Skadelig kemi i danske kvinders brystmælk

Skadelig kemi i danske kvinders brystmælk. Et nyt studie viser, at danske kvinders brystmælk er fyldt med hormonforstyrrende kemi, der kan påvirke blandt andet drenges sædkvalitet. Et af de stoffer, der forekommer hos samtlige undersøgte danske kvinder, er DDT, et hyppigt anvendt sprøjtemiddel, der blev forbudt i 70’erne, netop fordi man fandt ud af, hvor giftigt og skadeligt det var. Det uhyggelige er derfor, at det DDT, der i dag er fundet i danske kvinders brystmælk, således stammer helt tilbage fra vores bedstemødre og mødre, og er givet videre til os gennem deres brystmælk.

Forskerne bag dette studie, der netop har modtaget ekstra 5 mill. fra Innovationsfonden til videre studier, fandt blandt andet, at drenge, født af danske mødre, i højere grad havde nedsatte hormonniveauer og mindre effektiv testikelfunktion, sammenlignet med drenge født af finske mødre. Det tilskrives blandt andet danske mødres højere niveauer af stoffet DDT, men også af andre former for potentiel skadelig kemi i modermælken som eksempelvis pesticider, dioxiner, PCB’er og bromerede flammehæmmere. Vi var i Danmark hurtigere til at godkende og anvende disse kemiske stoffer i industrien end finnerne, og finnerne har idag lavere forekomst af infertilitet og testikelkræft, end vi har i Danmark. Herhjemme har vi verdens højeste forekomst af testikelkræft, og fire ud af ti danske mænd skønnes at have dårlig sædkvalitet. Sygdomme der desværre er i kraftig vækst i flere andre industrialiserede lande, og hvor forskerne mistænker, at påvirkninger fra hormonforstyrrende kemiske stoffer kan spille ind.

Det er et uhyggeligt fund, for vi har i Danmark måske været for hurtige til at godkende alverdens sprøjtemidler og andre former for kemi, og vi danskere udsættes i dag for langt flere hormonforstyrrende stoffer end nogensinde set tidligere i historien. Udfordringen kan være, at mange af disse potentielt hormonforstyrrende og skadelige stoffer ophobes i kroppen, og derfor kan videregives fra blandt andet mor til foster, som det ses i undersøgelsen. Et kemisk stofs virkning kan potentielt øges 100 gange fra mor til lille foster, og det er ikke kun fostres sæd- og reproduktionsevne, der kan påvirkes. Forskning, foretaget af forsker Philippe Grandjean, har vist, at de udover hormonbalancen også kan påvirke vores børns intelligens og hjerner. Flere af stofferne mistænkes også for at kunne øge risikoen for udvikling af kræft.

Konklusionen af studiet er flg. citat fra publiceringen Wiley Online Library:”Denne omfattende undersøgelse af hormonforstyrrende kemikalier i danske og finske brystmælksprøver afslørede iøjnefaldende forskelle: Der blev fundet specifikke kemiske signaturer i de to lande. Derudover var niveauerne af vedholdende forbindelser signifikant højere i prøver fra Danmark, hvor højere forekomster af testikelkræft, kryptorkisme (AHO: tilbageholdte testikler), hypospadier (AHO: små misdannelser af penis) og dårlig sædkvalitet er til stede. Vores resultater er vigtige, da disse forbindelser er kendt for deres hormonforstyrrende egenskaber. Desuden har dyreforsøg samt nyere humane studier vist sammenhænge imellem nogle af de samme stoffer og problemer med reproduktion hos mænd”.

Vi må derfor nødvendigvis ændre hele vores holdning til sprøjtemidler, pesticider og andre former for kemi, som vi i Danmark og EU, efter min mening, nonchalant har godkendt på samlebånd i de seneste år. Bevisbyrden for eventuelle skadevirkninger har ligget hos brugerne, og det er ikke rimeligt. Det er af etiske årsager ikke muligt at teste disse stoffer på mennesker, derfor – hvis et kemisk stof overhovedet skal godkendes – så må og skal der indføres praksis for at producenten skal kunne dokumentere, at stoffet ikke er til skade for hverken mennesker, dyr eller natur.

Godkendelsen af – eller et eventuelt forbud mod – kemiske stoffer, påhviler EU, og det er op ad bakke at få et godkendt stof forbudt igen. Dette studie, foretaget af blandt andet danske forskere fra Rigshospitalet, viser jo netop, at mange kemiske stoffer ophobes og videregives via modermælken til nyfødte og videre til kommende generationer. Der er idag fundet potentielt skadelige kemiske stoffer i danske kvinders brystmælk. Derfor må vi kæmpe meget mere for at få ændret proceduren for såvel godkendelse som forbud. Bevisbyrden må lægges på producenterne af de kemiske stoffer, og vi har efter min mening været alt, alt for large i vores godkendelsesprocedurer. Det er også særdeles vanskeligt at få et godkendt stof forbudt igen, når det efterfølgende viser sig, at det har potentielt skadelige effekter. Det har taget næsten 20 år at nå til enighed om et forbud af phtalather, der er hormonforstyrrende blødgørere af plastik, og Danmark er desværre ikke foregangsland, når det gælder krav om forbud af pesticider og anden kemi. Så sent som sidste år, spændte Danmark, som eneste land, ben for et forslag om udfasning af glyphosat, aktivstoffet i Roundup, og et hyppigt anvendt sprøjtemiddel . En sådan praksis er efter min mening fuldstændig hovedrystende.

Indtil vi får ændret reglerne, så: vær bevidst og opmærksom og køb økologisk i enhver sammenhæng, uanset om det er din mad, dit bagepapir, dit tøj eller dine cremer. Det er den eneste måde, hvorpå du kan undgå at udsætte dig selv og dine børn for uønsket kemi i dagligdagen.

OBS! Kvinder skal fortsætte med at amme deres små nyfødte, for modermælk indeholder stadig så mange sunde, nærende og beskyttende næringsstoffer, at intet andet kan erstatte det fuldt ud. Så amning er stadig det bedste og gerne så længe som muligt, men også her, kan moren med fordele spise og leve økologisk.

Kilder: Berlingske Tidende
Yderligere referencer: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/j.1365-2605.2009.00996.x

Du kan læse mere om, hvordan pesticider skader børns hjerner HER
Du kan læse Phillippe Grandjeans undersøgelser om pesticiders skader på børns hjerner HER
Du kan læse mere om det danske grundvand, der er forurenet af pesticider HER

Var du tilfreds med denne artikel Skadelig kemi i danske kvinders brystmælk? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.