|

Vidste du at din mund - dine gummer, dit tandkød og dine tænders tilstand – er afgørende for din krops sundhed? Det er den! Mundhulens slimhinder kan være startstedet for udvikling af en lang række kropslige ubalancer som hjerte/kar sygdomme, tarmubalancer, dårlig leverafgiftning med meget mere.
En dårlig mundhygiejne, irriterede slimhinder og øget bakterievækst kan direkte forårsage øget inflammation andre steder i kroppen. Årsagen er, at øget bakterieflora og ubalance i mundens flora, direkte kan aktivere inflammationsfremmende stoffer andre steder i kroppen. Flere japanske studier underbygger dette. Inflammation indgår i udviklingen af stort set alle såkaldte velfærdssygdomme.
Derfor er en god mundhygiejne en rigtig god investering. Her er tre gode råd:
1. Brug tandtråd. Det er næsten noget af det allervigtigste, du kan gøre for din sundhed. Det fjerner bakterier og hæmmer muligheden for udvikling af ubalancer og inflammation.
2. Børst tænder med en blød tandbørste mindst to gange om dagen. Brug en god tandpasta uden tilsat Sodium Lauryl Sulfate (SLS) og triclosan. Det kan være Zendium eller Manuka tandpasta.
3. Få tilskud af Q10, enten i form af mundspray eller i kapselform. Studier har påvist, at det kan styrke mundes slimhinder og balance. Q10 mundspray skal anvendes flere gange dagligt. Vælger du Q10 i kapselform, skal du indtage mindst 100 mg dagligt.
Gevinsten ved en god mundhygiejne er ikke alene større kropslig sundhed men også et smukkere smil og friskere ånde.
|
Kommentarer
Jeg gik selv rundt med den vildeste tandrodsbetænde lse i laaang tid uden at vide det - men jeg havde en infam mængde tandkødsbetænde lse på samme tid - kunne simpelthen ikke slå det ned (nej, det tror pokker). Da jeg endelig fik fixet tandroden (det var en kronet tand, der stadig havde roden intakt) - så forsvandt al betændelse og det er ikke vendt tilbage siden.
Tænderne har en enorm indflydelse på vores helbred - og det må være derfor vi ikke har lyst til at kysse på en, der har dårlig ånde eller grimme tænder = h*n er syg/dårlig og måske pga. dårlige gener = vi vil ikke avle børn med dem, pga. ringere chancer for at afkommet overlever!?
Allerførst ... mange tak, for en skøn blog med masser af inspiration. Dejligt, at du vil dele din viden med os andre. Dernæst, kunne jeg tænke og spørge dig, hvor søren jeg kan finde sådan en Q10 mundspray? Mvh Lisbeth.
Tak for din søde kommentar. jeg køber min Q10 mundspray hos www.lef.org Har lige fået deres seneste med mentolsmag, den er dejlig. Hedder Oral-spray III KH Anette
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.