Kolesterol – vigtig viden om kolesterol

7 sep, 2017 | Viden og Forskning

Kolesterol – vigtig viden om kolesterol. Kolesterol er et særdeles udskældt fedtstof, og igen oplever vi, at journalister ukritisk bringer ved til frygten for kolesterol. En halv million danskere indtager hver dag kolesterolsænkende medicin, fordi de får at vide, at et højt kolesteroltal er farligt for deres helbred. Men er det et velunderbygget budskab eller kan det monstro sammenlignes med det mangeårige mantra “fedt er farligt”, som idag er afsløret som udokumenteret spin, iværksat af sukkerindustriens lobbyister for at fjerne fokus fra sukkers sundhedsskadelige effekter? Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, og kolesterol har en vis beskyttende effekt i organismen. Let forhøjede kolesteroltal kan som oftest betragtes som tegn på ubalance i den indre biokemi, en ubalance, hvor det er smart at adressere årsagen til ubalancen og dermed genoprette den indre balance. Det gør kolesterolsænkende medicin ikke.

Vi har igen fornylig været vidne til forsider og overskrifter i landets aviser, hvis budskab er at advare de mange danskere, der undlader at spise kolesterolsænkende medicin mod forhøjede kolesteroltal. Det er Hjerteforeningen, der sammen med professor Børge Nordestgaard, udtaler, at alt for mange danskere ikke tager imod den efter Nordestgaards mening nødvendige behandling med kolesterolsænkende medicin, de såkaldte statiner.

Nordestgaards advarsel, der sammen med tidligere stort set enslydende advarsler fra Hjerteforeningen, er blevet bragt i hovedparten af landets medier, går dog stik imod den seneste forskning på området, og en nyligt publiceret artikel dokumenterer, at mennesker over 60 år med høje niveauer af LDL-kolesterol (det såkaldt “lede” kolesterol), lever længere end mennesker med normale eller lave niveauer af LDL. Dødeligheden ved hjerteinfarkt kan være dobbelt så høj for ældre med lave kolesteroltal end for ældre med høje. Ældre kvinder med et højt kolesteroltal lever længere end kvinder med et lavt, og andre studier viser, at den totale dødelighed er højest blandt ældre mænd og kvinder, der har lave kolesteroltal. Altså forskning, der går stik imod de informationer, som Hjerteforeningen og pressen publicerer. Det kan således være vanskeligt gennemskueligt for os helt almindelige danskere, og hvor ville det være befriende med flere kritiske journalister, der belyser de bagvedliggende årsager til disse “skræmme”overskrifter fremfor blot ukritisk at viderebringe dem.

Det er nemlig et uafviseligt faktum, at kolesterol er et livsvigtigt fedtstof for os mennesker. Det agerer som byggestillads for dannelsen af kønshormoner og D vitamin og som transportmekanisme for livsvigtige fedtsyrer. Blandt andet. Meget tyder på, at kolesterol også beskytter os mod infektioner og anden sygdom. Fedt er livsnødvendigt for os, men vi skal vælge kvalitet og spise lidt godt fedt hver eneste dag. Kolesterol er også livsvigtigt for os, og afgørende for, at vores celler kan fungere optimalt hver eneste dag.

Et højt kolesteroltal behøver derfor ikke at være dårligt for helbredet, for kolesterol er flere ting. Der findes forskellige former for kolesterol, de bedste kendte er LDL kolesterol og HDL kolesterol. Er der stor ubalance imellem disse to former, så afspejler det en ubalance i den indre kropskemi. Det er således i højere grad forholdet imellem de forskellige kolesteroltyper, vi skal være opmærksomme på, frem for fokusering på det totale kolesteroltal. Er der ubalance, er inflammationsniveauerne høje, ryger du eller lever du et usundt og stresset liv, så kan kolesterolfedtstofferne oxidere og harskne og blive potentielt skadelige. Men det kræver, at alle disse faktorer er til stede, og så kan du faktisk genetablere balancen let og helt naturligt via dine valg af mad, motion og øvrig livsstil. Det hører vi bare ikke så meget om.

