Kokosolie – sundt eller usundt?

Kokosolie – sundt eller usundt? Lad os få slået fast; vi mennesker har behov for fedt og allerbedst alle tre typer fedt; mættet fedt, monoumættet fedt og flerumættet fedt – hver eneste dag. De fleste af os har behov for cirka lige meget fra hver fedtstofgruppe, men der kan være individuelle hensyn at tage i den sammenhæng, ligesom de fleste føler, at vi har et højere behov for gode fedtstoffer om vinteren end om sommeren.

Det, der er afgørende for et fedtstofs gavnlige effekter i organismen, er kvaliteten. Lige så gavnlige uspolerede og friske fedtstoffer kan være, ligeså skadelige kan ødelagte og harske fedtstoffer være. Ødelagte og harske fedtsyrer kan efter min mening være decideret sundhedsskadelige at indtage.

Da fedt er den fødevaregruppe, som industrialiseringen er gået hårdest ud over, og den fødevaregruppe, hvorfra der i dag udbydes flest ødelagte, raffinerede og harske fødevarer, kræver det en høj grad af viden og kvalitetsbevidsthed som forbruger at navigere i fedtjunglen. En god tommelfingerregel er dog altid at vælge så uspolerede, uraffinerede, økologiske, ekstra jomfru kvaliteter som muligt i kombination med økologiske fisk og andre animalske produkter af økologisk oprindelse og høj kvalitet. På den måde er du sikker på, at du tilbyder kroppens mange milliarder celler de allerbedste betingelser.

Det er mættet fedt, der indgår i dannelsen af dine kønshormoner, det er mættet fedt, der skaber mulighed for at du kan danne D vitamin fra solens stråler, det er en kombination af flerumættet og mættet fedt, der udgør de beskyttende membraner rundt om dine celler, det er fedt, der indgår i nervesystemets signalleringsprocesser, og det er mættede fedtsyrer, der har betydning for den vigtige tarmbiota.  Den type eller kvalitet af fedt, som du spiser hver dag har afgørende betydning for, hvilke signalstoffer, der dannes i din organisme. Om de eksempelvis signalerer ro og balance eller uro og inflammation. Og meget meget mere…

Godt fedt er således helt og aldeles afgørende for en optimal fungerende krop og hjerne og for en indre biokemi i balance. Alene af den årsag kan det betale sig at være særdeles kvalitetsbevidst i sit fedtindtag. For du taler så at sige med din krop via det fedt, som du vælger at spise.

Jeg kan derfor anbefale, at du vælger de bedste kvaliteter indenfor hver fedtstofgruppe, og lige så stille får de øvrige typer fedt listet ud af dit liv eller mindsket betragteligt. Herunder kan du læse mere om mine foretrukne kilder til de forskellige fedtstofgrupper:

Mættet fedt

Du behøver ikke at være så bange for at spise lidt mættet fedt hver dag (1). De fleste danskere får rigeligt med mættet fedt fra kød, kødpålæg og mælkeprodukter, men de bedste kilder til det mættede fedt, som du skal have lidt af hver dag (2), er efter min mening:

  • økologisk gammeldags kærnet smør og
  • jomfru kokosolie.

Det betyder, at du efter min mening med stor sundhedsfordel kan drosle ned på indtaget af mættet fedt fra kød, kødpålæg og mælkeprodukter (smør undtaget) og erstatte en del af det fedt fra økologisk gammeldags kærnet smør og jomfrukokosolie. Du kan læse mere om mættet fedt herunder.

OBS! Indtag af alle former for fedt kan påvirke kolesterolbalancen, derfor kan du med fordel erstatte nogle af de animalske kilder til det mættede fedt, som fx spegepølse etc., med lidt jomfrukokosolie. Et helt andet aspekt af den debat er jo, hvilken effekt indtag af raffinerede, ødelagte omega 6 olier har i organismen. De påvirker også kolesterolbalancen negativt, men kan samtidig øge risikoen for øget harskning og oxidativt stress. Derfor er kvaliteten af de fedtstoffer, du byder din krop, afgørende for den sundhedsmæssig effekt.

Jomfrukokosolie er desuden, jf den seneste undersøgelse fra DTU om fedtstoffer, det bedste og mest stabile fedtstof, som du kan anvende til stegning og bagning (3).


Monoumættet fedt

Monoumættet fedt er lidt mere sart end det mættede fedt, og din krop kan faktisk danne monoumættede fedtsyrer ud fra andre fedtsyrer. Alligevel er det godt at få lidt monoumættet fedt af høj kvalitet igennem maden hver dag. Det er her du finder den ekstra jomfruolivenolie på mørk flaske som suveræn kilde til det monoumættede fedt. Den kan du anvende til let svitsning af grønsagerne, men ikke til frikadellestegning eller wok. Så ødelægger du dens gode egenskaber. De bedste kilder til monoumættet fedt er efter min mening for eksempel:

  • Økologisk, ekstra jomfruolivenolie på mørk flaske
  • Økologisk, uraffineret rapsolie (svært at finde, desværre)
  • Mandler og valnødder
  • Avocado

Spis en halv avocado, en håndfuld mandler eller valnødder eller en til to spsk ekstra jomfru olivenolie i dressingen hver dag. Det dækker behovet for de fleste og kan fint erstatte indtaget af dårlige ødelagte olier og margariner. Desuden har ekstra jomfruolivenolie den fremragende egenskab, at den regulerer kolesterolbalancen efter ganske få ugers indtag.


