Lone Landmand om svinekød
Dette indlæg er skrevet af Lone Landmand, og det giver for mig at se stof til eftertanke, når juleindkøbene skal foretages. Lone Landmand om svinekød, hun skriver:
For øjeblikket er reklamemediebilledet præget af slagtilbud på svinekød. Selv for Wham er det vanskeligt at nå igennem Last Christmas uden et dagligvarefremstød om ½ kilo for 11,95 og det endda på den dyre udskæring af grisen.
Forleden sendte DR1 udsendelsen Madmagasinet med fokus på højtidens begejstring for flæskesteg. Der var især to bekymrende ting i udsendelsen. Flere, absolut, men to er rigeligt.
En er såmænd også.
For det første udtalte en konventionel svineproducent stående ved siden af et af sine avlsdyr med et stort åbent sår på kønsdelene (soens) følgende:
“I bund og grund er det jo fødemaskiner, men det er ikke anderledes, end at vi er nødt til at betragte dem som dyr.”
Læs det bare igen. Ordlyden er uforandret.
Til ovenstående kan man sige, at udsagnet skubber ved det, man forbinder med forskellen på dyr og mennesker. Empati blandt andet. Ikke desto mindre er det en ærlig og korrekt fremstilling af indstillingen til de såkaldte produktionsdyr i landbruget.
For det andet udtalte brugsuddeleren i en lille dansk by med knap 1000 indbyggere, at han havde solgt ½ ton konventionel flæskesteg på en uge.
Det er stærkt bekymrende såvel for borgerne som for slagtesvinene. Ens celler og krop i det hele taget opbygges af det, man spiser. Er det store mængder kød fra dyr i mistrivsel, bliver man så at sige foret med elendighed.
December må således være et passende tidspunkt til en påmindelse om nogle gode grunde til ikke at spise konventionelt dansk svinekød uanset sprød svær, saftige skiver og den billige mulighed for kødsved.
1. Et slagtesvin i en konventionel dansk svinestald har et lovpligtigt areal på 0,65 kvadratmeter. Det er mindre, end dyret fylder.
2. Grisenes hud er i kontakt med deres egen og stifællernes afføring døgnet rundt, og den luft, dyrene indånder, er tung af ammoniak. Det første er værd at tænke på, hvis man holder af bacon, flæskesvær eller det sprøde ovenpå flæskestegen, det sidste er kilden til den afsmag, som staldkød altid har.
3. I konventionelt dansk landbrug fodres grisene med GMO-afgrøder på trods af de kendte skadevirkninger, og mavesår forefindes i udbredt grad indenfor svineproduktionen.
4. Opdyrkningsgraden af dette land er exceptionel, fordi der skal dyrkes foderafgrøder til millioner af svin. Spredningen af sprøjtegifte og svinegylle har medført en sjældent set artsfattigdom, og naturen er kåret til at have det decideret skidt i Danmark.
5. Kun ca. 10 % af dansk konventionel svineproduktion er til hjemmemarkedet. Forureningen fra 100 % af produktionen bliver derimod herhjemme.
6. Det omfattende antibiotikaforbrug til at holde dyrene levende og produktive har bl.a. resulteret i udvikling af svine-MRSA-bakterier, der er en konkret trussel imod vores sundhed(ssystem) og fremtidige generationers mulighed for at behandle sygdomme. Kan vi ikke stoppe industriel svineproduktion af hensyn til dyrene, er der al grund til at gøre det af hensyn til os selv.
7. Grisenes foder tilsættes zink og tungmetallet kobber for at begrænse diarréudbrud. De to metaller fordeles med gyllen og ophobes i vores dyrkbare jord.
8. De ca. 28 millioner grises efterladenskaber sammen med store mængder kunstgødning udgør grobunden for algevækst, bundvendinger og havdød. Plus forureningsproblemer af søer, åer og grundvandet.
9. I dansk industriel svineproduktion overtrædes loven konsekvent – mindst 95 % af alle grise får rutinemæssigt skåret knap halvdelen af halen af uden bedøvelse.
10. End ikke brun sovs kan dække bismagen af usle forhold.
Må en flæskesteg af anstændig oprindelse findes nær dig, for glæden ved at tilberede og spise en råvare uden rester af sprøjtegifte, antibiotikaresistente bakterier m.m. er umiskendelig. Dertil kommer, at smagen og strukturen i kød fra dyr der har haft reel muskelaktivitet og adgang til grønne afgrøder så langt overgår smag og struktur i kød fra inaktive stalddyr, der har spist GMO. Derfor; vælg økologisk. Lone
Du kan læse mere om dansk svineproduktion HER
Du kan læse mere om antibiotikaforbruget i svineproduktionen HER
Du kan læse mere om, hvorfor du skal vælge økologisk HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
