Laks med blomkål og bearnaise

Laks med blomkål og bearnaise er en let, delikat og sund ret og en nytænkning i forhold til anvendelsen af blomkål. Laks med blomkål og bearnaise kan serveres for både børn og voksne

Ingredienser til 2 personer

Laks:
2 økologiske laksestykker a’ 150 g
1 tsk ekstra jomfruolivenolie
uraffineret salt og friskkværnet sort peber

Blomkål bearnaise

450 g blomkål, renset vægt
2 håndfulde estragon
2 store æggeblommer, alternativt 3, hvis de er små
1½ spsk gammeldags kærnet smør
1-2 tsk æblecidereddike, alternativt hvidvins- eller estragoneddike
uraffineret salt og friskkværnet hvid eller sort peber

Fremgangsmåde

Smør laksestykkerne med lidt olie og drys med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 160 grader i cirka 25 minutter. Skyl blomkålen og del den i buketter. Skyl, slyng og hak estragonen fint. Kog en gryde op med letsaltet vand, og kog blomkålen i vandet i 1½ minut. Gem ca. ¾ dl af kogevandet og kassér resten, hvis der er mere i gryden. Kør blomkål sammen med æggeblommer, smør og ½ dl kogevand i en foodprocessor, til du har en lækker cremet sauce. Tilsæt lidt mere kogevand, hvis nødvendigt. Smag til med eddike, salt og peber og bland estragon i.

Tip: Grønne bønner eller asparges passer perfekt som ekstra grøntsag til denne ret. Mængden af bearnaise i denne opskrift er, som du kan se, betydelig mere, end hvad du normalt ville sætte til livs. Det er den, fordi det er en ultrasund bearnaise, der er kombineret med en lækker grøntsag.

Du kan læse mere om økologisk fisk HER
Du kan finde opskriften på laks med broccolisalat HER
Du kan læse min omtale af bogen Flexitar HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” lige nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Debat