Pizza – suveræn surdejspizza

Pizza, bagt af surdej og med grønt fyld er en undervurderet spise. Her kommer Ditte Ingemanns opskrift på Pizza – suveræn surdejspizza, der smager fuldstændig fantastisk. Du kan variere fyld og krydderier afhængig af sæsonens råvarer, så skaber du god variation og nye smagsoplevelser med dine pizzaer. Opskriften stammer fra bogen Vegetar.

Ingredienser 4 personer

Pizzabunde – 2 stk.

4 dl vand
5 g gær
4 spsk surdej (kan undlades)
2 tsk havsalt
ca. 300 g ølandshvede
ca. 200 g durummel

Tomatsauce

1 ds hakkede tomater (400 g)
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret rosmarin
2 fed hvidløg salt og peber

Fyld

1 squash
½ aubergine
Ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret salt og peber
2 kugler frisk mozzarella a 125 g
200 g modne cherrytomater
frisk oregano

Dressing

2 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg
skal af 1 økologisk citron
Uraffineret salt og peber

Fremgangsmåde

Rør vand, gær, surdej og salt sammen i en skål. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt, til dejen er smidig. Lad dejen til suveræn surdejspizza hvile tildækket i cirka 30 minutter. Del dejen i to, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord med en diameter på cirka 32 cm. Blend alle ingredienserne til tomatsaucen sammen i en skål og smag den til. (Saucen skal ikke koges). Skær squash og aubergine ud i tynde skiver – grill eller steg dem på en pande i olivenolie, til de bliver bløde og får en smule farve. Krydr med salt og peber. Fordel tomatsauce på bundene, derefter squash og aubergine og top pizzaerne med skiver af frisk mozzarella.

Bag pizzaerne en ad gangen på en bagesten eller en meget varm bageplade. Det er vigtigt, at ovn og plade/bagesten er meget varme, cirka 250 grader. Bag pizzaerne i ca. 12-14 minutter, eller til de er sprøde, gyldne og boblende. Mens pizzaerne er i ovnen, laves dressingen. Rør yoghurt sammen med revet hvidløg, citronskal og salt og peber – smag dressingen til. Tag de bagte pizzaer ud og top dem med halve cherrytomater, yoghurtdressing og frisk oregano.

TIP: Anvend økologiske råvarer, så får flere næringsstoffer fra maden og undgår unødig kemi.
TIP: I stedet for at bruge et pizzahjul eller en kniv til at skære pizzaen ud, så klip den ud med en saks – det er meget nemmere.

Du kan finde opskriften på glutenfri pizza HER
Du kan læse min omtale af bogen Vegetar HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Hokkaido græskarsalat? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat