Ekstrem Junkfood – PIZZA og HOT DOG nu kombineret i én!!!

3 mar, 2013 | Viden og Forskning

Min ældste søn sendte mig lige en email om en ny trend i England, hvor han er bosat. Der er kort fortalt tale om ”dobbelt op” på junkfood; pizza og hot dog nu kombineret i én!!

Det startede med kæden Pizza Hut, der lancerede ”pizza hot dog” (eller i daglig tale blot “pizza dog”) i deres 700 restauranter i England tilbage i April sidste år, og nu har Domino’s så også lanceret deres version af ”pizza dog” i deres 800 pizzarier i England. Produktet er tilsynelandende gået hen og blevet ganske populært, til trods for advarsler fra flere engelske eksperter og kostvejledere, der har opsummeret kombinationen som ”fuldstændig unødvendig” i flere af de største engelske aviser og påpeget at den markant øgede mængde salt og mættet fedt gør den nye ”pizza dog” endnu mere usund end en standard købe-pizza.

Jeg er selv glad for en pizza i ny og næ, når der skal hygges med en go’ film eller når mine sønner er hjemme, men jeg går ind for de sunde af slagsen med gode sunde råvarer (se fx mine opskrifter på glutenfri pizza og glutenfri pizzabund her på bloggen), og jeg finder det fascinerede (og lidt foruroligende), at et produkt som dette kan blive et hit i et af vores vores nabo-lande. Man har før hørt om ekstreme junkfood trends i USA, men nu er det pludselig et europæisk land, der går forrest med lanceringen af denne nye kalorie-bombe. Bekymrende!

Er det mig, der er gået hen og blevet fanatisk, eller er det her ikke lidt for ekstremt?

Læs også: USA kategoriserer PIZZA som en GRØNTSAG!

Hvis du er glad for mine blog-indlæg, så husk at skrive dig op til mit gratis nyhedsbrev. Sunde tips og lækre opskrifter én gang hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele

Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele

MIne tre bedste sundhedsråd anno 2024 #3 Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele, og et nyt år er et godt tidspunkt for nye, sunde vaner. Derfor får du i denne artikelserie mine 3 bedste sundhedsråd anno 2024. I denne kan du læse mere om faste, som...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!