Men de er at foretrække grundet deres indhold af phosfolipider, frem for fiskeolierne triglycerider. - Sådan som jeg har forstået. Venlige tanker fra Steen.
Citér
 
 
#2 Inge Jeppesen 04.-05.-2011 07:33
Jeg synes det er helt fantastisk for os almindelige forbrugere er der er en som dig, der sidder og undersøger sådanne ting som eksempelvis fiskeolie og som vi ikke har en jordisk chance for at vide noget om. Jeg skal nok fortælle andre om det. Min datter Rikke arbejder ved Colonic og hun har anbefalet Eskimo til mig, så dem bruger jeg for det meste. Jeg nyder virkelig at læse dine nyhedsbreve og siger tusind tak for dit arbejde og også god maj til dig. Mange hilsener Inge Jeppesen
Citér
 
 
#3 Inger Rasmussen 04.-05.-2011 07:55
Hej Anette, tak for dine altid gode indlæg. Jeg vil rigtig gerne vide, hvilke fiskeolier der er harske, mao hvilke skal vi undgå? - og evt hvilke der er OK. På forhånd tak. Mvh, Inger
Citér
 
 
#4 Nina Ferdinand 04.-05.-2011 11:08
Jeg er helt enig med Anette. Det er grotesk at vi alm. borgerne, ikke kan stole på at de produkter vi køber er gode, fordi producenterne, tænker på penge og ikke kvalitet, og de ovenikøbet for lov til det fordi vi ingen lovgivning har. Harske olier skaber frie radikaler, og det ved vi alle er så skadelige..........
Citér
 
 
#5 Sarah Lundsberg 04.-05.-2011 18:17
Du har fuldstændig ret. Er olierne harske er de jo ikke hvad de giver sig ud for at være. Derfor må der kunne sanktioneres.

Men hvorfor kun fiskeolier? Hvad med vindruekerneoli en til en 10'er? Folk aner jo ikke at der er forskel på koldpresset og ikke-kolpresset. Folk forstår ikke at noget mayonaise er super sundt og andet er giftigt. En olie, der blvier forhandlet som sådan, skal være en olie og ikke en ødelagt olie.
Citér
 
 
#6 Lis Deleuran 04.-05.-2011 19:56
Tak for dette omkring harske fiskeolier. Jeg skal nok sende det videre - dette emne ligger mig meget på sinde. Jeg ville gerne have prikket på "synes godt om", men det kan jeg åbenbart kun gøre, hvis jeg er på facebook og det er jeg ikke! Vi ER altså stadig nogle, der ikke er! Men tak for det store arbejde du gør for vores sundhed. Gode hilsener, Lis
Citér
 
 
#7 Anette Harbech Olesen 05.-05.-2011 09:38
Kære allesammen,
TAK for Jeres dejlige, positive og konstruktive kommentarer. Og vi er helt enige, der må ske noget. Steen, du har ret i, at Krill kan have en højere optagelighed pga fosfolipiderne, men også her skal stabiliteten være i orden. Sarah, vindruekerneoli e skal du under alle omstændigheder gå i en kæmpe stor bue udenom, da den altid er raffineret sønder og sammen. I det hele taget er alle disse raffinerede olier i klare plastflasker til en 10'er ikke noget der er sundt og godt for os. Tværtimod. Lis, jeg ved godt, at ikke alle er på facebook :-) men tak for støtten alligevel, det luner. Jeg er opmærksom på at bruge mine kræfter på konstruktivt at påvirke i retning af en lovgivning på dette område, derfor kan jeg ikke lige skrive til dig, hvilke olier du skal undgå Inger. Det håber jeg du har forståelse for. Mange solskinshilsner Anette
Citér
 
 
#8 Sarah Lundsberg 05.-05.-2011 09:54
Vi skal bare passe på med at give nogle politikere skylden. Producenterne sidder md det største ansvar. Politikere har svært ved at lovgive om sådan noget her, fordi det så vil skævvride konkurrencen. Det vil gøre at det bliver svært at sælge olierne herhjemme, da de formentlig bliver dyrere. Så vil folk købe de billige produkter andetsteds, (vi har jo det store internet!) fordi de ikke ved bedre. Vi ser det igen og igen. Sådan noget skal komme minimum fra EU-plan, men helst fra internationalt plan. Tro ikke at vores nuv. fødevareministe r ikke er kvalitetsbevids t. Det er han i allerhøjeste grad.
Mvh Sarah
Citér
 
 
#9 Anette Harbech Olesen 08.-05.-2011 16:49
Kære Sarah, Et sted skal vi jo starte, og det lykkes Danmark at gå forrest i kampen mod transfedtsyrer, harske fiskeolier er en ligeså stor problematik, så også her kan vi helt klart sætte standarden. Vi skal vel ikke tolerere at der sælges harske olier, bare fordi alt andet vil være konkurrenceforv ridende. Et sted må det starte, og industrien har IKKE udvist ansvarlighed eller vilje til selv at administrere problematikken, derfor er det nødvendigvis fødevareministe ren, vi må henvende os til som ansvarlig for lovgivningen på området. Jeg er sikker på, at Henrik Høegh er en rar mand, men det kan altså ikke nytte at gi' industrien så frie hænder, som tilfældet er. Det betaler vi forbrugere efter min mening en alt for høj pris for i form af dårlige og uigennemsigtige fødevarer. KH Anette
Citér
 
 
#10 Sarah Lundsberg 08.-05.-2011 19:57
Hej igen. Som jeg skrev højere oppe i tråden, er jeg helt enig i at noget skal gøres. Jeg synes, der skal kunne sanktioneres, når en vare ikke er hvad den udgiver sig for. Jeg skriver bare hvorfor det er en udfordring.
Jeg ved ikke om Henrik Høgh er rar. Jeg skrev at han er kvalitetsbevids t. Det er selvfølgelig positivt, da det vil gøre det nemmere at komme igennem til ham. Så må han jo tage det med videre til højere plan, hvis det er det, der skal gøres. :)
Mvh Sarah
Citér
 

Tilføj kommentar