Gode Råd Mod Migræne

gode råd mod migræne

Gode råd mod migræne. Migræne skyldes måske slet ikke, som hidtil antaget, en udvidelse af pulsårerne i hovedet. Nye forskningsresultater peger i en ganske anden retning.

En helt ny undersøgelse, offentliggjort af Cincinnati Children’s Headache Center viser, at en stor procentdel af de børn og voksne, der lider af migræne, faktisk er i vitamin- og mineralmangel. Deres analyser viste, at hovedparten af de deltagende migrænepatienter manglede D3 vitamin, B vitaminer (særligt B2 riboflavin) og coenzym Q10 – et coenzym med betydning for energidannelsen og meget mere.

Danske forskere fra Glostrup Hospital arbejder, ud fra et mindre studie med 19 forsøgsdeltagere, videre med teorien om, at migræne opstår, fordi nervetrådene omkring blodårerne udvikler særlig høj følsomhed. Andre forskere arbejder med teorien om, at migræne kan opstå på grund af ubalance i tarmfloraen. Det kan virke som en besynderlig teori, men ser vi nærmere på, at visse fødevarer som ost, rødvin og chokolade i for store mængder er kendt for at kunne fremkalde migræne, så kan denne teori give mening. Og måske kan der oven i købet være en sammenhæng mellem nervetrådenes øgede følsomhed og for høje niveauer af provokerende stoffer i tarmen.

Mange migrænikere har oplevet, at stofferne tyramin fra ost, histamin fra rødvin og phenylalanin fra chokolade i tarmen omdannes til stoffer, der kan fremprovokere migræneanfald. Visse fødevarer indeholder også naturligt høje mængder bakterier, det kan for eksempel være gammel ost eller modnet kød, og atter andre fødevarer fremstilles ved hjælp af bakterier. Det kan være problematisk i forhold til udvikling af migræne, da disse fødevarer kan indeholde tyrosin, phenyletylamin og histamin som en form for “restprodukter” fra fremstillingsprocessen. De omdannes af visse tarmbakterier til eksempelvis stoffet tyramin, der også i for store mængder kan fremkalde migræne. Er tarmfloraen ikke velafbalanceret, er der for mange af en type tarmbakterier i forhold til andre, mangler man eksempelvis de gode mælkesyrebakterier, så kan det afføde ekstra høj produktion af blandt andet tyramin. Bakterien Helicobacter pylorii, der forbindes med udviklingen af mavesår, kan også ved sin tilstedeværelse fremme migræneanfald, viser italiensk forskning fra 2002. Meget tyder derfor på, at det kan betale sig at arbejde med opretholdelse af en sund tarmbalance og være kritisk i sine madvalg, hvis man gerne vil nedbringe antallet af migræneanfald. Jeg har derfor fem gode råd mod migræne:

1. Styrk tarmfloraen med tilskud af probiotika. Jeg foretrækker personligt Udo’s probiotika, der udmærker sig ved et højt indhold af mælkesyrebakterier og findes i en række varianter. Tag et stk. sammen med et måltid, og vær opmærksom på, at mælkesyrebakterier altid skal indtages sammen med maden, da indtag på tom mave kan medføre, at mavesyren destruerer dem. Opbevar på køl.

2. Før maddagbog og registrer om specifikke fødevarer trigger migræneanfald. Registrer og udelad disse fødevarer fra din mad. De hyppigste triggere kan være: rødvin, chokolade, ost, kaffe, aspartam, soja, spegepølse, rødt kød, røgede og fermenterede produkter, citruskoncentrat og det tredje krydderi. Det kan dog være meget individuelt, hvad man reagerer på. Friske, økologiske og uforarbejdede råvarer er de absolut bedste at vælge.

3. Du kan også forsøge dig med denne “migræne-kur”, der hjalp mig af med migræne for en del år siden. Prøv i en måned hver dag at tage flg. tilskud: 

500 mg magnesium (gerne food state fx. Cytoplan eller NDS)

200 mg B2 vitamin (Du kan enten få dem i højdosis på recept fra din læge eller købe dem fra England, Holland eller Tyskland i højdosis)

1 stk Total B

100 mg Coenzym Q10 (bedst Ubiquinol fra Pharma Nord).

Suppler altid med en god multivitamin-mineraltablet, eksempelvis Nani multi, Terra Nova, Cytoplan Gold eller Dentavital CoQ10 multi, ekstra D3 vitamin og omega 3, eksempelvis i form af Nordic Natural cod liver oil, Ecolomega, Udo’s Choice eller hørfrø- eller hampefrøolie – hver dag. Hvis du oplever en god effekt, så kan du uden problemer supplere din gode mad med disse vitaminer og dermed opleve god og forebyggende effekt.

Stress kan også spille en rolle ved udvikling af migræne, og det kan derfor være en rigtig god ide at finde frem til, hvad årsagen er til din eventuelle migræne, og så sætte ind med målrettede og forebyggende tiltag.

Læs mere om hvordan en sund tarmflora kan forebygge allergi HER
Du kan læse mere om vitaminer og mineraler HER
Du kan læse mere om CoQ10 HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat