Gæsteskribent

Anette Straadt

Anette Straadt er sygeplejerske, sundhedsplejerske og forfatter med mere end 15 års erfaring i at arbejde med børn. Hun er selv mor til tre. Anette har specialiseret sig i børns naturlige sundhed og hun er fortaler for, at vi skal bygge vores børn op med optimale næringsstoffer og mælkesyrebakterier for ad naturlig vej forebygge sygdomme. Anette har fokus på behandling af årsagerne til alle de typiske børnesygdomme som snot, kolik, forstoppelse, eksem, uro, allergi, søvnproblemer med mere. Du kan læse mere på www.æblebørn.dk

Magnesium – kan børn mangle magnesium?

Magnesium – kan børn mangle magnesium? Og kan børns eventuelle søvnproblemer, ufrivillig vandladning, vokseværk og uro have noget med magnesiummangel at gøre? Herunder kan du læse sundhedsplejerske Anette Straadts artikel om Magnesium – kan børn mangle magnesium?

Når man har børn i familien, så kan der fra tid til anden opstå udfordringer, som kan have betydning for hele familien. Hvis et barn eksempelvis sover dårligt, så påvirker det som regel også forældrenes søvn og dermed deres grad af overskud i hverdagen. Der er ikke mange, der er klar over, at helt almindelige børne-problematikker som dårlig søvn, ufrivillig vandladning, vokseværk og uro kan være tegn på mangel på et væsentligt mikronæringsstof, nemlig mineralet magnesium. Søger man som forælder råd, så er beskeden ofte, at der ikke er så meget at gøre andet end at se tiden an og vente på, at barnet vokser fra det. Men sådan behøver det ikke være.

Alle de problemstillinger, der er nævnt herover, kan nemlig være tegn på magnesiummangel. Magnesium er et mineral, der ofte bliver overset, fordi vi bliver bombarderet med information om, at kalk er det vigtigste mineral for børn. Men det forholder sig sådan, at magnesium er mindst lige så vigtigt som kalk for børns vækst og trivsel, og så er det ovenikøbet et næringsstof, som en del børn og voksne er i underskud af. Magnesium er det fjerdehyppigste mineral i kroppen, og en amerikansk undersøgelse har vist, at magnesiumindtaget har større betydning for knoglesundheden end kalkindtaget.

Desværre mangler mange, både børn og voksne magnesium. Vores dyrkningsmetoder og brug af kunstgødning har betydet en reduktion i indholdet af magnesium i vores mad. Derudover spiser mange børn og voksne ikke tilstrækkeligt med grønt, nødder, kerner med mere til at indtage optimale mængder af magnesium. Vi udskiller også hver dag magnesium via sved, urin og via udånding.

Magnesium er vigtigt for en lang række processer i kroppen, og det har en særdeles afslappende effekt på muskler og på nervesystem. Magnesium har også betydning for vores koncentrationsevne, hukommelse og indlæring, ligesom det selvfølgelig er væsentligt for vores knogledannelse. Mangel på magnesium kan derfor medføre en lang række helt dagligdags børne-problematikker. Disse kan så til gengæld afhjælpes via daglig tilførsel af tilstrækkeligt med magnesium. Herunder kan du finde en række forhold, hvor tilførsel af magnesium kan have en positiv effekt på dit barn:

  • Søvnproblemer: Søvnen forbedres, når muskler og nervesystem slapper af. Undersøgelser har vist, at magnesiumtilskud kan forbedre søvnen. Hvis der samtidig gives tilskud af en god kvalitets fiskeolie kan man opleve en endnu bedre virkning, da de vigtige omega 3 fedtstyrer ligeledes har positiv effekt på søvnen. Engelske skolebørn, som fik tilskud af fiskeolie, sov i gennemsnit 45 minutter mere hver nat (OBS Husk, at giver du enkelt vitaminer og mineraler, skal de altid have følge af en højkvalitets multivitamin- mineraltablet)
  • Ufrivillig vandladning: Magnesium får blæren til at slappe af og afhjælper at den trækker sig unødigt sammen
  • Vokseværk: Når musklerne afslappes kan de bedre følge med knoglernes vækst. Mange har god erfaring med magnesiumcreme til børn med vokseværk.
  • Urolige børn: Magnesium afslapper både muskler og nervesystem og virker derfor dæmpende på uro.
  • Migræne: Mange har oplevet rigtig godt effekt af spændings-migræne, når de får magnesium.
  • Stærke knogler: Magnesium er den uhyre vigtige cement, der skal binde kalken i knoglerne.
  • Trætte børn: Kroppens enzymsystemer fungerer ikke optimalt uden tilstrækkeligt magnesium.
  • Allergireaktioner: Histaminproduktionen øges, hvis der mangler magnesium i kroppen.

Magnesium kan indtages som kapsler eller pulver, det kan du læse mere om via linket herunder. Magnesium optages også effektivt gennem huden. En undersøgelse, ganske vist gennemført af en producent af magnesiumcreme, viste, at patienter opnåede samme niveau af magnesium i kroppen – efter kun 3 måneders påføring af cremen – som blev opnået ved cirka 9 måneders oralt indtag. Hertil skal dog tilføjes, at der er stor forskel på optageligheden af magnesium kosttilskud.

Mange forældre finder dog, at det er let at anvende en magnesiumcreme til børn. Det kan anbefales at vælge en magnesiumcreme fremfor en olie, da magnesiumolie kan svie på huden. Hvis du ønsker at afhjælpe søvnproblemer eller smerter fra voksesværk, så smør ca 15 minutter inden sengetid, magnesium har også en let beroligende og søvndyssende effekt.

Magnesium ophobes ikke i kroppen. Ekstra magnesium tisses ud. Så med mindre der er nyresygdomme i familien, skal du ikke være bekymret for at tilføre et tilskud af dette vigtige mineral.

Du kan læse mere om magnesium HER
Du kan læse mere om mangelsymptomer på magnesium HER
Du kan læse mere om former og optagelighed HER
Du kan læse mere om sundhedsplejerske Anette Straadt HER
Du kan læse mere om Anette  Straadts nye uddannelse til Børnesundhedsvejleder HER

Var du tilfreds med denne artikel Magnesium – kan børn mangle magnesium? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat