Kylling med citron og hvidløg

16 jun, 2015 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Kylling med citron og hvidløg er en velsmagende, let og sund ret, der passer til såvel sammenkomster som hverdagsmad. Du kan justere indholdet af chili og hvidløg afhængig af smagsløg og præferencer. Denne opskrift stammer fra bogen Rigtig Mad, skrevet af Thomas Rode, Thilde Maarbjerg og Arne Astrup. Du kan se min omtale af bogen HER

Ingredienser 4 personer

1 stor flot kylling, økologisk og/eller frilands
saft og revet gul skal af 1 økologisk citron
røget spansk paprika
5 tykke skiver bacon – skær i stifter på tværs
3 fed hvidløg – pil og skær i fine skiver
2 fennikler – befri for top og rod og skær i trekanter
4 zittauerløg – pil og skær i trekanter
4 peberfrugter, gerne forskellige farver – befri for stilk og kerner og skær i trekanter
6 tomater – skær i kvarte og befri for kerner og evt. også skind
1 chili, valg efter dit temperament
uraffineret havsalt  og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

Skær bryster og lår af kyllingen. Skær vingerne af brysterne og del brysterne i to. Del lårene med et snit igennem leddene. Gem skroget til fond. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber, citronskal og røget paprika. Varm en tykbundet stegepande op og steg baconstykkerne ved moderat varme, til fedtet begynder at smelte, og baconen begynder at blive gylden. Tilsæt hvidløgsskiverne og steg dem gyldne i fedtet. Tag hvidløg og bacon op med hulskeen, placer de krydrede kyllingestykker med skindsiden nedad i fedtstoffet og skru ned for varmen. Steg kyllingestykkerne i ca. 45 minutter ved svag varme, så skindet bliver helt sprødt. Vend dem herefter rundt og giv dem yderligere 5-10 minutter på kødsiden. Tag stykkerne af panden og lad dem hvile, mens tilbehøret tilberedes. Kom fennikel og løg på panden og steg dem i fedtet. Hold dem i bevægelse under stegningen for at sikre, at de bliver tilberedt ensartet. Tilsat peberfrugterne og chili efter et par minutter og steg dem med i 2 minutter. Tilsat nu tomattrekanterne. Lad dem stege med i et par minutter og tilsæt så baconstykker og hvidløg. Anret kylling og grøntsager pa et varmt fad.

Du kan finde opskriften på muslinge frikadeller HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto er en delikat dressing, der kan tilføre smag og cremethed til dine retter. Ramsløg pesto kan også anvendes sammen med salater, i sandwiches, i kartoffelsalater eller ovenpå ægge- og tomatmadder. Ramsløg pesto smager godt, har skarphed og fylde, og er let...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!