Vandværkerne udsender SOS – men er der nogen, der lytter?

Forsiden Viden og Forskning Vandværkerne udsender SOS – men er der nogen, der lytter?

     3
Vandvaerkerne udsender SOS

I løbet af ganske få år kan det være slut med at skænke sig et glas rent drikkevand fra hanen. Hvorfor reagerer vi ikke?

Vi kan snart løbe tør for rent drikkevand. Det påpeger Danske Vandværker, Dansk Vand- og spildevandsforening og Danmarks Naturfredningsforening i et brev til Folketingets partier.

I løbet af ganske få år kan det være slut med at skænke sig et glas rent drikkevand fra hanen. Derfor har Danske Vandværker, Dansk Vand- og Spildevandsforening samt Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab udsendt et SOS til Mette Frederiksen, miljøminister Lea Wermelin og alle Folketingets Partier.

Over halvdelen af vores drikkevandsboringer er fyldt med giftrester i en grad, så udsigten til rent drikkevand om blot få år, hænger i en tynd tråd. Giftresterne stammer både fra landbruget, fra kommunale naturplejere og fra private haveejere.

Der er adskillige problemer forbundet med giftstofferne. For det første er mange af dem stadig godkendt af myndighederne, til trods for, at man er opmærksomme på, at de er problematiske. For det andet forekommer visse giftstoffer og pesticidrester i flere og flere målinger i mængder, der overskrider den tilladte grænseværdi. Og selv hvor det ikke er tilfældet, kan det være problematisk, for det er desværre ikke ensbetydende med, at de er ufarlige. Ingen kender nemlig den cocktaileffekt, der opstår, når de op mod 600 forskellige sprøjtegifte, der har været anvendt gennem mere end 60 år, akkumuleres og kombineres.

For det tredje kender ingen – trods undersøgelser og målinger – det fulde omfang af de farlige giftrester og nedbrydningsprodukter i vores drikkevand. Det er nemlig ikke dem alle, man er i stand til at teste for – eller overhovedet tester for. Derfor er problemet formodentligt endnu større, end vi kan dokumentere.

Afsenderne af brevet foreslår selv oprettelsen af grundvandsparker som værende en mulig del af løsningen på vores drikkevandsproblem. Grundvandsparker er områder, der holdes helt fri for pesticider og andre giftstoffer, og hvorfra der derfor kan udvindes rent drikkevand fra grundvandet. Ifølge de tre afsendere er der uanset hvad brug for en større seriøs og politisk plan, hvis vi skal gøre os forhåbninger om rent drikkevand til de kommende generationer. Jeg håber og beder til, at der snart er nogen, der lytter eller foreslår en rensning af vandet, så i som borgere i dette land ikke skal frygte, had i får indenbords, når vi drikker ores daglige to liter vand eller tilbereder vores mad i det.

Du kan læse om svampemidler i drikkevandet HER
Du kan læse om pesticider i drikkevandet HER og HER og HER
Du kan læse om, at nitrat i drikkevandet kan give kræft HER
Du kan læse mere om fund af azoler i drikkevandet HER

Var du tilfreds med denne artikel  Vandværkerne udsender SOS? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.