Glutenfri falafler med quinoasalat

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Glutenfri falafler med quinoasalat

     3
Glutenfri falafler med quinoasalat

Opskrift på skønne falafler med lækker quinoasalat. Perfekt til frokost eller aftensmad.

Denne opskrift på glutenfri falafler med quinoasalat er let at lave. Det kan betale sig at lave ekstra portion af falaflerne og fryse ned eller have de sunde falafler til madpakken næste dag.

Ingredienser til 20 falafler:
125 g mandler
125 g cashewnødder
350 g kogte kikærter
Et stort bundt frisk oregano
eller 1-2 spsk. tørret
Et stort bundt frisk persille
eller 1-2 spsk. tørret
Et lille bundt frisk mynte eller ½-1 spsk. tørret
1 tsk stødt spidskommen
Saft fra ¼ citron
1-2 fed hvidløg
Ekstra jomfruolivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde til falaflerne:
Kør de friske, skyllede krydderurter i blender eller food processor og tilsæt mandler og cashewnødder. Kør til det hele er blendet til en grov masse. Tilsæt de øvrige ingredienser lidt efter lidt og kør indtil du har en ensartet masse. Form 20 kugler, som du steger i ekstra jomfru olivenolie ved svag varme på panden i cirka fire minutter på alle sider, til de er gyldne og sprøde.


Ingredienser til Quinoasalat til 4 personer:
200 g hel quinotto eller almindelig quinoa
500 g frisk spinat eller blandet salat
4 rødbeder
4 store tomater røde eller
gule eller 8 små
1 avocado
1 bundt forårsløg
Ekstra jomfru olivenolie
Balsamicoeddike
Saft af en ½ citron
1 tsk agavesirup
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde til Quinoasalat:
Skyl og kog quinottoen efter anvisningen på posen. Lad den køle af. Rengør rødbederne og skær dem i tynde både. Vend dem i lidt ekstra jomfruolivenolie, balsamicoeddike, honning og salt og peber og bag dem i 20 minutter ved 180 grader på en bageplade i ovnen. Skyl spinaten grundigt, skær tomater og forårsløg i mindre stykker og bland en dressing af ekstra jomfruolivenolie, balsamicoeddike, citronsaft, honning og salt og peber. Skræl avocadoen lige før servering og bland salaten med dressingen. Til sidst blander du quinottoen i og serverer salaten med de lune falafler.

Her kan du finde opskriften på Grønne falafler med bagte rodfrugter

Var du tilfreds med denne opskrift på mine glutenfrie falafler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.