Om Madforlivet.com

Sund Kost - Anette Harbech OlesenFå inspiration til et sundt liv. Gode tips til sund mad, sund kost og din daglige velvære. Blog af forfatter Anette Harbech Olesen.

Følg min blog på Facebook

En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Få Gratis Nyhedsbrev

Få gratis opskrifter og nye spændende nyheder om kost og sundhed. Sendes én gang om måneden.

Email:

Søg på Madforlivet.com

Log på Madforlivet.com

Log på (For Behandlere)

Alkohol, kvinder og brystkræft
Skrevet af Anette Harbech Olesen   
Mandag, 06. februar 2012 05:00

Alkohol, kvinder og brystkræft

En ny undersøgelse fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) viser, at alkohol forøger risikoen for udvikling af brystkræft blandt kvinder efter overgangsalderen. Forandringer i vores hormonbalance efter overgangsalderen, gør os mere sårbare overfor udvikling af brystkræft, hvis vi drikker alkohol.

Genet Ppar Gamma indgår i reguleringen af vores hormonniveauer. Når vi har passeret overgangsalderen, så hjælper genet til at lukke ned for hormonproduktionen. Der findes to varianter af Ppar Gamma, den ene som populært kaldes vildtypen, er følsom for alkohol. Den er ca. 70% af os bærere af. Det betyder, at alkohol kan få denne særlige variant af genet til igen – via enzymet aromatase - at "tænde" for hormonproduktionen, hvilket kan øge risikoen for udvikling af brystkræft.

Derfor er det en rigtig god ide, at skære indtaget af alkohol ned til et absolut minimum. Et minimum er f.eks. et eller to glas vin om ugen. Find gode erstatninger for alkohol. Det kan være en lækker økologisk druesaft, som du kan servere for dig selv i et smukt vinglas. Det kan være økologisk, sukkerfri ingefærvand eller en god urtete, som du afkøler og serverer med frisk mynte og citron. Jeg kan anbefale teen Lust4Life fra www.tante-t.dk. Det er en smuk rød hibiscus te, der smager rigtig godt, såvel kold som varm. Du kan læse mere om Lust4Life-teen i dette blog-indlæg.

 

Tilføj kommentar