Andre Boller På Suppen – Ny Bog af Mia Damhus

1 feb, 2016 | Bog-omtaler, Bøger og Kurser

Andre Boller På Suppen – Ny bog af Mia Damhus.

Mia Damhus’ nye bog Andre boller på suppen er et fantastisk væsentligt og vedkommende indspark til sundhedsdebatten i Danmark. Bogen sætter berettigede spørgsmålstegn ved måden vi griber såvel behandlingen af sygdomme som hele forebyggelsesspørgsmålet an på herhjemme.

Bogen efterlyser først og fremmest større nysgerrighed indenfor den etablerede sundhedssektor. Ved alene at anerkende dobbelt-blindede, placebo kontrollerede interventionsstudier som eneste gangbare vej i behandlingen af sygdomme, så ligger muligheden for ikke at tage ved lære af erfaringsbaserede data snublende nær. Vi er som mennesker dybt individuelle, og bogen opstiller da også den mulighed, om ikke en højere grad af individualisering i vores behandlingstraditioner vil kunne føre til bedre og mere tilfredsstillende resultater for den enkelte.

“Andre boller på suppen” tager udgangspunkt i den funktionelle medicins principper, hvor det hele menneske inddrages i behandlingen. Såvel den danske Sundhedsstyrelse som Fødevarestyrelse udfordres på deres udtalelser som eksempelvis: “Lever du efter kostrådene (De 8 Kostråd), vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer”. Jeg vil gå så langt som at sige, at der i bogen faktisk føres bevis for, at mange af disse styrelsers statements ikke holder vand. Det påvises eksempelvis, at mange danskere mangler enkelte mikronæringsstoffer som for eksempel de væsentlige B6 og B12 vitaminer, K-vitamin, magnesium og andre væsentlige mineraler, ligesom der gøre opmærksom på, hvordan særlige former for medicin, som mange danskere tager hver dag, kan forårsage væsentlige mangler. Der efterlyses derfor en anerkendelse af vitaminer og mineraler og andre næringsstoffers rolle som afgørende for en velfungerende indre kropskemi.

Bogen henvender sig først og fremmest til alle, der arbejder indenfor sundhedssektoren, det være sig såvel indenfor det etablerede sundhedssystem som det komplementære. Men den kan også sagtens læses af andre, der har lyst til at komme et spadestik dybere i relation til indre kropslige balancer, og hvordan disse bedst bevares eller styrkes. Jeg nød at læse bogen. Det er ikke fordi bogen giver en lang række løsningsmodeller, men man mødes som læser af en lang række spørgsmål, der alle er relevante og velunderbyggede. Det får os uvægerligt til at tænke og måske danne os vores helt egen mening om emnet. Og det er nok i bund og grund den bedste vej til sundhed hele vejen rundt. For i det selv at tage medansvar for egen sundhed ligger der også en stor – men måske underkendt – tilfredsstillelse for os hver især. En rigtig god og meget væsentlig bog.

Du kan bestille bogen HER

Var du tilfreds med denne omtale af Andre Boller På Suppen? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Madplan 2.0 – Sund, slank og vital på 3 uger

Madplan 2.0 – Sund, slank og vital på 3 uger

MADPLAN 2.0 - sund, slank og vital på 3 uger er en helt ny e-bog, der tilbyder dig viden, redskaber og indbydende opskrifter på sund og vitaliserende mad. Sammen med daglig bevægelse kan bogens råd og opskrifter hjælpe dig til et sundere, slankere og mere vitalt liv....

Boost dit immunforsvar på 3 dage – NY e-bog

Boost dit immunforsvar på 3 dage – NY e-bog

Få viden og redskaber til, hvordan du kan booste og styrke dit immunforsvar på kun 72 timer. Det er enkelt og velunderbygget, at tre dage på flydende mad kan starte dannelsen af nye immunforsvarsceller i tarmen, sænke inflammationsgraden i kroppens væv og hjælpe...

Hygge Godt — Fredagsslik med god samvittighed

Hygge Godt — Fredagsslik med god samvittighed

Har du også lyst til at få ny inspiration til hygge godt uden en masse tilsat sukker, så kan du hente god viden og inspiration i min nye e-bog, Hygge godt – fredagsslik med god samvittighed. Opskrifterne er enkle, de smager godt, og de frembringes enten helt uden...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!