Tarmbakteriernes festmåltid

Denne opskrift kalder jeg for Tarmbakteriernes festmåltid, fordi du med et sådant måltid giver de sunde tarmbakterier optimale betingelser. Du kan variere retten i det uendelige, afhængig af, hvad du har i køleskabet. Du kan eksempelvis også tilsætte persille, hvedegræs, tang, ananas eller bær. Du kan krydre den med lakrids, vanille, mynte eller kardemomme, og du kan sagtens skifte valnødderne ud med cashewnødder eller pekannødder.

Ingredienser 2 personer

1 avocado
1 stykke agurk på cirka 10 cm
1 stykke broccoli, fx. stokken (kan udelades)
1 æble
1 håndfuld spinat, frisk eller optøet
5-6 valnødder
Saften af ½ citron
Et stykke ingefær
½ – 1 tsk lakridspulver
½ tsk vanillepulver
1/2 dl Acido, mandelmælk eller vand (kan udelades)
Friske eller optøede bær

Fremgangsmåde

Optø eller skyl spinaten, skær æblet i mindre stykker og skræl agurk, broccolistok, ingefær og avocado. Tilsæt vanillepulver, lakridspulver og citronsaft samt valnødder. Blend alle ingredienser i blender eller stavblender. Juster konsistensen med Acido, mandelmælk eller vand. Hæld den grønne „yoghurt“ op i en skål og suppler med friske eller optøede bær samt sund mysli med frø og kerner.

Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER
Du kan læse mere om, hvordan din sundhed sidder i tarmen HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat