Den Lille Grønne Madpakkebog

Den Lille Grønne Madpakkebog

Skolestart og madpakkesmøring hænger uløseligt sammen. Kirsten Skaarup har taget udfordringen op og skrevet en super inspirerende og enkel bog, der giver alle forældre gode tips til sunde madpakker. Her er de almindelige rugbrødsmadder med døde dyr i skiver skiftet ud med kartoffelpandekager, forårsruller, et væld af skønne variationer af smørepålæg med masser af smag og kraft selvfølgelig serveret på det lækreste fuldkornsbrød.

Bogen er let at gå til, den er indbydende sat op og indeholder rigtig mange gode informationer og tips. Den er en gave af inspiration til alle forældre, der hver dag savner ideer til sundere madpakker. Mange af bogens opskrifter kan tilberedes i weekenderne og anvendes i løbet af ugen. Det er inspiration til madpakker fyldt med sundhed, der er præsenteret i bogen, men samtidig opskrifter, der imødekommer børnenes smagsløg og præferencer. Bogen hedder Den lille grønne madpakkebog, den er lige udkommet forleden dag og den koster 249,- vejl. udsalg fra forlaget Klematis. Den kan på det varmeste anbefales. Klik her for at bestille bogen på Saxo.com.

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.