En Passion for Sund Mad

sund mad

Sund mad har været min store
passion gennem de sidste 15 år.
Jeg blogger om mad, spændende
nyheder, gode tips, forskning og
sunde opskrifter. Jeg håber, du
får gavn af mine indlæg og send
mig endelig en email, hvis du har
forslag til indhold.

Bedste hilsner Anette

Follow Me on Pinterest

Bestil Syv Sunde Skridt

Forudbestil Syv Sunde Skridt

Tilbud på min nye bog. Nu kun 199 kr + porto. Klik her

Glutenfrit Brød - Opskrift på Lækkert Glutenfrit Brød

Glutenfrit brød

Glutenfrit Brød - Opskrift på Lækkert Glutenfrit Brød

Denne opskrift er fra Falslevgaard Mølle, der selv dyrker og maler økologisk mel på deres gård i Mariager. De tilbyder også en lækker glutenfri melblanding bestående af quinoamel, hirse, boghvede og rismel. Det gør bagningen lidt lettere af kunne anvende denne bageblanding, alternativt kan man selv mixe de forskellige meltyper. Se mere på www.falslevgaard.dk.

Ingredienser:

1 rugbrød
6 dl vand
10 g gær (kan udelades)
1 dl olie
½ spsk Læsø eller Himalaya salt
1 tsk honning
1-2 tsk kanel
200 g Falslevgaard 4-kornsblanding eller blandede hørfrø, sesamfrø, græskar- og solsikkekerner
750 g Falslevgaard glutenfri melblanding eller blandet glutenfrit mel
75 g rosiner eller svesker uden sten eller blandet (blendes)
50 g soltørrede tomater (blendes)
150 g hasselnødder (blendes)

Fremgangsmåde:

Anvend evt røremaskine, det kan være en fordel, for at få mere luft ind i dejen. Rør gæren ud i det tempererede vand og tilsæt krydderier samt olie, frø og og kerner.

Blend hasselnødderne med tomater og rosiner/svesker. Kom den blendede masse i dejen. Tilsæt herefter melblandingen. Dejen må ikke være for fast, så skal der lidt mere vand eller olie i.

Fyld dejen i en smurt 1½-2 liters rugbrødsform, og lad den hæve lunt og tildækket i 1-2 timer.

Bag derefter ved 200 grader i 80 minutter. Bruger du stegetermometer, skal kernetemperaturen midt i brødet være 99 grader.

Brødet opbevares bedst i køleskab.

 

Få flere gode råd til et glutenfrit liv samt mange flere glutenfri opskrifter her på siden.

Var du tilfreds med denne opskrift? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

© Alle rettigheder til fotos og opskrifter tilhører Sophia Helse Aps v/ Anette Harbech Olesen.

Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og få spændende tips én gang hver måned.

tao of badass . interesting news . does debt consolidation hurt your credit