Solskinsvitaminet

D3 vitamin kaldes også for solskinsvitaminet, for den allerbedste kilde til D3 vitamin er solens stråler. Lige nu er det tid til at komme ud i solen og danne masser af solskinsvitaminet D3 vitamin. Det er lige nu i disse dage, at vi må ud at nyde solen, danne solskinsvitamin  og dermed booste vores produktion og vores lagre af D3 vitamin.

Husk at solcreme med faktor blokerer for cirka 98% af din D vitamin dannelse. En halv time i solen hver dag uden solcreme kan derfor for de fleste være en god ide. Har du særlig sart hud, skal du selvfølgelig handle intelligent og passe ekstra på, men tåler du solen, så kan du på en halv time i høj sol nå at danne mellem 10 og 20,000 i.u. D3 vitamin. 20,000 i.u. D3 vitamin er 50 gange mere end den dosis D3 vitamin, der anbefales til indtag i Danmark. Vi har nemlig verdens strengeste og samtidig efter min mening også verdens mest udokumenterede lovgivning i forhold til vitamin og mineral anbefalinger. I USA har de i mange år behandlet eksempelvis mennesker med sclerose med 20,000 i.u. D3 vitamin året rundt. De undgår attacks, sygdommen forbliver i ro, og der er ikke indrapporteret et eneste tilfælde af overdosering.

Det er kun i juni, juli og august, at vi herhjemme kan danne tilstrækkeligt D vitamin og dermed nå at opbygge vores D3 vitamin lagre, så vi kan være rustede til de kommende måneder. Vi kan dog ikke danne tilstrækkeligt af solskinsvitaminet til hele vinteren, derfor er det væsentligt at tage et tilskud af D3 vitamin fra september til maj måned, når du bor i Danmark.

Det virkelig gode ved D3 vitamin er også, at når niveauerne konstant ligger højt, gerne på cirka 100 nnmol/l, så beskytter D3 vitaminet naturligt huden mod solskoldning og forbrænding, helt ligesom den effektivt beskytter din krop mod sygdom.

Du kan læse mere om D vitamin anbefalinger til børn HER
Du kan læse mere om betydningen af D vitamin HER
Du kan læse mere om hvorfor Dvitamin beriget mælk ikke duer HER
Du kan læse om, hvor sundt solbadning er HER

P.S. Vidste du at D vitamin og blodtryk også hænger sammen? Lave D vitaminniveauer medfører ofte højt blodtryk. Høje D vitamin niveauer medfører lavt blodtryk. (European Journal of Epidemiology, March 12).

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat