Sundt blodtryk på 14 dage

Sundt blodtryk paa 14 dage

Sundt blodtryk på 14 dage. Lægerne Jerk Langer og Jens Linnet har skrevet en bog om naturlige veje til et sundt blodtryk. Det vil utvivlsomt glæde de mange danskere, der lider af for højt blodtryk, hvoraf mange tager medicin hver dag.

Det skønnes, at lidt over en million danskere lider af for højt blodtryk, og lidelsen forbindes med øget risiko for udvikling af blodpropper og hjerneblødninger. Heldigvis findes der helt naturlige metoder i form af særlige fødevarer og motion, der har vist sig særligt virkningsfulde og stabiliserende. Det er ikke vanskeligt, det handler bare om at vide hvad og hvordan.

Det får du grundig viden om i bogen Sundt blodtryk på 14 dage, der på letforståeligt dansk guider dig igennem mekanismerne og mulighederne. Gode grønsager, i særlig grad rødbede og spinat, kan have særdeles blodtryksstabiliserende effekt, og følger du bogens anbefalinger og indtager flere blodtryksregulerende råvarer, så vil du på kun to uger kunne måle en positiv effekt på dit blodtryk, helt naturligt og bivirkningsfrit.

Bogens råd er velunderbyggede og lette at gå til, min eneste kommentar går på opskrifterne, der godt kunne have været mere inspirerende og indbydende. Det opvejes dog af de to herrers gode og grundige tilgang til problematikken, og så kan du jo selv pifte maden lidt op, så den bliver mere spændende.

Du kan købe bogen Sundt blodtryk på 14 dage HER
Du kan læse mere om rødbedesaft mod højt blodtryk HER
Du kan læse mere om naturlige veje til sundt blodtryk HER
Læs om blodtryksmedicin, der kan gi’ læbe- og hudkræft HER 
Du kan finde opskriften på rødbedesuppe HER

Var du tilfreds med denne omtale af Sundt blodtryk på 14 dage?  så må du meget gerne like den eller “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Debat