ForsidenBøger og KurserBog-omtalerForstaa din soevn er en helt ny bog, skrevet af Birgitte Rahbek Kornum. Har du svaert ved at sove, eller vil du bare gerne vide lidt mere om, hvad der sker i hjernen og kroppen, naar du sover, saa kan jeg varmt anbefale

Forstå din søvn

Bog-omtaler

     4
Forstaa din soevn

Forstå din søvn er en helt ny bog, skrevet af Birgitte Rahbek Kornum. Har du svært ved at sove, eller vil du bare gerne vide lidt mere om, hvad der sker i hjernen og kroppen, når du sover, så kan jeg varmt anbefale Birgitte Rahbek Kornums nye bog. Birgitte er søvnforsker, og med Forstå din søvn har hun bare formået at skrive en helt fantastisk god bog om søvn.

Birgitte skriver i et letforståeligt sprog, og bogen er sat grafisk enkelt op, så indholdet forekommer indbydende og overskueligt. Den er derfor både hyggelig og let at læse, den afliver søvnmyter på stribe, og så er Birgittes budskaber, udover at være susende vigtige, også grundigt videnskabeligt velfunderede.

Bogen Forstå din søvn indeholder mange små og store guldkorn, og den fortæller, så det kan forstås, om søvnbiologi, om søvnløshed, om drømme og ikke mindst om betydningen af hjernens vaskemaskine, der kører, netop mens vi sover. Stille og roligt afdækkes det i bogen, hvorfor vi har behov for mindst syv timers søvn hver nat, hvad der kan skabe udfordringer i forhold til en god nattesøvn, hvordan søvnmangel svækker vores opmærksomhed, skarphed og hukommelse og ikke mindst, hvad vi kan gøre ved det.

Forstå din søvn bør læses af alle voksne danskere, for bogen beskriver udover mulige årsager til mangelfuld nattesøvn også veje til bedre nattesøvn samt forskellene på søvn afhængig af vores alder. Så hvad enten du er barn, ung, voksen eller gammel, er der råd og viden at hente.

Forstå din søvn er den bedste bog jeg til dato har læst om søvn. Den er væsentlig og vil uden tvivl kunne være til gavn og glæde for mange danskere med eller uden søvnproblemer. Jeg giver den mine allervarmeste anbefalinger.

Du kan købe bogen HER
Du kan læse mere om betydningen af en god nattesøvn HER
Du kan læse mere om, hvordan du slipper af med søvntyvene HER
Du kan læse mere om melatonin HER

Var du tilfreds med denne omtale af Forstå din søvn? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Gratis e-kursus til dig

Blodsukkerkuren er et helt nyt kursus fra Madforlivet, der sendes til din email.

Kurset består af syv inspirerende moduler, der kan hjælpe dig til stabile blodsukkerniveauer, effektivt vægttab, mere energi samt indre sundhed og balance. De syv moduler sendes direkte til din email over 3 uger. Indtast din email og start dit gratis kursus i dag: