Rabarber muffins med crumble

Rabarber muffins med crumble er sprøde, delikate og super lette at lave. Kan du, ligesom jeg, lide rabarber, så er denne opskrift oplagt at prøve. Rabarber er tilmed super sunde og har en let syrlig og frisk smag. Almindeligt sukker er i denne opskrift erstattet af kokossukker, der smager mere af karamel og søder mere end almindeligt sukker, hvilket betyder, at du kan nøjes med en lidt mindre mængde. Du kan læse mere om kokossukker via linket nederst i artiklen.

Ingredienser til 12 stk

300 g rabarber
100-150 g kokossukker
2 spsk jomfru kokosolie
1 æg
100 g rismel
50 g kokosmel
50 g havregryn
Vanille fra 1 stang
½ tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron

Til crumble

50 g kokossukker
50 g gammeldags kærnet smør
50 g kokosmel
25 g havregryn
1-2 tsk ægte Sri Lanka kanel

Fremgangsmåde

Varm ovnen op til 200 grader. Gør muffinsformene klar. Rengør rabarberne, halver dem på langs, hvis de er store og skær dem i små, ensartede stykker. Rør sukker og rabarber sammen i en skål og lad dem stå, mens du tilbereder dejen

Bland ingredienserne til crumblen sammen. Tag sukker mel, havre og kanel, og tilsæt derefter det bløde smør, som du med fordel kan arbejde ind i crumblen med fingrene. Pisk æg og kokosolie og vend det i rabarber- sukker blandingen. Rør derefter mel, bagepulver og natron i. Hæld dejen med rabarberne i muffinformene og fordel med det samme crumble blandingen over hver muffin i et tykt lag. Bag rabarber muffins i 15-20 minutter ved 200 grader, indtil de er gyldne og gennembagte.

Du kan se på denne lille video, hvor let det er, at bage Rabarbermuffins med crumble.

 

Lad dig inspirere af denne opskrift på skønne og velsmagende rabarber muffins med crumble. De er sprøde og lette. DEL gerne. Rabarber muffins er glutenfri, men du kan let erstatte rismel med groft hvedemel eller speltmel. God fornøjelse

Posted by Anette Harbech Olesen (Madforlivet.com) on Monday, 8 May 2017

Du kan servere rabarber muffins med crumble med lidt creme fraiche eller kokosflødeskum, tilsat vanille.

Du kan læse mere om rabarber HER
Du kan finde opskriften på rabarbermarmelade HER
Du kan læse mere om kokossukker HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Rabarber muffins med crumble? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat