Rabarberkage – gluten- og sukkerfri

En let og meget lækker rabarberkage helt uden gluten, mælk eller tilsat sukker. Kagen har en delikat, let syrlig smag. Denne rabarberkage er fra Lone Bang og Anette Harbech Olesens bog; Den glutenfri kogebog. Du kan læse mere om bogen  og købe den HER

Ingredienser:

2 æg
½ banan
150 g dadler
¾ dl ekstra jomfruolivenolie
1 dl mandelmælk
½ tsk. uraffineret salt
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
100 g kokosmel
75 g rismel (hvis ikke kagen skal være glutenfri, kan du anvende speltmel)
275 g rabarber skåret i ca. ½ cm tynde skiver

Fremgangsmåde:
Æg, dadler, banan og olie køres i foodprocessor. De øvrige ingredienser røres i og dejen fyldes i en smurt tærteform. Bages i 35 min. ved 175 grader i almindelig ovn og ved 165 grader i varmluftsovn.

Du kan læse mere om glutenfri levevis HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Debat