Overvægt – er det noget i maden?
Overvægt – er det noget i maden? Eller i vandet? Tal fra Sundhedsstyrelsen har vist, at mere end halvdelen af alle danskere har et ønske om at tabe sig i vægt. Rigtig mange overvægtige tager sig sammen, er disciplinerede og opnår dermed det ønskede vægttab. Problemet er bare, at det kun er ganske få procent, der formår at holde vægttabet. Alt for ofte ryger de hårdt tilkæmpede tab af kilo på igen, ofte i form af fedt. Succesraten for vedligeholdelse af vægttab kan ligge på et meget lille sted. Emnet har været ivrigt drøftet, og det har affødt en række yderligere forskning, der blandt andet viser, at også PFAS stoffet PFOA kan hindre vedligeholdelse af vægttab. Kan det være en af årsagerne til, at flere og flere bliver tykkere og tykkere?
Der skal selvfølgelig en vis grad af overspisning til at oparbejde for mange kilo på sidebenene, der skal selvfølgelig også disciplin og en grundlæggende ændring af spisevaner til, hvis de skal smides igen. Men kan der være andre faktorer, som spiller ind, når vi taler om udvikling af overvægt eller vedligeholdelse af vægttab, faktorer, som vi måske ikke kender til eller har overset?
Danske forskere har eksempelvis fundet, at sammensætningen af vores tarmbiota kan have betydning for, om vi udvikler overvægt eller ej. Danske og norske forskere har tidligere fremlagt dokumentation for, at fedmeepidemien ikke alene skyldes overspisning og mangel på motion. Deres forundersøgelser har vist, at hormonforstyrrende stoffer i mad og emballager kan have betydning for udvikling af overvægt. Det var særligt stoffet perfluorooctanoate PFOA, der overraskede forskerne, og de fandt, at børn, født af gravide med høje PFOA niveauer, også havde høje insulin og leptin niveauer – hormoner, der er knyttet til udvikling fedme. Gravide, med høje niveauer af hormonforstyrrende stoffer i blodet, har ifølge disse forundersøgelser tre gange så høj risiko for at føde døtre, der er overvægtige som 20 årige, i forhold til kvinder med lave niveauer af disse stoffer i blodet. Det helt nye forskningsresultat bakker det skandinaviske op. De deltagere, der havde de højeste niveauer af fluorstoffer i kroppen, tog mest på igen efter et vægttab. Derfor er særligt fluorstoffer i forskernes søgelys, og professor Philippe Grandjean fra Syddansk universitet har undersøgt netop disse fluorstoffer og deres indvirkning på udvikling af overvægt og vedligeholdelse af vægttab. Resultatet er netop offentliggjort, og PFAS stoffernes indflydelse er markant og negativ i forhold til vægt og vedligeholdelse af vægttab.
Et nyfødt barn kan have 200 forskellige kemikalier i blodet, når det bliver født. Flere af de kemikalier, som vi udsættes for gennem mad, emballager, plejeprodukter og andet, påvirkes fostre af i livmoderen, og de kan have betydning for udvikling af fedme. Jeanett Tang-Péronard fremlægger denne hypotese i sit ph.d-projekt, der har undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem PCB’er i fostres kroppe og deres potentielle risiko for udvikling af fedme. Hun påpeger også en nærmest parallel kurve imellem de kemiske stoffer, vi er blevet udsat for igennem de seneste 40 år, og så udviklingen af fedme i USA. Hun konkluderer, at en påvirkninger fra lave doser kemikalier kan have betydning for udvikling af fedme. Vi udsættes alle for små doser påvirkninger fra kemikalier hver eneste dag.
Kemi kan narre kroppen og påvirke de gener, der regulerer vores sult- og mæthedsfornemmelse. Vi er mest sårbare og påvirkelige i fostertilstanden, og disse påvirkninger fra kemi i mad, emballage og plejeprodukter kan fra fosterstadiet, men potentielt hele livet, forstyrre og forvirre den vigtige appetitstyring. Konsekvensen kan være overvægt.
Vi spiser flere og flere forarbejdede fødevarer. Forarbejdet mad er et udtryk, der kan anvendes om mad, der er blevet ændret fra dens naturlige form. Hvor der via moderne teknologi, kemikalier og industriel forarbejdning skabes et produkt, der muligvis gør det nemmere at tilberede aftensmaden, helt sikkert er både bekvemt og langtidsholdbart, men som helt sikkert også er næringsmæssigt helt anderledes og givetvis også en hel del dyrere end den oprindelige, naturlige råvare.
