
Naturlig hormonterapi og bioidentiske hormoner
Naturlig hormonterapi og bioidentiske hormoner – en ny bog om bioidentisk hormonbehandling – jeg kan kun sige: LÆS DEN…
Naturlig hormonterapi og bioidentiske hormoner er en af de væsentligste bøger, som jeg har læst i nyere tid. Det er en bog, som jeg vil anbefale alle kvinder at læse, for den tager et yderst vedkommende emne op – nemlig vores hormonsystem. Vores fine, følsomme og påvirkelige hormonsystem behandles detaljeret, professionelt og letlæseligt i bogen, der gør op med danske lægers forældede og skadelige anbefalinger af syntetiske hormoner til kvinder.
Bogen, der er skrevet af Anette og Jens-Ole Paulin, gennemgår på fin og letforståelig vis de komplicerede og interagerende hormonelle processer, og forklarer så alle kan være med, hvorfor vi kvinder ikke skal finde os i, ikke at få ordineret bioidentiske hormonbehandlinger, når behovet er der. Vi anvender stadig i Danmark – stik imod seneste forskning – syntetiske hormonbehandlinger, der hverken har den ønskede effekt eller er bivirkningsfri. Ja faktisk øger flere af de præparater, der p.t. anvendes i Danmark risikoen for udvikling af såvel brystkræft som hjerte/kar sygdomme. Det har været velkendt viden for lægerne i mange år.
Bogen påviser, at også i denne sammenhæng er det nødvendigt at tage sagen i egen hånd, at sætte sig ind i tingene og tage ansvar for egen sundhed.
Vi kvinder har heldigvis et valg. Oven i købet et forskningsmæssigt yderst velunderbygget valg. Det handler om bioidentiske hormonbehandliger, tilrettelagt efter kroppens individuelle behov og mangler. Sådanne behandlinger kan være effektfulde og bivirkningsfri, og kan give mange af os kvinder, der er berørte af hormonelle mangler eller ubalancer, et helt nyt og godt liv.
Jeg kender mange kvinder, der forgæves har opsøgt deres praktiserende læge med henblik på hormonel udredning og eventuel behandling med bioidentiske hormoner. De er alle gået forgæves. Et par stykker har efterfølgende bekostet konsultationer og behandlinger i udlandet med fantastisk gode resultater, men det er dyrt og ikke en mulighed alle har. Hvorfor skal vi danske kvinder forholdes naturlig, veldokumenteret og bivirkningsfri behandlinger? Jeg fatter det ikke, men lider du af hormonelle ubalancer, overgangsaldersymptomer, depression, dårlig nattesøvn, tørre slimhinder, autoimmune sygdomme eller andet, så kan jeg kun opfordre dig til at læse bogen, tage den med til din læge og kræve de rette analyser og ved behov få tilrettelagt en individuelt tilpasse behandling med bioidentiske hormoner. Alt andet er at spille hasard med vi kvinders helbred og livskvalitet.
Naturlig hormonterapi og bioidentiske hormoner får mine aller varmeste anbefalinger. Bogen kan købes HER
Du kan læse Anette Paulins artikel om hvorfor hormoner har behov for vitaminer og mineraler HER
Var du tilfreds med denne omtale? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.