Vitaminer nytter, viser ny undersøgelse

oldage

Et dagligt indtag af vitaminer og mineraler kan vise sig som en god investering. Stik modsat påstandene i den seneste hetz mod indtag af vitaminer, viser en helt ny undersøgelse på vitaminområdet med al tydelighed, at ældre, der hver dag supplerer maden med et vitamintilskud med calcium og D vitamin, har en længere levetid. Forskningsprojektet, der omfatter 70.000 mænd og kvinder over 65 fra Danmark, Norge, England, USA og Australien, er den hidtil største, internationale undersøgelse af sin art. Resultatet er beroligende for de mange danskere, der hver dag tager tilskud af vitaminer. For blandt de deltagere, der tog tilskud af kalk og D-vitamin, var der 9 pct. færre dødsfald end blandt de deltagere, som ikke fik nogle tilskud.

Kombinationen af kalk og vitamin D har været under mistanke for at kunne øge risikoen for udvikling af hjerte/karsygdomme, blodpropper og nyresten. Men kalk er nødvendigt for knoglerne og D vitamin helt afgørende for knogler, immunforsvar og meget meget mere. Derfor kan man roligt indtage disse vitaminer og mineraler hver dag. Min kommentar i den forbindelse er blot, at det er yderst væsentligt at se på kvaliteten af det kalk vi indtager og ikke at indtage kalk alene. Det skal altid indtages sammen med samme dosis magnesium. For høje niveauer af calcium i blodet er nemlig stadig risikofyldt. Læs eventuelt mere via nedenstående link om kalkpiller (det tredje link).

Studiet, der har haft deltagelse også af danske forskere, har inkluderet sammenfatninger fra en række  eksisterende undersøgelsesresultater med D-vitamin og kalk. Stort set alle undersøgelserne, der ligger til grund for de offentliggjorte resultater, er udført på baggrund af den såkaldte placebo model, hvor patienter, der indtager det pågældende tilskud sammenlignes med patienter, som tror, de får tilskuddet. Hverken patienter eller læger ved, hvem der får hvad.

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at mange mennesker - og i særlig grad mange ældre, vil kunne have stor glæde af et dagligt supplement af en multivitaminpille. Jeg tror, at det vil kunne bedre livskvaliteten og måske også føre til mere energi, styrke og bedre hukommelse. Nogle kunne måske oven i købet nedsætte deres indtag af medicin. Men kvaliteten af de vitamintilskud der indtages er afgørende for et godt resultat. Spiser man hver dag calcium og D vitamin, så er det også nødvendigt at spise magnesium. Kalk og magnesium tages bedst til natten og optages bedst i organisk eller organisk bunden form.

Du kan læse meget mere om calcium, magnesium vitaminer, former og optagelighed her:

Vælg dine calciumkilder med omhu
Naturligt Calcium - Vigtigt for Sunde Knogler
Pas På Med Kalkpiller!
Magnesium – det oversete mineral
D-vitamin tilskud ER vigtigt!
En kommentar til den verserende vitamindebat

Links til studiet:

Vitamin D with Calcium Reduces Mortality - Forskning - Gentofte Hospital
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.