Grønsager med krydderurteolie

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Grønsager med krydderurteolie

     4

Disse grønsager med krydderurteolie smager fortræffeligt enten serveret med en lækker salat, lidt humus eller som tilbehør til kød eller linsefrikadeller. Grønsager med krydderurteolie er lette at lave og du kan tilpasse indholdet efter sæson og præferencer. Denne opskrift er fra Anne Hjernøes bog Sunde grønne retter. 

Ingredienser:

800 g blandede rodfrugter (selleri, persillerod, gulerødder eller rødbeder)
500 g rosenkål
6 forårsløg
2 hele hvidløg
Ekstra jomfruolivenolie
Flagesalt

Krydderurteolie:

1½ dl ekstra jomfruolivenolie
1 håndfuld blandede krydderurter – persille, citronmelisse, løvstikke eller basilikum
Saft og fintrevet skal af en citron
1 fed hvidløg
20 mandler
Flagesalt

Skræl og skær rodfrugterne i mundrette stykker. Skær bunden af rosenkålene, fjern de yderste kedelige blade og skær kålene i halve. Skær bunden og den øverste, kedelige top af forårsløgene og skær dem i mindre stykker. Bland rodfrugterne med de halve rosenkål, forårsløg og hele hvidløgsfed med skal. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Krydderurteolie: Kom alle ingredienserne til krydderurteolien i en foodprocessor og blend, til det har en grov, men jævn konsistens. Hæld rydderurteolien over grøntsagerne og servér.

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.