Bogen om kokosolie

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Bogen om kokosolie er seneste skud på stammen i helt ny serie af boeger. Det er forfatterne Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen og Sandra Pugliese, der har sat sig for at laere danskerne om functional medicine og functional foods

     7
Bogen om kokosolie
Bogen om kokosolie er seneste skud på stammen i helt ny serie af bøger. Det er forfatterne Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen og Sandra Pugliese, der har sat sig for at lære danskerne om functional medicine og functional foods – hvordan sunde og nærende fødevarer kan hjælpe os med at holde den indre balance og sundhed livet igennem. Bøgerne udgives på Muusmans forlag.
Første bog i serien handlede om den ultra nærende suppe Bone Broth. Bone Broth, der har været kendt og anvendt igennem tiderne mod alskens dårligdomme, men som på en eller anden måde blevet glemt. Det er synd, og det gør forfatterne noget ved. Bone Broth er nærende, godt for hud, knogler og indre balance, og suppen tilberedes ved at du langtidskoger et stykke godt kød eller en høne eller kylling. En anden udgivelse i serien handler om gurkemeje, og det seneste skud på stammen handler om kokosolie.

Kokosolie har nemlig en lang række sundhedsfremmende egenskaber, og kokosolie er den eneste type fedtstof, der rent faktisk tåler de høje temperaturer som opstår ved langvarig stegning eller tilberedning i eksempelvis wok.

Kokosolie har igennem årene været et udskældt fedtstof, men kritikken bliver heldigvis grundigt tilbagevist i bogen. I stedet henledes opmærksomheden på det høje indtag af sukker, hvidt brød, pizza og pasta som en af vor tids helt store syndere i forhold til blandt andet udvikling af hjertekarsygdomme. Kokosolie kan have en gavnlig forebyggende effekt i forhold til hjernesundheden, det kan gavne tarmbiotaen og tarmsundheden generelt, ligesom det er befordrende for hud og slimhinder.  Fordelene ved at erstatte en del af dit indtag af animalsk mættet fedt med vegetabilsk kokosfedt er mange. Bogen om Kokosolie sætter veldokumenteret fokus på de mange fordele, der er ved indtag af kokosolie, og det er befriende dejligt.

De tre forfattere fortæller udover om functional foods også om principperne bag functional medicine, og du kan i bogen læse detaljeret om, hvordan mad kan påvirke din krop, dine celler og din tarmbiota. Dine valg af mad har således afgørende betydning. Sandra Pugliese kan virkelig lave god mad, hun har skrevet adskillige kogebøger, og det er Sandra, der har suppleret bogen om Kokosolie med en række delikate og lettilgængelige opskrifter, som viser i hvor mange sammenhænge du kan anvende kokosolie.

Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og heilpraktiker. Anna Iben har klinik i Silkeborg, og arbejder ud fra de Funktionelt medicinske principper. Det er også dem, hun præsenterer i bogen på en let og lettilgængelig måde. Anna Iben er nok en af de mest erfarne og veluddannede funktionelt medicinske læger i Danmark.

Charlotte Gylling Mortensen er cand scient i human ernæring og arbejder til daglig på lægeklinikken IOM (Institut for Orthomolekylær Medicin) i Lyngby. Hun er tillige certificeret Functional medicine clinical practitioner og ved rigtig meget om optimal ernæring. Charlotte Gylling Mortensen skriver fantastisk godt og letforståeligt, så alle kan være med. Også denne bog om kokosolie får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Du kan købe bogen om Kokosolie HER
Du kan læse min omtale og købe bogen om Bone Broth HER
Du kan købe den anden bog i serien om Gurkemeje HER
Du kan like og dele denne omtale med dine venner HER
Du kan finde opskriften på Ayurvedisk risret med linser HER
Var du tilfreds med denne omtale? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.