Julens bedste gløgg

Opskriften på julens bedste gløgg får du her. Den smager og dufter af jul, og den er god; Julens bedste gløgg. .

Essens til rødvinsgløgg

Gløggessensen skal trække i fire-fem dage, så du kan lige nå det. Der er derefter til 5 liter færdig gløgg. For hver servering tilsættes rødvin, hakkede mandler og rosiner.

Ingredienser

½ l vand

200 g kokossukker

4 hele kanelstænger

1 tsk hele nelliker

1 tsk hel allehånde

1 økologisk appelsin

½ økologisk citron

1 ½ dl portvin

½ dl mørk rom

Fremgangsmåde

Opvarm ingredienserne undtagen citrusfrugter og alkohol og lad blandingen koge ind til en sirup. Tilsæt herefter citrusfrugter i skiver. Afkøl essensen og tilsæt herefter spiritus. Lad den trække i fem dage på køl. Den dag du skal servere gløggen, blander du 1/5 af essensen med en god flaske rødvin, tilsætter mørke rosiner og hakkede mandler, luner den og hælder den varme gløgg op i glas.

Du kan finde opskriften på hvid gløgg uden alkohol HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Debat