De fleste forældre kender til begrebet "kræsne børn". Denne bog, skrevet af Lone Spliid og udgivet på Politikens forlag, er tænkt som førstehjælp til familier med kræsne børn. Forfatteren foreslår, at vi ikke bruger det lidt negativt ladede ord kræsen, men foreslår istedet "madgenert", og sår det tankefrø, om mon børn kan have særligt forfinede smagsløg, der ikke skal udsættes for for voldsomme smagsoplevelser? Jeg slog omgående til, og købte på stedet dette tiltalende forslag.

Jeg synes bogen lever op til sin ambition om at være en førstehjælps bog til forældre med madgenerte børn. Den er super godt bygget op med en "klogebogs del" og en "kogebogs del", Klogebogdelen er jeg vild med. Her er virkeligt kreative og godt tænkte ideer, hvor vi får et godt indblik i - hvad tungen smager, hvad næsen dufter og hvad mundhulen fornemmer. Vi kan læse om, hvorfor og hvordan smagsoplevelser kan bundfælde sig i hukommelsen, og det sætter tanker igang, så vi som forældre må overveje en ekstra gang, om vi nu også vil tvinge vores barn til at smage. Afsnitet om hvorfor tungen er kroppens sjoveste muskel er også super.

Bogen kan læses af hele familien sammen. Intet mindre end genialt tænkt og udført, og uanset graden af madgenerthed, kan hele familien nyde godt af disse råd og praktiske redskaber, der næsten uanset udgangspunktet, vil kunne tilføre nye smagsoplevelser, variationer og kvaliteter på familiens middagsbord.

Og så er det vi kommer til kogebogsdelen, og jeg må tilstå, at her blev jeg lidt skuffet. Der var i bogens første del lagt op til et kvalitetsløft af karat for danske børnefamilier, men selvom titlerne på opskrifterne er kreative, så synes jeg godt man kunne have hævet barren lidt mere, når vi ser på kvaliteten af de råvarer, der anvendes i opskrifterne. Når nu familierne skal kaste sig ud i de iøvrigt spændende opskrifter, så kan de da ligeså godt anvende gode olier fremfor dårlige (vindruekerneolie er en af de rigtig slemme), fuldkornsmel fremfor almideligt hvidt mel og grov pasta fremfor almindelig pasta. Ret skal være ret, der indgår grovpasta i nogle af opskrifterne, men hvorfor ikke bare være konsekvent omkring indførelsen af bedre råvarer og vænne børnene til det grove og fiberrige? Og hvorfor skal børn vænnes til at spise sukker på havregrød? Frugt eller tørret frugt søder da rigtig fint, og så vænnes børnene ikke til alt det sukker. Opskrifterne bærer efter min mening præg af at være udtænkt til institutioner - ikke til familier - og jeg savner ærlig talt at ordet økologi nævnes bare en enkelt gang.

Men bogen er god og jeg er sikker på, at mange familier med madgenerte børn vil kunne bedre spisebordssituationer og få børnene med på lidt flere og sundere fødevarer til gavn og glæde for hele familiens sundhed. Bogen er kreativt udformet og jeg er sikker på at såvel børn som voksne vil føle, at de kan hente hjælp og inspiration her.

Klik her for at bestille bogen på Saxo.com