Kål og Kræft

3 feb, 2014 | Viden og Forskning

Meget tyder på, at kræftceller ikke kan lide kål. Spis derfor gerne masser af kål i alle variationer. Grønkål, rosenkål, spidskål, rødkål, blomkål og broccoli er alle fantastiske fødevarer, som hjælper mod kræft. Kål indeholder ikke alene fibre, som har betydning for tarmsundheden og som øger udskillelsen af brugt kolesterol og østrogener. De indeholder også en lang række gavnlige næringsstoffer som vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Mange typer kål kan hjælpe kroppen til afgiftning og være med til at forebygge sygdom. Jo mere kål der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi.

Køb sæsonens økologiske kåltyper og tilbered dem nænsomt og delikat. Snit kålen helt fint, for eksempel spidskål, grønkål, hvidkål eller rødkål. Mariner den fintsnittede kål i en lækker dressing med ekstra jomfruolivenolie, honning og citron og smag til med krydderier og krydderurter og lad det stå og trække en halv times tid før servering. Kombiner det med æblestykker og hakkede valnødder eller mandler. Rosenkål kan hakkes fint med æbler og vendes i en lækker dressing med olivenolie, honning og citron. Lad det trække og tilsæt mandler eller sesamfrø. Det smager fantastisk. Rå blomkål kan blendes og vendes i en lækker dressing med Acido, sennep, honning og krydderurter og kombineres med rødløg, tomater og ærter til en meget lækker cremet salat. Spidskål kan snittes fint og vendes på panden med hvidløg, chili, revet gulerod og til sidst lidt Acido og krydderurter. Grønkål snittes fint som persille og kombineres med let svitsede stykker af peberfrugter i forskellige farver, valnødder og en lækker olivenoliedressing. Damp broccoli i buketter, bland med æblestykker og lav en dressing af blendet, kogt selleri blandet med honning, sennep. Pres kål i den friske grønsagssaft, og der er masser af andre muligheder. Jeg vil blot sige; Kast jer ud i kålrige måltider, det er super sundt og smager godt, og det allerbedste er, at kræftcellerne ikke kan lide det.

Du kan læse meget mere om kål her

Du kan finde flere lækre salater med kål her

Kilde: Anna Hsu, Carmen P Wong, Zhen Yu, David E Williams, Roderick H Dashwood, Emily Ho. Promoter de-methylation of cyclin D2 by sulforaphane in prostate cancer cells. Clinical Epigenetics, 2011; 3 (1): 3 DOI: 10.1186/1868-7083-3-3

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i...

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!