ROM- evig mad fra den evige stad

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler ROM- evig mad fra den evige stad

     3

Rom – evig mad fra den evige stad er en helt ny bog, der er skrevet af Alfredo og Helle Tesio. Det er en dejlig bog, der fortæller om Rom, som den var og er idag. ROM- evig mad fra den evige stad er fyldt med fortællinger, tips og opskrifter på italiensk mad, når den er bedst.

Man bliver ganske enkelt i godt humør af at læse bogen, der fortæller historien bag maden, byen og restauranterne. Rom – evig mad fra den evige stad giver dig, udover autentiske og fantastiske opskrifter på rigtig romersk mad (nu kan du lave spagettien, præcis som den skal være), også masser af tips til besøg på torve, pladser og ikke mindst til fremragende restauranter, der måske ikke lige er dem, der optræder i tursitguiderne.

I bogen får du også masser af charmerende fortællinger, blandt andet om Il mago Giancarlo, troldmanden Giancarlo, der kunne velsigne biler med sit hellige vand, kunne spå om fremtiden, hvis der var vin nok, og han var i det hele taget et kulørt og charmerende indslag i livet omkring Trastevere i Rom. At læse ROM – evig mad fra den evige stad er ganske enkelt som at være der selv. En dejlig læseoplevelse.

Du kan købe bogen HER
Du kan finde opskriften på Artiskokker a la Roma HER
Du kan finde opskriften på Artiskokker på jødisk maner HER
Du kan finde opskriften på suveræn hjemmebagt pizza HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.