Din livsstil, det du spiser og får dig rørt, kan enkelt og hurtigt rette op på eventuelle ubalancer og bringe krop og kolesterol tilbage i balance. Det er ikke det kolesterol, du spiser igennem maden (æg, smør, fløde etc.), der påvirker kolesterolbalancen i blodet. Det er derimod de fødevarer, der provokerer leveren til dannelse af kolesterol, der har størst betydning. Det er sukker, hvidt brød, pasta og dårlige, raffinerede olier og margariner, der påvirker dannelsen mest, og et højt indtag af dise fødevarer kan føre til ubalance. Det kan derimod betale sig at leve antiinflammatorisk og spise meget grønt, at dyrke motion og at undlade at ryge. Fibre fra grønsager og fuldkorn binder også brugt kolesterol til sig og transporterer det ud af kroppen. Der er heller ingen tvivl om, at en inaktiv livsstil, indtag af masser af sukker og manipulerede fødevarer, raffinerede olier, fast food og færdigretter spiller en altdominerende rolle i relation til udvikling af en række uønskede velfærdssygdomme. En sådan livsstil kan også øge oxideringen af kolesterol.

Vi kan selv tage hånd om at ændre vaner, og dermed afbalancere kolesteroltallet ad helt naturlig vej. Det tager ikke lang tid, og det vil på alle måder være en fornuftig investering i egen sundhed. For mennesker med arveligt forhøjet kolesterol kan det være nødvendigt med en medicinsk indgriben, det skønnes, at cirka et par promille af befolkningen er arveligt belastede. Men hvorfor en halv million danskere – 10% af befolkningen -hver dag skal indtage bivirkningstung medicin for at nedbringe kolesteroltallet til det i verdenshistorien lavest fastsatte niveau nogensinde, og må jeg tilføje – laveste fiktivt fastsatte niveau nogensinde – forbliver for mig en stor gåde. I særlig grad når det er muligt via livsstilsændringer at opnå balance i kolesteroltallene og sænke kroppens inflammationsniveauer på kun få måneder.

Af disse årsager kan det virke bekymrende, at så mange danskere indtager kolesterolsænkende medicin hver dag, givetvis i overbevisningen om, at det vil forbedre deres sundhed og livslængde. Gevinsterne ved indtag af statiner diskuteres dog, særligt på baggrund af Professor Jesper Hallas og hans forskergruppe fra Syddansk Universitet i Odense netop publicerede beregning, at behandling med kolesterolsænkende statiner faktisk kun forlænger livet for de, der indtager dem, med nogle få dage. Det er vigtig viden om kolesterol og kolesterolsænkende medicin, og det var et væsentligt budskab, som landets jounalister med fordel kunne viderebringe.

Et andet alvorligt aspekt i forhold til vores rekordhøje indtag af kolesterolsænkende statiner, er det faktum, at kolesteroltallene helt naturligt stiger med alderen, men det gør lægens “normalkurve” ikke. Derudover, så tyder meget på, at indtag af statiner kan øge risikoen for udvikling af demens eller Alzneimer, og nok så væsentligt, så kan du let opleve stor træthed, hvis du tager kolesterolsænkende medicin, for indtag af kolesterolsænkende medicin blokerer for kroppens naturlige dannelse af det vigtige Coenzym Q10. Coenzym Q10 har betydning blandt andet for vores energiniveauer. Indtager du således statiner, så skal du altid tage mindst 200 mg CoQ10 hver dag. Det glemmer mange læger blot at oplyse om.

Du kan læse artiklen Er kolesterol farligt? HER
Du kan læse mere om Kolesterolkogebogen HER
Du kan læse om, hvordan du spiser dig til kolesterol i balance HER
Du kan læse om kolesterol, mættet fedt og olivenolie HER
Du kan læse om antiinflammatorisk mad HER
Du kan læse mere om CoQ10 HER

Kilder: Petursson H1, Sigurdsson JA, Bengtsson C, Nilsen TI, Getz L; „Is the use of cholesterol in mortality risk algorithms in clinical guidelines valid? Ten years prospective data from the Norwegian HUNT 2 study“
Jeppesen J, Hein HO et al; „Relation of high TG-low HDL cholesterol and LDL cholesterol to the incidence and ischemic heart-disease. An 8 year follow-up in the Copenhagen male study“
Malene Lopez Kristensen, Palle Mark Christensen, Jesper Hallas; “The effect of statins on average survival in randomised trials, an analysis of end point postponement”, 
Cardiovascular medicine Research

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele

Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele

MIne tre bedste sundhedsråd anno 2024 #3 Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele, og et nyt år er et godt tidspunkt for nye, sunde vaner. Derfor får du i denne artikelserie mine 3 bedste sundhedsråd anno 2024. I denne kan du læse mere om faste, som...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!