Spirituelle Øvelser – ny bog af Dortea Berg-Jensen

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Spirituelle Øvelser – ny bog af Dortea Berg-Jensen

     1
spirituelle øvelser

Dortea holder til på Fanø, hvor hun udover forfatter- og forlagsvirksomhed driver en BioKlinik med spirituel og holistisk vejledning i sin bedstemors fantastisk hyggelige Fanø hus. Dortea er en virkelig dejlig kvinde og en kompetent spirituel og holistisk rådgiver. 

Jeg tog hul på Dorteas seneste bog “Spirituelle Øvelser” midt i en hverdag fuld af stress og sorg. Bogens ro og visdom gjorde mig godt. Jeg følte mig i kompetente og erfarne hænder, og blev stille og roligt mindet om al den hjælp vi som mennesker modtager hvert eneste minut. 

Bogen er fyldt med livsvisdom, praktiske råd og er gennemsyret af høj etisk bevidsthed. Det er en bog, som mange vil kunne have glæde af at læse og tage frem igen og igen, for der er masser af redskaber i værktøjskassen. Dortea deler gavmildt ud af såvel viden som erfaringer og oplevelser. Nænsomt og kærligt, så alle kan være med. 

Spirituelle øvelser er en rigtig GOD bog, en god guide for dig, der ønsker at udforske og udleve dit fulde potentiale og lære at lytte til dit indre. Der er gode råd til meditationspraksis, til opmærksomhedsøvelser og til større spiritualitet og menneskelig udvikling. 

Køb bogen her på Saxo.com

Læs også:

Meditation styrker immunforsvaret!

Meditation med Arne Schumann

Mindfulness på 5 minutter – Ny bog om meditation af David Harp