De nye kostråd, som de burde have været


Madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol udtrykker i DR nyhederne mandag den 18.09.13  skepsis overfor de nye kostråd. Han udtaler til DR; ” Har de nye kostråd virkelig det rigtige omdrejningspunkt? Ser man på anbefalingerne i de lande, hvor man klarer sig bedst rent sundhedsmæssigt, lande som Frankrig og Japan, så er det helt andre råd, der gives. Jon Fuglsangs bedste bud på 6 kostråd er derfor :

1. Nydelse

I Japan fx er råd nummer et, at man skal nyde maden. Ud fra den tankegang, at så gør det i sig selv, at man gør sig mere umage med at lave mad (i stedet for f.eks at sidde foran fjernsynet), forklarer Jon Fuglsang.

2. Friske råvarer

Og i Frankrig er det et centralt råd, at man skal bruge friske råvarer, i sæson. Altså at man ikke i så høj grad skal bruge forarbejdede fødevarer.

3. Samvær

Desuden råder franskmændene også til, at man skal tilstræbe at gøre maden til noget socialt. Man skal simpelthen gøre en indsats for at finde en social dimension af det at spise. Og først når de ting er på plads, så går man over til anbefalinger om det ernæringsmæssige, siger Jon Fuglsang.

4. Lær dine børn at lave mad

Jon Fuglsang savner også et råd om at lære at lave mad fra bunden. Flere studier peger på, at man bliver mere bevidst og træffer sundere valg om sin mad, hvis man lærer at lave den selv. Det er også et af rådene i Japan.

5. Klimaet

Jeg savner også en plads i anbefalingerne til klimaet. Det er bare med som en fodnote. Der kunne godt have været et råd om, at man skal tilstræbe at købe lokal mad, der ikke er transporteret over store afstande, at man vælger fødevarer i sæson, at man tænker på økologien. Og ikke mindst på madspild.

6. Kig på ingredienslisten

Jon Fuglsang understreger, at han støtter op om de ti råd, der blev præsenteret for nylig, og kalder dem et grundigt stykke arbejde. Men de er ikke særligt progressive. Det virker som om, at fødevareindustrien har fået meget stor indflydelse på udformningen af rådene. Fx er rådet om at skære ned på saltet jo rigtig godt. Men langt hovedparten af det salt, vi spiser, er ikke noget, vi selv drysser ud over maden på tallerkenen. Det stammer fra forarbejdede fødevarer. Der kunne også godt have været et råd om at kigge på ingredienslisten, når man køber mad. At man gør sig umage med at udvælge sine råvarer, så man er klar over, hvor mange e-numre og tilsætningsstoffer der er i den mad, vi spiser.

Min kommentar:

Jeg kunne ikke være mere enig. Jon Fuglsang peger netop på et område, som er fuldstændig overset i den danske sundhedsdebat. Ser vi på, hvordan mange unge spiser, så er det tydeligt for enhver, at vi via kostrådene har mulighed for at hjælpe dem med deres opfattelse af mad i retning af, at god mad er grundlaget for kropslig sundhed og velvære.  Det er nok en af de største gaver og opgaver vi kan give vores efterkommere. 

Fordøjelsen starter allerede ved synet og duften af maden, men se på hvordan mange ældre bliver bespist. Det er en trist historie, og den mad der serveres hverken smager, dufter eller ser indbydende ud, så hvordan skulle de ældre få mere næring og energi ud af den?

Når man læser de nye, officielle kostanbefalinger, så skulle man faktisk ikke tro, at de der har udarbejdet kostrådene har haft befolkningens sundhed som hovedmål og tema. Sunde, nærende råvarer, en god fordøjelse og glæden ved et indbydende måltid som selve grundlaget for sundhed og balance. Derimod har industrieille interesser efter min mening igen fået lov at spille en alt for stor rolle, og de officielle anbefalinger omkring fedt, er efter min mening decideret forkerte. Du kan læse mere her om det HER

 

 

Debat