Broccoli – Inspiration til Sund Mad med Broccoli

broccoli

Broccoli – Inspiration til sund mad med broccoli. Broccoli er super sunde, og kan tilberedes på en lang række forskellige måder. Broccoli skal dog varmes op for at aktivere de sunde stoffer, som findes i broccoli. Herunder kan du hente inspiration, viden og opskrifter på sund mad med broccoli.

Bedre – Bedst – Broccoli
Broccoli er blevet en populær spise i Danmark de seneste år, og med god grund. Broccoli er nemlig en ganske unik grøntsag. Udover et højt niveau af vitaminer og mineraler indeholder broccoli også en række plantenæringsstoffer, der har vist sig at have sundhedsfremmende egenskaber i en grad, som adskiller netop broccolien fra de fleste andre grøntsager.

Hemmeligheden hedder “sulforaphan”
Broccoli indeholder bl.a. et stof der hedder sulforaphan. Sulforaphan aktiverer nogle gener, der tager sig af produktionen af afgiftende enzymer. De kan f.eks. opsamle de uopløselige kræftfremkaldende stoffer i cellerne og koble dem sammen med opløselige stoffer, og dermed transportere stofferne ud af kroppen via blodbanen. Der er lavet talrige forsøg med broccoli og broccolispirer, og alt tyder på, at en kost rig på broccoli kan have en sundhedsfremmende effekt.

Broccolisalat

Kombiner din broccoli med sennep, peberrod og wasabi og øg effekten

Ønsker du at øge effekten af broccolis forebyggende egenskaber, så har forskerne fra University of Ilinois fundet frem til, at ved at kombinere broccoli med sennep, peberrod eller wasabi, øges aktiveringen af det enzym – myrosinase – der indgår i dannelsen af sulforaphane. Denne proces kan således øge dannelsen af sulforaphane, der er et ganske unikt og sundhedsfremmende stof. Har du lyst til at prøve det af, så kan du for eksempel kaste dig ud i den lækre broccolisalat med cremet dressing og sennep (opskirften kan du finde her på siden) eller du kan lave en skøn peberrodsmayonaise med friskrevet peberrod. Alternativt kan du servere broccolibuketter til din sushi og dermed kombinere den med wasabien.

Tilberedning af broccoli

dampet broccoliBroccoli skal dampes let, ikke koges. De sundhedsfremmende stoffer i broccoli aktiveres bedst ved at broccolien dampes let eller som man siger ”kysser vandet”. Dermed menes, at de rengjorte broccoli buketter blot hældes i det kogende vand og omgående tages op igen. Alternativt kan man dampe broccolien over kogende vand i en dertil indrettet grøntsagsdamper eller i en dampovn. Husk at også at stokken er fyldt med næring og med lethed kan anvendes i salater, tærter, grøntsagslasagne etc.

Hvor meget broccoli skal jeg spise?
Det kan være en god ide hver dag at spise lidt dampet broccoli enten til frokost eller aftensmad. Skal du have fuld udnyttelse af broccolis gavnlige stoffer, så skal du spise op mod 400 gram dampet broccoli om dagen, men mindre kan også gøre det. Ved at have opmærksomhed på at integrere broccoli i dine daglige frokost- eller aftensmåltider, har du gjort noget godt for dig selv og din sundhed.

broccolitaerte_med_laks

Opskrifter med broccoli:

Lækker Broccolitærte med Laks

Broccolicreme

Cremet Broccolisalat 

Sund Broccolisalat

Broccoli

Læs også:

Glutathion! Hvad er det for en størrelse? 

Kål er super sundt

Hvorfor skal vi spise grøntsager?

Var du tilfreds med denne artikel? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat