Gammeldags æggekage – opskrift på verdens bedste æggekage

24 jun, 2020 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Gammeldags æggekage er en klassisk dansk sommer ret, og her finder du opskriften på formodentlig verdens bedste æggekage. Æggekagen er tilberedt af de allerbedste økologiske råvarer. Serveret med en god salat og et stykke groft rugbrød til, så er det en dejlig og let tilberedt spise. Her får du opskriften på den bedste gammeldags æggekage, jeg kender til.

Ingredienser (4 prs.)
8-10 økologiske æg
3-4 spsk. sødmælk eller fløde (kan erstattes af mandelmælk, havremælk eller vand)
Uraffineret salt og friskkværnet peber
Masser af friske eller tørrede krydderurter
En stor håndfuld frisk spinat eller frossen spinat, der tøes op
Reven parmesanost (kan udelades)
2-3 store tomater eller mange små – gerne i forskellige farver og sorter
1 rødløg
1 peberfrugt
½ squash
3-4 radiser
1 pakke økologisk bacon (kan udelades)
Purløg og andre krydderurter til at drysse over
Gammeldags kærnet smør til stegning eller ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde:
Del blommer og hvider og pisk hviderne stive. Rør forsigtigt blommer, mælk eller fløde, spinat og krydderurter og krydderier i. Pas på ikke at røre eller piske for meget. Varm olie eller smør op i en stor pande og hæld æggemassen ud på panden. Lad æggekagen simre ved meget svag varme i cirka 30 minutter, steg i mellemtiden baconen sprød og læg dem på et par stykker køkkenrulle, så overskydende fedt opsuges. Rengør og skær tomater, løg, squash, radiser og peberfrugt i tynde skiver og svits det kortvarigt i olie. Fordel grønsagerne og riv eventuelt lidt parmesanost over æggekagen. Til sidst fordeles baconstykkerne og der klippes lystigt purløg og andre krydderurter over hele æggekagen, der er klar til servering med et stykke groft brød.

Her kan du finde opskriften på Frittata & æggemuffins
Her kan du finde opskriften på Sund Omelet
Her kan du læse artiklen Æg er sunde

Var du tilfreds med denne opskrift på Gammeldags æggekage – opskrift på verdens bedste æggekage? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip – let og lækker

Hvid bønnedip med spinat og ricotta er en let og lækker lille tilbehørsret. Ingredienser til 4 personer 2 fed hvidløg 250 g kogte hvide bønner 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning 250 g ricotta Salt og peber 100 g babyspinat 1-2 tsk. Citronskal 1-2 spsk....

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt

Lasagne med ekstra grønt og linser smager fantastisk dejligt og er velegnet med en lækker salat til. Du kan sagtens lave en stor portion, så du har til to dage. Denne lasagne er alt det, en lasagne skal være. Den indeholder blot lidt ekstra grønt og lidt grønne...

Rødbedekage

Rødbedekage

Skøn, let og lækker rødbedekage, fyldt med fibre og naturlig sødme.

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!