Bestil Syv Sunde Skridt
Tilbud på min nye bog. Nu kun 199 kr + porto. Klik her
Søg på Madforlivet.com
Søg i mere end 581 artikler.
Mest Populære Artikler
Mest Populære Opskrifter
Log på Madforlivet.com
Mælkesyrebakterier Kan Hjælpe Mod Allergi
- Detaljer
- Oprettet: Mandag, 06. august 2012 21:19
- Skrevet af Anette Harbech Olesen

Det har længe været velkendt, at en sund og velafbalanceret tarmflora har stor betydning for vores almene sundhedstilstand. Helt ny forskning peger nu på, at tilskud af mælkesyrebakterier også kan have god effekt i relation til allergi.
At tage et tilskud af mælkesyrebakterier er let og enkelt, men ofte glemmes de effektive mælkesyrebakterier i behandlingen efter eksempelvis antibiotika kure eller ved lidelser som irritabel tyktarm, kolik eller allergier. Mælkesyrefloraen har betydning for hele kroppens sundhed, og derfor kan det betale sig at holde den i balance. Størstedelen af vores immunforsvar er knyttet til tarmen og påvirkes af eventuelle ubalancer. Har du symptomer på fordøjelsesbesvær, irritabel tyktarm, allergi eller andre tarmrelaterede lidelser, kan det være en god investering at tage en kur med probiotika, som mælkesyrebakterierne også hedder.
Det er særligt afgørende at tage en effektiv probiotika kur efter behandling med antibiotika. Den effektive antibiotika slår ikke alene de ubudne bakterier ned, men også alle de gavnlige. Det kan skabe ubalancer, hvis ikke der rettes op på balancen med det samme. Små børn med kolik er ofte født med en tarmflora i ubalance, og her kan der være rigtig stor fordel i at give præparatet Bio-Gaia, der er fremstillet med særligt fokus på babyers tarmflora. Det kan gives til baby blandet i lidt modermælk fra 10-14 dage efter fødslen. Mange ældre kan også have gavn af jævnlige probiotika kure til optimering af fordøjelse og immunforsvar.
Der findes mange probiotika produkter på markedet, også mange der ikke indeholder tilstrækkelige mængder af levende kulturer. Det har jeg blandt andet erfaret ved selv at tage dem, men også ved at lave hjemmelavet yoghurt, hvortil jeg har afprøvet en del af præparaterne. Der var kæmpestor forskel. Dem jeg har absolut bedst erfaringer med er Udo's Probiotic, der findes i såvel børne, voksen og ældre udgaver, samt en ekstra stærk, der kan anvendes ved særlige behov.
En sund tarmflora har også afgørende betydning for mundsundheden. Læs mere her på bloggen.
Reference: "A Randomized Prospective Double Blind Controlled Trial of the Effect of Probiotics on Allergic Rhinitis Confined to Df, Dp or Dust-sensitive Children," Lin TY, Chen CJ, et al, Indian Pediatr, 2012 Jun 10;


Kommentarer
Mon du kan delagtiggøre mig i, hvilke probiotikaprodu kter til hjemmelavet yoghurt du har gode erfaringer med? Såvidt jeg kan google mig frem til, har Udo's Choice ikke mælkesyrebakter ier i pulverform, og det er unægtelig lidt af en jungle at finde frem til de gode produkter - derfor håber jeg, at du er villig til at hjælpe mig på vej!
Mvh
Hanne
PS Tak for alle dine gode artikler, bøger mm
har i mange år anbefalet -og selv brugt symbioflor + - har du en kommentat til dette produkt
på forhånd tak fra BH
Jeg har brug for dit råd mht. Udos Probiotic. Jeg har brug for en superkur efter lang tids infektioner. Men skal det være Hi-Potency Bowel el. Super 8 Hi-potency.? Tak for dine gode råd.
Mvh
Lone
På for hånd tak.
Med venlig hilsen Jytte
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.