Flerumættet fedt

I Danmark indtager vi en del flerumættet fedt, hvilket burde være godt, men ender med at blive temmelig skidt, fordi hovedparten af indtaget består af raffinerede og ødelagte omega 6 olier og margariner. Et højt indtag af omega 6 fedtsyrer ifht omega 3 fedtsyrer kan skabe ubalance og øget inflammation i kroppens indre. Visse omega 3 og omega 6 fedtsyrer er essentielle. Det betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem, men at vi skal have dem tilført via maden hver eneste dag. Det er en hårfin balance, for disse fedtsyrer er udgangspunktet for kroppens dannelse af eicosanoider, en slags signalhormoner, der er bestemmende for dine cellers aktiviteter.

Vi får for få omega 3 fedtsyrer ifht omega 6 fedtsyrer, og derfor koncentrerer jeg dette afsnit om omega 3 fedtsyrer, for det er dem, som vi bør fokusere mere på at indtage hver eneste dag. De bedste kilder til de livsvigtige flerumættede omega 3 fedtsyrer er efter min mening:

  • Hørfrø (de skal kværnes og spises umiddelbart efter for at de får adgang til de gavnlige fedtsyrer) 1-2 spsk dagligt eller
  • Hørfrøolie – økologisk og uraffineret 1-2 spsk dagligt, kan anvendes kold i dressinger og salater eller
  • Hampefrøolie – økologisk og uraffineret 1-2 spsk dagligt, kan anvendes kold i dressinger og salater og 
  • Økologiske fisk som ørred og laks samt ansjoser og sardiner eller
  • fiskeolie af høj kvalitet (svært at finde, desværre)

Du kan se mere i den fjernsynsudsendelse, som jeg linker til nederst eller læse mere om fedtsyrer og fedtkvaliteter HER

OBS! Det fedt, du spiser, anvendes til mange andre kropslige funktioner end lige forbrændingen, selvom man ofte får det modsatte indtryk, når der tales om fedt og kalorieregnskab mm. Faktisk viser undersøgelser, at hvis du gerne vil tabe dig, så er det en god ide at spise eksempelvis mandler flere gange dagligt. Mandler indeholder monoumættede fedtsyrer og masser af fibre samt gavnlige mineraler. Du optager ikke alle fedtstofferne fra de mandler, som du spiser, men de er sunde og mætter og virker dermed indirekte slankende, modsat hvad vi hører om indtag af fedt og vægttab.

Som det fremgår af ovenstående, så er viden om fedt og fedtkvaliteter svært at udtrykke kun med få ord, og dette blev en lang snak for at kunne konstatere, at indtag af jomfru kokosolie kan være bedre end at spise det mættede fedt fra spegepølsen, og at jomfru kokosolie er bedre at stege i end vindruekerneolie eller margarine. Så til spørgsmålet, om kokosolie er sundt eller usundt, må jeg svare: jomfrukokosolie er efter min mening en sundere kilde til det mættede fedt, som vi skal have, end det fedt, der indtages igennem spegepølsen. Og jomfrukokosolie er også langt bedre og mere stabilt at stege og bage i end solsikke- vindruekerne eller rapsolie.

Myten ”fedt er farligt” er grundigt videnskabeligt tilbagevist, og har været det i mange år, og det kan derfor undre, hvorfor der stadig officielt anbefales en fedtfattig kostplan eller at jomfru kokosolie frarådes, hvorimod raffinerede omega 6 rige spiseolier og margariner anbefales. Sådanne påstande er ikke alene udokumenterede, de er også usympatiske, fordi de kan få temmelig store sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte dansker. Vi har oplevet den store skandale med transfedtsyrer, hvor man fra officiel side anbefalede margarine fremfor smør. Det har kostet rigtig mange danskere livet, indtil transfedtsyrer blev forbudt. Det kan du læse mere om herunder. Nu står vi i en situation, hvor vi anbefales raffinerede omega 6 olier og smørbare margariner fremfor naturlige uraffinerede produkter som gammeldags kærnet smør og jomfrukokosolie. Har vi slet ikke lært af historien? Det ville være befriende, såfremt vi kunne få lidt uvildig forskning på dette område. Og også gerne en lovgivnig på området, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers sundhed. Hele området omkring fedtstoffer, kvaliteter og sundhedseffekt trænger efter min mening til et gennemgribende eftersyn, uvildig forskning og en fornuftig, uvildig og klog lovgivning.

Referencer

(1): Bl.a. American Journal of Clinical Nutrition. 2012 Aug;96(2):397-404. doi: 10.3945/ajcn.112.037770.
Epub 2012 Jul 3. de Oliveira Otto MC et al; “Dietary intake of saturated fat by food source and incident cardiovascular disease: the Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis”.

(2) http://ajcn.nutrition.org/content/early/2016/11/30/ajcn.115.123463.abstract?papetoc.

 (3) pdf kan hentes via dette link: file:///Users/anette/Downloads/Rapport-Effekten-af-stegetid-og-temperatur-paa-kvaliteten-af-spiseolier%20(1).pdf

Du kan se denne fjernsynsudsendelse, hvor jeg fortæller om fedt og fedtkvaliteter HER
Du kan læse mere om fedt og fedtkvaliteter HER
Du kan læse mere om fedt, og hvorfor du roligt kan spise fedt af høj kvalitet HER
Du kan læse mere om, hvilken type fedt du med fordel kan stege i HER
Du kan læse mere om fedt og hjertekarsygdomme HER
Du kan læse om Den store løgn om sukker HER
Du kan læse mere om transfedtsyrer i Smør eller margarine HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat