Afgift på fedt – Nu skal du betale afgift på fedt!

afgift på fedt

Afgift på fedt – nu skal du betale afgift på fedt.
Tilbage i november 2010 skrev jeg et blogindlæg om et lovforslag om ny afgift på fedt. Jeg opsummerede dengang lovforslaget som værende “temmelig uforståeligt” og konkluderede at det måtte være “udarbejdet af mennesker, der ikke aner, hvad de har med at gøre”. Faktum er dog desværre, at vi nu, knap et år senere, ser effekten af forslaget…

Politisk fedtet fedtafgift

I morgen træder nemlig den ny fedtafgift i kraft. Du skal nu betale en afgift til staten på hvert gram fedt du køber. Det gælder primært mættet fedt, og mættet fedt er således af danske politikere udnævnt som usundt fedt. Der er dog intet videnskabeligt belæg for en sådan påstand.

Fedtafgiften er på godt dansk et stykke politisk makværk. En ekstra skat eller afgift, der er forsøgt solgt under dække af varetagelse af danskernes sundhed!

Mættet fedt er ikke nødvendigvis farligt for dit helbred…

Vi har hver dag behov for at få mættet fedt, for det er bl.a. det vores kønshormoner dannes af. F.eks. er gammeldags kærnet smør en god kilde til det mættede fedt vi skal have hver dag. Kokosolie er ligeledes en god kilde til mættet fedt og samtidig det aller bedste og sikreste at stege i. Derimod kan manipuleret og forarbejdet fedt som f.eks. visse olier og margariner være skadeligt at indtage. Visse typer fedt er ligefrem livsvigtige for vi mennesker, det skal vi have via maden hver eneste dag. Det er f.eks. fedt fra hørfrø og fisk, men også fedt fra valnødder, kerner, mandler, avocado og oliven er rigtig gode for din sundhed. Nogle af disse kilder til gode og livgivende fedtstoffer indeholder også mættet fedt og bliver – primært i form af olier – markant dyrere i forretningerne fra i morgen.

Derfor er den nye fedtafgift efter min mening ganske forfejlet, og understøtter ikke danskernes sundhed – tværtimod.

Du kan læse mere om sundt og usundt fedt her
Læs også: “Ny forskning frikender fedt”
Læs eventuelt mere om sunde fedtstoffer i min bog “Fedt for Life”.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat