Valnøddeboller

Disse skønne valnøddeboller smager forrygende godt, de har sødme, sprødhed og fylde, og de kan bages glutenfrit eller med speltmel. Valnøddeboller indeholder også kastanjemel, hvilket sammen med valnødderne tilfører både god fylde, bid og god smag.

Ingredienser 8 stk

1/2 liter tempereret vand
20 g loppefrøskaller
5 g gær
1 tsk uraffineret flagesalt
80 g havregryn
75 g hakkede valnødder
100 g kastanjemel
175 g speltmel
Lidt ekstra hakkede valnødder til pynt

Fremgangsmåde

Rør loppefrøskaller og vand og lad det stå i cirka ti minutter. Pisk herefter massen med elpisker eller i røremaskine i ti minutter. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og rør til dejen er som en tyk grød. Lad dejen hæve i cirka en time. Kom lidt vand eller jomfruolivenolie på hænderne og form otte boller, som du sætter på en bageplade, beklædt med bagepapir. Drys valnøddebollerne med hakkede valnødder og bag dem i cirka en halv time ved 200 grader, til de er gyldne og gennembagte.

Du kan finde opskriften på glutenfri valnøddeboller HER
Du kan finde opskriften på en sund morgenmad med valnødder HER
Du kan læse mere om, hvorfor valnødder er så sunde HER

Var du tilfreds med denne opskrift på valnøddeboller? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat