Kong Kål – grøn smoothie med kål

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Drikke og Smoothies Kong Kål – grøn smoothie med kål

     7
Kong Kaal - groen smoothie med kaal

Lækker og frisk smoothie med kål og ananas. En perfekt kombination.

Kål kommer i mange former, og kål er super sundt. Blander vi kål med lidt citrusfrugt og et par søde frugter, er det faktisk muligt at skabe en smoothie med en rund og lækker smag. I denne opskrift kombineres ananas, lime, avocado og grønkål til en virkelig lækker drik. Grønkålen, der står stolt på marken med dens krøllede blade i helt ned til 20 graders frost! Den er susende sund, rig på fibre, vitaminer, magnesium og mange andre mineraler. Grønkålen er en af de mest potente bladgrøntsager, vi kan blende i vores smoothies.

Ingredienser til 1 smoothie
1 håndfuld frisk eller frossen grønkål (50 g)
1 skive ananas (150 g)
½ lime uden skræl
½ avocado
3 dl vand og isterninger

Fremgangsmåde
Skræl ananassen, den halve lime og skrab avocadoen (uden sten) over i blenderkanden. Har du en kraftig blender som f.eks. Vitamix, kan du tilføje grønkålen med midterstilk. Tilsæt en smule mindre lime, hvis du ikke er vild med det sure og friske.

Dennne opskrift stammer fra Mads Bos nye bog Shortcut.

Shortcut kan købes HER
Her kan du finde opskriften på Grøn smoothie med protein

Var du tilfreds med denne opskrift på Kong Kål – grøn smoothie med kål? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.