Om Madforlivet.com

Sund Kost - Anette Harbech OlesenFå inspiration til et sundt liv. Gode tips til sund mad, sund kost og din daglige velvære. Blog af forfatter Anette Harbech Olesen.

Følg min blog på Facebook

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Gratis Nyhedsbrev

Få gratis opskrifter og nye spændende nyheder om kost og sundhed. Sendes én gang om måneden.

Email:

Søg på Madforlivet.com

Log på Madforlivet.com

Log på (For Behandlere)

Kartofler på bordet
Skrevet af Anette Harbech Olesen   
Fredag, 03. juni 2011 17:48

Kartofler på Bordet af Kille Enna

Kartoflen har levet et lidt tumultagtigt liv i medierne de seneste år. Først blev den dømt til at være sund, så usund, men Kille Enna genopliver i sin nye bog "Kartofler på bordet" fra Politikens Forlag, kartoflen som en grundlæggende sund og nærende råvare. Hvilket jeg personligt synes er herligt lige nu, for er der noget bedre end nye kartofler?

Bogen er ikke alene smuk at se på, fyldt med indbydende billeder, men også let og attraktiv, spækket med fantastisk lækre og nytænkte opskrifter med kombinationer, som jeg ikke har set tidligere. Bogen er bare sprængfyldt med sanselighed og glæde over skønne råvarer med duft, smag og næring.

Ja, det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er faldet pladask for Killes tilgang til mad. Ingen løftede pegefingre, ingen moraliseren, men derimod en helt "nede på jorden" indstilling. I Killes univers virker det som noget helt selvfølgeligt, at vi skal vi spise mad tilberedt af gode, økologiske og velsmagende råvarer. Alt andet vil være utænkeligt. Det er SÅ dejligt at opleve.

Bogen indledes med en hyldest til livet og til kartoflen. Dernæst inviteres vi indenfor i kartoffelkøkkenet, hvor Kille gi'r gode tips og ideer til tilberedning. Her er gode råd at hente, hvadenten du er til de kogte, de bagte eller simpelthen de mosede af slagsen. Også om sorter, fasthed og anvendelse er der nyt. Jeg er blevet en hel del klogere på kartofler efter at have læst bogen. Her gennemgåes 32 forskellige kartoffelsorter, som Kille Enna har prøvedyrket og tilberedt. Et imponerende stykke arbejde, under hvilket det også kommer frem, hvor vanskeligt det kan være, at være eksperimenterende udi nye sorter, hvis man er kartoffelavler indenfor EU.

Opskrifterne er fantastiske, alt lige fra salater til supper, stews og tærter. Selv kartoffelkager og brød er der opskrifter på. Her i familien har vi tyvstartet lidt, købt nye økologiske kartofler fra Frankrig, for at kunne afprøve nogle af bogens retter. De smagte herligt.  Lige om lidt er vores egne kartofler fra haven klar, vi glæder os, men efter at have læst bogen, får jeg lyst til at prøve andre og spændende sorter af . Herunder kan du finde opskrifter på udvalgte kartoffelretter fra bogen. Rigig god fornøjelse.

Køb "Kartofler på bordet" på Saxo.com for 208 kroner.

Se flere anbefalede bøger her på siden

 

Tilføj kommentar