Igennem de seneste år, er vi blevet introduceret for mange tusinde nye kemiske stoffer. Det utal af kemikalier, som vi i dag omgives med, er langt mere omfattende end nogensinde set tidligere i historien. Nogle af disse stoffer ender i forarbejdede fødevarer, andre i konventionelle fødevarer atter andre i vores omgivelser. Kendetegnende for alle disse stoffer er, at vi ikke kender den langsigtede effekt af påvirkningerne, hverken på os selv eller på vores børn. Vi deltager på denne måde ufrivilligt i det største eksperiment nogensinde, endda uden at have givet vores samtykke til at deltage. Så måske kan en del af forklaringen på fedmeepidemien være kemien i mad og omgivelser? Vi ved det ikke endnu, men vi ved, at nogle af de stoffer, som vi udsættes for, er hormonforstyrrende, og mange af stofferne ophobes i fedtvævet. Methylkviksølv fra tun og laks, pesticidrester og glyphosat fra konventionelle afgrøder, phtalater fra babylegetøj, fluorstoffer fra emballager med mere. Alle disse stoffer ophobes i fedtvævet og virker hormonforstyrrende. Kan det tænkes, at kroppen holder på fedtet blandt andet for at beskytte os mod påvirkninger fra disse stoffer? Det er indtil videre kun gætteri, men urinprøver viser, at vi alle sammen går rundt med overraskende mange uønskede kemiske stoffer i os.
Jeg mener, at al PFAS bør forbydes snarest muligt i Danmark og at drikkevandet bør renses, før det sendes ud, men spørgsmålet er, om det sker. Derfor kan vi gøre som mødrene gjorde i både USA og EU, da det kom frem, at der var sundhedsskadelig Bisfenol A i sutteflasker. Stoffet blev ikke forbudt, men det slap ud i medierne, at det kunne være skadeligt, og mødre i hele verden boykottede helt enkelt produkterne. Vi kan gøre det samme. Vi kan vælge økologiske fødevarer, undlade at spise tun, undgå konventionelle opdrætslaks men derimod købe økologisk laks, undgå emballager og andre produkter, der indeholder fluorstoffer (læs mere herom i artiklen, som jeg linker til herunder) og i det hele taget være bevidste om, hvad vi byder os selv og vores børn. Sammen kan vi sende utvetydige signaler og dermed ændre udviklingen. Du kan finde et par gode og praktiske råd her:
Sådan sikrer du dig mindre kemi i hverdagen:
• Vælg økologiske eller biodynamiske råvarer
• Tilbered din mad fra bunden og husk variation
• Opbevar madrester og fødevarer i stålbeholdere, tallerkener eller glas og dæk det med genanvendeligt madpapir (fx. Wrappy)
• Undgå konventionel dåsemad
• Undgå teflon i dit køkken. Vælg gryder og pander af stål, jern eller med keramiske overflader
• Rens dit vand, eksempelvis via et porcelænsrensefilter, tilkoblet vandhanen
• Vask altid nyt tøj før brug
• Vælg økologiske cremer, shampooer og andre plejeprodukter
• Luft grundigt ud 2 gange dagligt
• Støvsug og støv af minimum 2 gange ugentlig
• Minimer brugen af kemikalier herunder maling, sprayprodukter med mere
Referencer:
Grandjean P, Meddis A, Nielsen F, Sjödin A, Hjorth MF, Astrup A, Budtz-Jørgensen E. ;”Weight loss relapse associated with exposure to perfluoroalkylate substances”; Obesity (Silver Spring). 2023 Apr 17.
Thorhallur I. Halldorsson, Dorte Rytter, Line Småstuen Haug, Bodil Hammer Bech, Inge Danielsen, Georg Becher, Tine Brink Henriksen, and Sjurdur F. Olsen; ” Prenatal Exposure to Perfluorooctanoate and Risk of Overweight at 20 Years of Age: A Prospective Cohort Study”; Research; May 2012, vol. 120, doi.org/10.1289/ehp.1104034
Her kan du læse mere om PFAS Vi ønsker det ikke – forbyd PFAS
Du kan læse mere i artiklen Hvad er hormonforstyrrende stoffer?
Du kan læse mere om hormonforstyrrende stoffer og overvægt
Du kan læse mere om forskningen HER
Du kan læse mere om tarmbiota og overvægt HER
Du kan læse mere om økologisk laks HER
Var du tilfreds med denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
