Har vi rent drikkevand i hanerne?

Forsiden Viden og Forskning Har vi rent drikkevand i hanerne?

     6
Har vi rent drikkevand i hanerne?

Kan vi drikke vand fra vandhanen og være sikre på ikke at få uønskede rester af pesticider og svampemidler indenbords? Det strammer til, for der lukkes mere end 100 boringer årligt på grund af netop pesticidrester, og det bliver mere og mere vanskeligt at finde nye steder at bore, hvor grundvandet er rent.

Rent drikkevand i hanerne er ikke længere en selvfølge. Vi er ellers vokset op med, at vi roligt kan drikke vand fra vandhanen, men den opfattelse skal vi måske snart til at revurdere. En screening af vores vandboringer viser, at der i hver femte vandboring findes pesticidrester og andre skadelige stoffer. I virkeligheden står det måske endda endnu værre til.

Pesticider, Roundup-rester, svampegifte. Det lyder ikke ligefrem som noget, vi har lyst til at drikke. Desværre er det i mange tilfælde lige præcis, hvad vi uanende gør, når vi åbner for vandhanen og tager et glas vand.

I 2019 igangsætte Miljøstryelsen en massescreening af 263 vandboringer, hvor man undersøgte for 415 forskellige stoffer. Resultatet var skræmmende: I hver femte boring havde man fundet i alt 33 forskellige uønskede stoffer – herunder pesticidrester, som virker hormonforstyrrende og er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Men ikke nok med det. Man fandt også flere stoffer, man ikke tidligere havde screenet for, og det kan tyde på, at vi slet ikke er ambitiøse nok, når vi undersøger vores drikkevand. Der er foretaget en ny undersøgelse i 2. halvår af 2020, resultatet forventes inden længe, men jeg må tilstå, at det ikke er helt så let at finde resultaterne af de relevante grundvandsundersøgeler igennem tiden, som det var for blot få måneder siden.

En rapport fra Rigsrevisionen har tidligere fastslået, at listen over pesticidrester, der skal testes for, slet ikke er tilstrækkelig, og at niveauerne har været alarmerende høje, hver gang man har testet for skadelige stoffer, der ikke stod på listen. Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at der er rester af pesticider i hele 77 procent af vores boringer – og at de i hver fjerde boring ligger over den fastsatte grænseværdi. Og selv hvis de uønskede stoffer er under grænseværdien, kan man ikke konkludere, at de er ufarlige, før man har taget højde for den noget mere uberegnelige cocktaileffekt, som er den samlede sundhedseffekt, når du udsættes for mange og forskellige uønskede stoffer.

Selvom listen over uønskede stoffer i vores grundvand altså langt fra er fyldestgørende, er den desværre stadig lang. Her findes skræmmende navne, blandt andet glyphosat, som dækker over danskernes yndlingssprøjtemiddel, Roundup. En anden sværvægter på listen er azoler, som er svampegifte, der er blevet brugt i landbruget i årtier. Også dette stof er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Man ved allerede, at det hos rotter skader både hjerneceller, forplantningsevne og fostre.

Senest har hollandske forskere bevist, at azolerne også besværliggør behandlingen af visse luftvejsinfektioner. Det sker, fordi vi dagligt indånder svampesporer fra naturen, og hos mennesker med kroniske lungesygdomme kan dette give infektion, som behandles med et lægemiddel baseret på azoler. Desværre har svampene – på grund af landbrugets overforbrug af sprøjtemidler – udviklet resistens, så den kendte medicin ikke længere virker efter hensigten.

Netop i disse dage er der også fundet stoffet TFA i 9 ud af 10 grundvandsboringer. Stoffet kan formodentlig stamme fra klimaanlæg og spraydåser. Det skal nu undersøges grundigt.

Der er ingen tvivl om, at myndighederne skulle have grebet ind for mange år siden. De gifte, der sprøjtes ud over vores marker i dag, har man hidtil vurderet ville være imellem 20 og 100 år undervejs gennem vores undergrund, før de pumpes op som drikkevand i hanen. Idag ved vi, at det kan gå langt hurtigere, afhængig af jord- eller vejrforhold. Det betyder også, at stoffer der nu er forbudte, stadig vil kunne findes i vandet mange år endnu. Forureningen skader altså ikke bare sundheden nu, men i generationer frem.

Desværre kan vi ikke engang trøste os med, at listen over uønskede stoffer bliver kortere. Tværtimod kommer der hele tiden nye til, samtidig med at det samlede forbrug af svampegifte stiger.

Til gengæld ved vi, at vores indsats slet ikke er ambitiøs nok, hvis vi fortsat skal kunne tappe drikkevand fra hanen uden at risikere at blive syge.

Det er mig en gåde, at politikerne og Miljøstyrelsen ikke tager vores sundhed mere alvorligt og skrider seriøst ind. De tiltag, der iværksættes, er alt for små og alt for uambitiøse. At man forbyder landmændene at sprøjte tæt på en boring, hjælper jo ikke, når man ved, at vores grundvand dannes på et langt større areal end der, hvor det pumpes op. Og det batter heller ikke, at vi kun regulerer pletvis. At vi lovgiver om pesticider, men ikke tager træbeskyttelse med, når vi ved, at mange af de svampemidler, der findes i vandet, kommer netop herfra. At vi fortsat forfordeler traditionelle landbrug, når vi ved, at økologi rent faktisk er den eneste holdbare løsning, hvis vi fremover vil sikre os, at vi ikke bliver ved med at pøse giftstoffer ned i vores undergrund og videre ud i drikkevandet.

Det kan godt være, det er dyrt og ressourcekrævende at rense vores vand, men er det virkelig en større prioritet end de sundhedsmæssige omkostninger af både menneskelig og økonomisk karakter, det giver, ikke at gøre noget?

Her kan du læse artiklen Så rens da det vand
Her kan du læse om at Drikkevandskvaliteten er i fare
Du kan læse mere her om svampemidler i grundvandet 
Du kan læse mere her om Dansk grundvand forurenet af pesticider 
Du kan læse mere her om, at Nitrat i drikkevandet kan give kræft 
Du kan læse Philippe Grandjeans forskning om Pesticidrester skader børns hjerner 
Du kan læse mere om grundvandsundersøgelserne HER 
Du kan læse mere om fund af azoler i Den årlige rapport fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand 

Var du tilfreds med denne artikel om Har vi rent drikkevand i hanerne? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.