Vaccine mod cøliaki og glutenallergi på vej

Flere og flere mennesker oplever, at de ikke tåler gluten. Gluten er et proteinstof, der findes primært i hvede, men også i rug og byg. Konventionelle havregryn indeholder også ofte rester af gluten, selvom havregryn ikke fra naturens side indeholder gluten. Cøliaki er en autoimmun sygdom forårsaget af gluten. Sygdommen bevirker en nedbrydning af tarmepitelet med nedsat optagelse af vitale næringsstoffer til følge.  Glutenallergi er en uhensigtsmæssig reaktion fra immunforsvarets side på indtag af gluten.

Avisen Daily Mail oplyste i går, at et amerikansk medicinalfirma nu er ved at udvikle en vaccine mod cøliaki eller glutenallergi. Vaccinen skulle efter sigende kunne kurere sygdommen ved at øge kroppens tolerance overfor gluten. Det foregår ved at injicere små mængder gluten i blodbanen. Ved at gentage denne procedure i flere omgange og langsomt øge dosis, så vil immunforsvaret langsomt kunne vænne sig til indtag af gluten uden at reagere negativt.

Cøliaki og glutenallergi helbredes i dag ved fuldstændig afholdenhed fra indtag af gluten. Spørgsmålet er bare, om glutenallergi eller cøliaki kan betegnes som uhensigtsmæssige kropslige reaktioner på en sund fødevare, eller er det monstro naturlige kropslige reaktioner på en usund fødevare? Ja, jeg spørger bare…

Du kan læse mere om gluten, glutenallergi og glutenfri levevis HER og du kan købe Den glutenfri kogebog HER

Debat