Proteinrige slankekure øger risikoen for blodpropper

 

rugbrodl

Et helt nyt svensk studie, der har fulgt 43.396 svenske kvinder i alderen 30-49 år gennem knap 16 år, viste med al tydelighed, at de deltagere der spiste færrest kulhydrater og mest protein havde den største risiko for at udvikle hjerte/kar sygdomme og blodpropper.

De kvinder, der havde udskiftet brød, kartofler og gryn med bøf og ost, havde helt op til 62% øget risiko for at blive ramt af en blodprop. Resultatet af den nyligt offentliggjorte undersøgelse er et effektivt opgør mod tidens slankekurs dille, de såkaldte low-carb kure eller kulhydratfattige kure.

Først var det fedtet, der gjorde os fede. Den teori er nu effektivt manet i jorden. Dernæst blev kulhydraterne udråbt som den helt store skurk i relation til vægtøgning. Men det er sundhedsmæssigt yderst problematisk at leve på en kulhydratfattig og proteinrig diæt. Det underbygges nu af dette nye studie.

Det er unuanceret at udråbe enkelte fødevaregrupper som syndere i forhold til overvægt og velfærdssygdomme, og vi skal lade være med at hoppe med på alskens udokumenterede slankekurstrends. Vi har brug for både kulhydrater, fedt og proteiner. Alle tre grupper bidrager med væsentlige næringsstoffer, som hjælper kroppen til sundhed og balance. Så istedet for at bandlyse et godt stykke rugbrød, skal vi lade den sunde fornuft og kvalitetsbevidstheden gå hånd i hånd, når vi skal udvælge de fødevarer, vi ønsker at spise. Lad derfor grønsagerne få følge af fuldkorn, fisken af en god olivenoliepesto, frugten af mandler og spis rødt kød og hvidt brød og pasta med måde. På den måde kan du nære og styrke din krop, og ønsker du at tabe dig, så spis lidt mindre end du plejer og gå en ekstra tur efter aftensmaden.

Læs også Gode råd til vægttab og Hormonforstyrrende stoffer og udvikling af overvægt

Link til studiet http://www.bmj.com/content/344/bmj.e4026

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.

Kommentarer   

 
#1 Berith Zenia Fagergaard 05.-07.-2012, 12:42
Ja så kan vi bruge den næste lange tid til at afsyre kroppen og få afbalanceret fedtsyrebalance n, så kroppen bedre optager fedtstofferne.. Jag smækker lige din artikel ind til solstrålen-Hels ekost.
Citér
 
 
#2 Grete Møller Andersen 05.-07.-2012, 13:04
Tak for den artikkel!
Det har i den grad skuret i mine øre og jeg har simpelthen ikke kunne begribe de nye ekstreme kostvinde der blæser over verden.
Alt med måde og nyd maden groft og grønt og noget af alt det andet naturen byder på - det tror jeg på.
Citér
 
 
#3 Cirsten Awaja 09.-07.-2012, 11:51
Blev der i den undersøgelse taget højde for, hvad slags proteiner testpersonerne indtog?
Æg fra burhøns vs. fritgående høns, kyllinge- og hønsekød fra masseopdræt vs. økologiske fritgående, køer, der flaskes op med mælkeerstatning og dernæst står på stald hele livet og fodres med korn vs. frie køer, der går ude på marken, svin fra svine-kz-lejre vs. økologiske svin, der hygger sig udenfor, opdrættet fisk vs. vildt fanget?
Der er en verden til forskel. Den grønlandske urbefolknings næring bestod næsten udelukkende af proteiner, og mig bekendt døde de ikke af blodpropper.
Jeg tror at overskriften skulle have været noget i stil med:
Indtag af store mængder industrielt fremstillede proteiner øger risiko for blodpropper hos kvinder.
Men ja, du har ret, lidt af hvert er nok det sundeste for os på lang sigt.
Med venlig hilsen
Citér