Havtorn – Desserter, kager og søde sager
Kim Gravenhorst ved noget om havtorn. Sidste år udgav han den fantastisk gode bog Havtorn – Nordens citron. Nu har han udgivet bog nummer to, der handler om Havtorn – desserter, kager og søde sager.
Det er en smuk bog, særdeles inspirerende og fyldt med delikate opskrifter på eksempelvis kokossnitter med havtorn, småkager, kanelsnegle med æble og havtorn (men lav din egen butterdej ☺), marmelade, kompot, desserter og fyldte chokolader. De sunde og syrlige bær tilfører kager, desserter og sødt en ekstra smagsdimension, og deres citronagtige smag passer fantastisk godt til de ofte søde kager og desserter.
I bogen Havtorn – Desserter, kager og søde sager får du en grundig indføring i havtorn, hvorfor de er så sunde, hvor du kan plukke eller købe dem, hvordan du udnytter bærrenes sunde og gode egenskaber i safter og sirupper, som kan gemmes på køl og hvordan du kan anvende dem. Jeg kan varmt anbefale denne bog, den er inspirerende og smuk, fyldt med skønne billeder og dejlige opskrifter.
Du kan læse mere om havtorn HER og HER
Du kan købe bogen Havtorn – Desserter, kager og søde sager HER
Du kan læse min omtale af Havtorn – Nordens citron HER
Du kan finde opskriften på kokostoppe med havtorn HER
Du kan finde opskriften på havtorn og ingefærdrik HER
Du kan finde opskriften på havtorn marmelade HER
Du kan købe økologiske havtorn HER
Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.