Artiskokker a la Roma

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Artiskokker a la Roma

     3

Artiskokker a la Roma er romernes foretrukne tilberedning af artiskokker. De spiser mange artiskokker om foråret, når de er i sæson, og serverer dem på mange forskellige måder, herunder nedenstående. Opskriften er fra Bogen “Rom – evig mad fra den evige stad”, skrevet af Helle og Alfredo Tesio.

Ingredienser til 4 personer

4 store, runde artiskokker
2 fed hvidløg
et bundt mynte (gerne den romerske art mentuccia)
Uraffineret salt og friskkværnet peber
Ekstra jomfruolivenolie
Lidt hvidvin
1 økologisk citron

Tilberedning

Rengør artiskokkerne, se herunder hvordan, og hæld dem i en skål med koldt vand. Del citronen og pres lidt af saften ud i vandet. Lad resten af citronen ligge i vandet.

Du renser artiskokkerne således:
Skær stilken af, så der er ca. 8-10 cm tilbage. Riv de første tre rækker blade af. Skær toppen af bladene med en skarp kniv. Skræl stilken ind til den hvide marv. Skræl bunden af artiskokken, så der kun er hjertet tilbage. Se efter, om der i artiskokken er tråde eller hår i midten, tag dem i så fald ud med en ske, en skarp kniv eller et Julienne jern.

Lad artiskokkerne ligge i vand med citronsaft, så de ikke bliver misfarvede. Pil hvidløgene og hak dem fint sammen med mynten. Fyld lidt af dette i hver artiskok sammen med salt og peber.

Sæt artiskokkerne tæt med hovedet nedad i en lille gryde med olie på bunden. Steg dem ved let varme i 5 minutter. Hæld et glas vin ved og lidt vand. Dæk med låg og lad dem stå over ilden ved svag varme i ca. 25 minutter, eller til de er møre.

Du kan læse mere om, hvorfor artiskokker er sunde HER
Du kan finde opskriften på artiskokker på jødisk maner HER
Du kan mere om bogen “Rom – evig mad fra den evige stad” HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.